Aqtiv - Havbad og vandsport

Få vind i håret og vand under fødderne ved Aqtiv på Esbjerg Strand. Her kan du prøve alt fra wakeboard og kajakpolo til SUP-yoga og vilde forhindringsbaner.

    Adresse:

    Esbjerg Strand 101, 6700 Esbjerg

    Dyrk vandsport i en forening

    Er du blevet bidt af vandsport, er der gode muligheder for at tage næste skridt. I Maritimt Center på Esbjerg Strand holder en række maritime foreninger til, hvor du kan dyrke din interesse og blive en del af et fællesskab på vandet.

    Her kan du finde din vej – uanset om du er til ro og rytme hos Esbjerg Roklub, frihed på havet med Esbjerg Søsport, eller oplevelser under overfladen hos Dykkerklubben Nemo, Sportsdykkerklubben Ægir og Safe Divers Esbjerg.

    Er du mere til fart og udfordringer, kan du kaste dig over aktiviteter hos Multiatleterne eller prøve kræfter med wakeboard hos Esbjerg Cable Park. 

    Fælles for foreningerne er, at du ikke behøver være ekspert for at være med. Her er plads til både begyndere og øvede, og altid nogen, der hjælper dig godt i gang.

    Hvad har du lyst til at prøve?