Opføre ny erhvervsbygning, tilbygning eller ændre anvendelse

Ansøgning om byggetilladelse er påkrævet ved opførelse af en ny erhvervsbygning, udvidelse af en eksisterende eller ændring af en eksisterende bygnings anvendelse til erhvervsformål.

    Ansøgning om byggetilladelse skal ske via Byg & Miljø

    Hvis du har brug for hjælp til at søge digitalt, kan du ringe til Byggeservice på telefon 76 16 13 66. 
    Du kan også få personlig hjælp i Byggeservice. Husk dit MitID. 

    Erhvervsbyggeri er omfattet af:

    • Bestemmelserne i Byggeloven og Bygningsreglement 2018
    • Eventuelle specifikke bestemmelser for den pågældende type erhverv i Miljøloven
    • Der kan også være særlige regler i eventuelle lokalplaner, byplansvedtægter eller deklarationer, der gælder for ejendommen

    Læs mere om din ejendom er omfattet af en byplanvedtægt eller en lokalplan.

    Hvis opførelse af et byggeri kræver dispensation fra gældende bestemmelser, skal der altid vedlægges en dispensationsansøgning.

    Når du skal begynde eller færdigmelde din byggesag, skal du gøre det via Byg & Miljø ved at logge på din byggesag.

    Når du udfylder din digitale byggeansøgning, skal du være opmærksom på følgende krav:

    • En fuldmagt til at bygge hvis du ikke selv ejer ejendommen.
    • Indplacering af byggeriet i en brandklasse og en konstruktionsklasse
    • Angivelse af de tekniske forhold i bygningsreglementet som byggearbejdet er omfattet af
    • En BBR-blanket til registrering af de ansøgte bygningsændringer
    • En beskrivelse af dit byggearbejde.

    Ansøgningen skal derudover vedlægges:

    • Plantegninger som viser rummenes størrelse og placering i forhold til hinanden
    • Situationsplan som viser byggeriets afstand til skel og andre bygninger på grunden
    • Facadetegninger - er relevant for huse eller større byggerier samt altaner
    •  Snittegninger - er relevant for byggeriet, der berører de bærende dele

    Etageejendomme

    Alle boligejendomme skal have plads til at sortere affald i de affaldsbeholdere, som vi stiller til rådighed. Du skal derfor sikre dig, at der er plads til beholderne på ejendommen. Hvis skraldemanden skal tømme affald fra en standplads på ejendommen, skal adgangsforholdene overholder Arbejdstilsynets regler. Læs mere om hvordan du skal stille skraldespandene for at få tømt.

    Ejendomme der har fælles gårdrum har mulighed for fælles affaldsløsninger. Kontakt Affald for mere information.

    Har du planer om at lave nedgravede affaldsløsninger, er der særlige forhold, du skal være opmærksom på. Dette skal du blandt andet tage højde for:

    • Nedgravede affaldsstationer skal godkendes af Affald og overholde gældende sorteringskrav.
    • Affaldsstationerne skal etableres på egen grund og overholde gældende regler om godkendelse og afstandskrav i henhold til bygningsreglementet og brandforskrifter.
    • Affaldsstationerne skal placeres let tilgængeligt for brugerne og overholde kravene til maksimal gåafstand.
    • Det skal være muligt at tømme de nedgravede affaldsstationer. Sikre derfor en adgangsbredde på mindst 4 meter, en frihøjde over stationerne på mindst 6 meter og sikre en eventuel vendemulighed for tømningskøretøjet på ejendommen.

     Kontakt Affald for mere information.

    Erhverv

    Erhvervsbygninger og erhvervslejemål skal sortere affald efter reglerne i det kommunale regulativ for erhvervsaffald.
    Du skal derfor sikre dig, at der er plads til at sortere affald på ejendommen.

    Erhverv kan frit vælge mellem den kommunale ordning eller en godkendt privat transportør til restaffald. Læs mere om håndtering af restaffald. 

    Gyldigheden af en byggetilladelse bortfalder, hvis byggearbejdet ikke er begyndt inden 1 år fra tilladelsens dato.

    En landzonetilladelse er gyldig i 5 år.

    Erhvervsgrunde

    På vores hjemmeside får du overblik over alle erhvervsgrunde, der er til salg i Esbjerg Kommune.

    Vi har grunde til både store og små virksomheder. 

    Se alle ledige erhvervsgrunde