Formål og visioner
Spildevandsplan 2022-2027 er udarbejdet af Esbjerg Kommune i tæt samarbejde med DIN Forsyning.
DIN Forsyning tager sig primært af de drifts- og anlægsmæssige opgaver.
Borgere, myndigheder og interessentorganisationer har haft mulighed for at kommentere og komme med indsigelser til forslag til Spildevandsplan 2022-2027, da planen har været i offentlig høring.
Formålet med Spildevandsplan 2022-2027 er at udarbejde et grundlag for kommunens administration af spildevandsområdet indenfor rammerne af Kommuneplan 2022-34, Vandområdeplan 2021-2027 og Klima- og risikostyringsplan, som
- sikrer et ensartet serviceniveau med mulighed for at øge serviceniveauet, hvis miljø og klimaændringer begrunder det.
- sikrer at der fastsættes principper for udarbejdelse af planer og anlægsprojekter som især har fokus på:
- Mere nuanceret håndtering af regnvand, gerne med mulighed for at skabe merværdi og multifunktionalitet.
- Ved relevante projekter at have mere fokus på at forbedre og beskytte biodiversiteten og vandløbenes tilstand med henblik på målopfyldelse.
- Ved udarbejdelse af lokalplaner eller større anlægsprojekter at udarbejde en regnvandshåndteringsplan for større regnvandshændelser.
- sikrer at projekter, som vil indgå i handleplanen for klima- og risikostyringsplanen kan sættes i gang.
- sikrer at der vil være mulighed for aktiv borgerinvolvering i konkrete projekter.
- sikrer at spildevandsplanen understøtter Vision 2025 for Esbjerg Kommune samt DIN Forsynings strategi 2030.
En af de store forcer i Esbjerg Kommune er evnen til at stå sammen om at løse udfordringer og få det optimale ud af de muligheder, der byder sig. Derfor er Vision 2025 en fælles vision for Esbjerg Kommune og Business Esbjerg. Der er store ambitioner for kommunens fremtid og i Vision 2025 beskrives, hvordan vi kan leve op til målsætningerne, når vi samarbejder på tværs.
Visionen er inddelt i Velfærd og Vækst for at afspejle helhedstanken om både at være et attraktivt sted at leve og arbejde. Overskriften ”Energi til mere” signalerer, at kommunen allerede har et stærkt fundament, og at der er potentiale til endnu mere, når vi forener kræfterne. Samtidig sættes der fokus på kommunens særlige styrke inden for energi.
Esbjerg er kendt som EnergiMetropol i erhvervssammenhænge, men begrebet energi er også relevant i langt bredere forstand. Hele kommunen summer af energi mellem mennesker, og her er stor handlekraft og vilje til at gå nye veje. Erhvervsmæssigt har kommunen en særlig styrkeposition på energiområdet, og i fremtiden vil en ny type energi i form af digital infrastruktur være med til at definere kommunen. Kommunen udvikler sig hele tiden i en mere bæredygtig retning, og det er ambitionen, at alle skal opleve og bidrage til energien i Esbjerg Kommune.
Både i forhold til velfærd og vækst er energi og samarbejde nøglen til videreudvikling af kommunen. Borgere skal inddrages, have medbestemmelse og mulighed for frivilligt engagement. På erhvervssiden kan der skabes yderligere vækst, når vi sikrer et tæt og respektfuldt samarbejde mellem borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre samarbejdspartnere.
Spildevandsmyndigheden ved Esbjerg Kommune har udvalgt 4 verdensmål, som kan relateres direkte til arbejdet med spildevandsplanen. Dette er følgende mål:
|
SUNDHED OG TRIVSEL |
|
|
BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND |
|
|
LIVET I HAVET |
|
|
LIVET PÅ LAND |
DIN Forsyning bakker ligeledes op om verdensmålene, og har valgt fire mål, som de særligt har fokus på. Disse verdensmål supplerer fint de mål som er nævnt ovenfor.
|
BÆREDYGTIG ENERGI |
|
| ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION Fordi vi tager ansvar for eget forbrug og egen produktion i alle henseender. |
|
|
KLIMAINDSATS |
|
|
PARTNERSKABER FOR HANDLING |
Klimaforandringerne har skabt et fokus på grøn omstilling verden over. Den grønne dagsorden fylder både politisk og i mange danske virksomheder, og det skyldes i høj grad de 17 Verdensmål. Verdensmålene er et svar på de negative forandringer, vi oplever i verden som følger af den måde, vi mennesker i mange år har forvaltet klodens ressourcer på.
DIN Forsyning er et af Danmarks største multiforsyningsselskaber, og virksomhedens ydelser er tæt forbundne med virksomhedens miljø. Det forpligter. Derfor skal vi have modet til at tage et aktivt ansvar i den grønne omstilling. Vi har valgt at lade dette ansvar gennemsyre strategien for de kommende 10 år. Det gør vi med tre ambitioner for 2030.
I tidligere strategiperioder havde DIN Forsyning et stort fokus på forsyningssikkerhed. Forsyningssikkerhed er kernen i det, vi leverer hver eneste dag, og det er helt afgørende, at vi sørger for stabilitet og sikkerhed i driften.
DIN Forsynings kunder skal kunne regne med os, for de er dybt afhængige af de ydelser, som DIN Forsyning leverer. Det, vi leverer, er en forudsætning for, at hverdagen fungerer hos privatkunder, og for at erhvervskunder kan opretholde produktion og udvikle forretningen.
Det har resulteret i, at vi i DIN Forsyning i dag har en velfungerende og sikker drift. Vi har et solidt fundament, og derfor er vi klar til at løfte blikket mod nye ambitioner.
DIN Forsyning vision vil fortsat være at skabe størst mulig værdi for kunderne. Vi tror på, at vi kan skabe den allerstørste værdi, hvis vi arbejder aktivt med at begrænse et negativt aftryk på omgivelserne samtidig med, at vi opretholder forsyningssikkerhed. På den måde tager vi ansvar for og forpligter os til at bidrage til at passe på kloden til de kommende generationer.
Ambition nr. 1: Intet spild
Ambition nr. 2: Fossilfri værdikæde
Ambition nr. 3: Fleksibel forretning
I henhold til loven om miljøvurdering af planer og programmer skal der foretages en screening af spildevandsplanen. Dette skal gøres for at vurdere de mulige væsentlige miljøpåvirkninger, som planens realisering kan give anledning til.
Miljøvurderingen bidrager samtidig med at der sker en integration af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af spildevandsplanen.
Der er udarbejdet en miljørapport.
1. At udmøntningen af handlingerne er baseret på samarbejde og tværfaglighed.
1A. Der afholdes opfølgningsmøder om handlingerne i spildevandsplanen mellem DIN Forsyning og Esbjerg Kommune hvert halve år i planperioden.
1B. Der afholdes et årligt møde mellem DIN Forsyning og Esbjerg Kommune, hvor mål og handlinger bliver prioriteret og projekter bliver koordineret.
1C. Der afholdes et årligt opfølgningsmøde mellem DIN Forsyning og Esbjerg Kommune om mål og handlinger på vejområdet.
2. Målet er, at der skabes viden og forståelse for indholdet, principper og beslutninger i spildevandsplanen så disse bliver implementeret i den daglige sagsbehandling og ved gennemførelse af tværfaglige projekter.
2A. Der afholdes efter behov møder med udvalgte teams/kontorer/afdelinger hvor relevante problemstillinger og principper i spildevandsplanen præsenteres med henblik på forbedring af sagsbehandlingen og bedre helhedsorienterede løsninger ved udførelse af projekter.