Byrumsforskønnelse og smukke byområder

Vejledninger til grønne områder og byrum skal sikre, at vi får et grønt og flot indtryk, når vi færdes i kommunen. Samtidig skal vejledningerne og principperne hjælpe med fokus på det grønne, når der planlægges nye bolig- og erhvervsområder.

    Esbjerg Kommune har udarbejdet en vejledning for park- og vejelementer til brug i lokalplanlægningen og udarbejdelsen af dispositionsplaner for nye større byggerier og byområder. Planen skal sikre at nye bolig- og erhvervsområder får en høj kvalitet og et smukt og frodigt udtryk.

    Vejledningens anbefalinger til arealudlæg skal sikre, at træer og andre grønne elementer er velfungerende.

    Fokusområderne i vejledningen er:

    • Arealdisponering.
    • Terrænbehandling i forhold til bolig og vejbyggeri og støjafskærmning.
    • Forsinkelse og nedsivning af regnvand.
    • Randplantninger, indre plantninger og stitracéer.
    • Plantninger langs fordelings- og indfaldsveje, stamveje og boligveje.
    • Plantninger på og omkring parkeringspladser

    Læs mere i vejledningen om smukke byområder.

    Kvalitetsbeskrivelserne gælder for alle parker og grønne områder i Esbjerg Kommune. Det vil i praksis sige alle grønne områder, som ikke er kirkegårde, større skovområder og naturområder. Kvalitetsbeskrivelsen gælder både for de områder som kommunens egen entreprenørafdeling passer, samt de kommunale områder som passes af en privat entreprenør.

    Du kan her læse et sammendrag af kvalitetsbeskrivelserne for Esbjerg Kommunes parker og grønne områder. Dokumentet er under opdatering og en ny version vil blive tilgængelig her på siden i 2023. 

    Kvalitetsbeskrivelse light henvender sig til lokalråd, politikere, presse og alle borgere, som interesserer sig for kvaliteten af Esbjerg Kommunes parker og grønne områder. Den fulde udgave af de særlige arbejdsbeskrivelser kan ses hos Park & Mobilitet (tidligere Vej og Park).

    Alle arealer i de grønne områder er registret i Park & Mobilitets GIS-kort. Du kan se webkortet her. Vælg efterfølgende "Parker og Grønne områder" og slå det ønskede lag til i menuen til venstre på siden.