Vejledning til indplacering af brandklasse
Et byggeri eller et bygningsafsnit skal indplaceres i en brandklasse.
Når du søger byggetilladelse, skal du oplyse og dokumentere, hvilken brandklasse dit byggeri er indplaceret i.
Som bygningsejer er det dit ansvar at dit byggeri bliver indplaceret og dokumenteret korrekt.
DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut) har udviklet et hjælpeværktøj som hurtigt og enkelt kan identificere hvilken anvendelseskategori, risikoklasse og brandklasse et byggeri eller bygningsafsnit skal indplaceres i.
Bemærk at resultatet kun er vejledende, og bør anvendes primært til at skabe et hurtigt overblik. Uddybende information om indplacering i en brandklasse kan findes i nedenstående vejledning.
Foretages der en renovering eller ombygning som ikke ændrer på forudsætningerne for de brandmæssige forhold, er byggeriet undtaget for indplacering af brandklasse.
Garager, carporte, skure, overdækkede terrasser og lignende bygninger, med et samlet areal på under 50 m², er ligeledes undtaget for indplacering af brandklasse.
Brandklasse 1 omfatter bygninger med et etageareal på højst 600m2 som kan indplaceres i risikoklasse 1 og som udføres i overensstemmelse med præ-accepterede løsninger.
Eksempler på byggeri i brandklasse 1:
- Fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse og rækkehuse på højst 3 etager over terræn og højst en etage under terræn, hvor gulvet i øverste etage maksimalt er 9,6 meter over terræn, når etagearealet ikke overstiger 600 m²
- Garager, carporte, overdækkede terrasser og lignende bygninger med samlet areal på over 50m2.
- Industri- og lagerbygninger, avl- og driftsbygninger i højest 1 etage over terræn og 1 etage under terræn med en brandbelastning på højest 1600 MJ/m2
Ved ansøgnings om byggetilladelse til byggeri i brandklasse 1 skal følgende dokumentation indsendes:
- Overordnet brandstrategi for byggeriet samt tegninger, der viser byggeriets udformning
- Indplacering af anvendelseskategori
- Indplacering af risikoklasse
- Hvorvidt byggeriet udføres i overensstemmelse med de præ-accepteres løsninger. Læs mere i vejledningen på bygningsreglementet.dk.
- Hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionelt eller utraditionelt.
Kan dit byggeri ikke indplaceres i brandklasse 1, skal det placeres i brandklasse 2-4, og der skal tilknyttes en certificeret rådgiver.
Eksempler på byggeri i brandklasse 2-4:
- Etageejendommen og ombygning heraf
- Butikker og restauranter
- Vuggestuer, børnehaver og undervisningslokaler
- Hoteller og hospitaler i flere etager
Ved ansøgnings om byggetilladelse til byggeri i brandklasse 2-4 skal følgende dokumentation indsendes:
- Overordnet brandstrategi for byggeriet samt tegninger, der viser byggeriets udformning
- Oplysning om og dokumentation for indplacering i brandklasser
- Oplysning om og dokumentation for, hvorledes byggeriet opfylder BR18 §§ 126-133 vedrørende redningsberedskabets indsatsforhold, herunder hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionelt.
- Starterklæring
- For byggearbejde i brandklasse 4 skal der ligeledes indsendes starterklæring fra en brandrådgiver, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol.
Alt efter hvilken brandklasse byggeriet skal indplaceres i, kan der være krav om brug af certificeret brandrådgiver samt certificeret tredjepartskontrollant.
- Brandklasse 1: Intet krav om certificeret brandrådgiver
- Brandklasse 2: Krav om certificeret brandrådgiver til mindst brandklasse 2
- Brandklasse 3: Krav om certificeret brandrådgiver til mindst brandklasse 3
- Brandklasse 4: Krav om certificeret brandrådgiver til mindst brandklasse 4 og certificeret tredjepartskontrollant
Redningsberedskabet skal kunne indsætte mandskab i bygninger, hvori der er opstået brand, og redningsberedskabet skal have mulighed for at træffe foranstaltninger, så en forsvarlig sluknings- og redningsindsats kan iværksættes.
Er et byggeri ikke indsatstaktisk traditionelt, skal byggeriets indsatstaktiske løsninger behandles af kommunalbestyrelsen, inden der kan meddeles byggetilladelse
Ved byggeri i brandklasse 1 skal de tekniske løsninger udføres i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger for det pågældende byggeri. Hvis byggeriet udføres efter de præ-accepterede løsninger forudsættes det at være indsatstaktiske traditionelle løsninger. Hvis man fraviger fra de præ-accepterede løsningerne skal kommunen have besked.
Ved ansøgning om byggetilladelse til byggeri i brandklasse 2 - 4 skal der fremsendes dokumentation af den certificerede brandrådgiver med oplysninger om og dokumentation for, hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionelt.
Anvendelseskategorien skal bestemmes ud fra, om et bygningsafsnit er indrettet med sovepladser, om personer i bygningsafsnittet har kendskab til flugtveje, personers mulighed for selv at bringe sig i sikkerhed samt ud fra det maksimale antal personer.
Aflæs anvendelseskategorien i tabellen.
|
Anvendelseskategori |
Bygningsafsnittet er indrettet med sovepladser |
Personer i bygningsafsnittet har kendskab til flugtveje |
Personers mulighed for ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed |
Maksimalt antal personer, som den brandmæssige enhed er indrettet til |
|
1 |
Nej |
Ja |
Ja |
Ingen begrænsning |
|
2 |
Nej |
Nej |
Ja |
Højst 50 |
|
3 |
Nej |
Nej |
Ja |
Ingen begrænsning |
|
4 |
Ja |
Ja |
Ja |
Ingen begrænsning |
|
5 |
Ja |
Nej |
Ja |
Ingen begrænsning |
|
6 |
Ja/Nej |
Nej |
Nej |
Ingen begrænsning |
Kilde: https://www.bygningsreglementet.dk/tekniske-bestemmelser/05/krav/
Fastlæggelse af risikoklassen for et bygningsafsnit skal ske i overensstemmelse med nedenstående tabel.
|
Risikoklasse |
Bygningsafsnit i anvendelseskategori |
Bygningens udformning, bygningsafsnits placering over terræn, samlet antal personer i bygningsafsnit med fælles flugtveje og brandbelastning |
|
1 |
1 |
Sekundær bebyggelse i højst 1 etage over terræn |
| 2 og 3 | Brandmæssigt fritliggende bygninger med højst 1 etage over terræn, med et etageareal på højst 150 m2, beregnet til højst 150 personer, hvor der er direkte adgang til terræn i det fri fra alle opholdsrum. | |
|
4 |
Bygninger med højst 1 etage over terræn og højst 1 etage under terræn, hvor gulv er højst 5,0 m under terræn eller fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse og sommerhuse med højst 3 etager over terræn og højst 1 etage under terræn, med gulv i øverste etage højst 9,6 m over terræn og med et samlet etageareal på højst 600 m2. |
|
|
5 |
Brandmæssigt fritliggende bygninger med højst 1 etage over terræn, med et etageareal på højst 150 m2, beregnet til højst 10 overnattende personer, hvor der er direkte adgang til terræn i det fri fra alle soverum. |
|
|
2 |
||
| 1 |
Bygninger eller bygningsafsnit med gulv i øverste etage højst 9,6 m over terræn og hvor brandbelastningen er højst 1.600 MJ/m² gulvareal |
|
| 2 | Bygningsafsnit placeret i terrænniveau i højst 1 etage, i bygninger med gulv i øverste etage højst 45,0 m over terræn eller bygningsafsnit placeret 1 etage under terræn, hvor gulv er højst 5,0 m under terræn. |
|
| 3 | Bygningsafsnit placeret i terrænniveau i højst 1 etage, i bygninger med gulv i øverste etage højst 45,0 m over terræn, hvor antallet af personer i bygningsafsnittet er højst 1.000 eller bygningsafsnit højst 1 etage under terræn, i bygninger hvor ingen bygningsafsnit er indplaceret i risikoklasse 4, hvor gulv er højst 5,0 m under terræn, og hvor antallet af personer i bygningsafsnittet er højst 1.000. |
|
|
4 |
Bygninger eller bygningsafsnit med gulv i øverste etage højst 9,6 m over terræn |
|
|
5 |
Bygningsafsnit placeret i terrænniveau i højst 1 etage, i bygninger med gulv i øverste etage højst 45,0 m over terræn. |
|
|
6 |
Bygningsafsnit placeret i terrænniveau i højst 1 etage, i bygninger med gulv i øverste etage højst 45,0 m over terræn. |
|
|
3 |
1 |
Bygninger eller bygningsafsnit med gulv i øverste etage højst 9,6 m over terræn, hvor brandbelastningen i bygningsafsnittet kan være større end 1.600 MJ/m² gulvareal |
|
2 |
Bygninger eller bygningsafsnit hvor gulv i øverste etage er højst 22 m over terræn. |
|
|
3 |
Højst et bygningsafsnit i bygninger med gulv i øverste etage højst 22 m over terræn, med højst 150 personer i bygningsafsnittet |
|
| 4 | Bygninger eller bygningsafsnit med gulv i øverste etage mellem 9,6 m og 45,0 m over terræn. | |
| 5 | Bygninger eller bygningsafsnit hvor gulv i øverste etage er højst 22 m over terræn eller bygningsafsnit højst 1 etage under terræn, i bygninger hvor ingen bygningsafsnit er indplaceret i risikoklasse 4, og hvor gulv er højst 5,0 m under terræn. |
|
|
6 |
Bygninger eller bygningsafsnit placeret i højst 2 etager over terræn, hvis gulv i bygningens øverste etage er højst 45,0 m over terræn |
|
|
4 |
1 til 6 |
Bygninger eller bygningsafsnit, der ikke er omfattet af risikoklasse 1 – 3. |
Kilde: https://www.bygningsreglementet.dk/tekniske-bestemmelser/05/krav/