Træningstilbud

Hvis du har behov for at vedligeholde eller genvinde evnen til at klare hverdagen, kan vi hjælpe med forskellige typer træning.

    Træningstilbuddet kan bestå af:

    • individuel træning, holdtræning eller selvtræning.
    • træning i de daglige opgaver i hjemmet, for eksempel personlig hygiejne, madlavning og rengøring
    • træning i brug af hjælpemidler 
    • rådgivning om aktiviteter og motion

    Træningen hører tæt sammen med princippet om hjælp til selvhjælp. Formålet er, at du bliver i stand til at klare dig selv i længere tid eller helt undgå hjælp.

    Vi lægger vægt på at inddrage dig i daglige gøremål, da dette er en vigtig vedligeholdende træning.

    Hvilke typer af træning tilbyder vi?

    Hvis du har behov for genoptræning, fx efter et fald eller influenza, kan du ansøge om genoptræning i kommunen. Genoptræningen skal tilbydes efter en konkret, individuel vurdering af træningsbehovet.

    Samlet indsats

    Tilbuddet om genoptræning indgår sammen med kommunens øvrige tilbud om personlig og praktisk hjemmehjælp i en samlet indsats for at bringe dig tilbage til eller så tæt på det funktionsniveau, som du havde før din sygdom. Tilbuddet om genoptræning skal koordineres med såvel tilbud om vedligeholdelsestræning som personlig og praktisk hjælp.

    Du kan få tilbud om vedligeholdelsestræning fra kommunen til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, hvis du har et særligt behov for det. Tilbuddet gives efter en konkret og individuel vurdering og skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er kommunen, der beslutter, om du skal tilbydes vedligeholdelsestræning, og hvilken form for træning der skal iværksættes.

    Samlet indsats

    Tilbud om vedligeholdelsestræning skal ses i sammenhæng med tilbud om genoptræning. Det kan fx være, at der er et behov for vedligeholdelsestræning i forlængelse af et afsluttet genoptræningsforløb for at fastholde den generhvervede funktionsevne. Afgørelsen om vedligeholdelsestræning skal desuden ses i sammenhæng med den hjemmehjælp, du eventuelt modtager. Aktiviteterne vil typisk kunne finde sted i dit eget hjem, på fx dagcentre, i plejecentre og plejehjem m.v.

    Esbjerg Kommune tilbyder træning, som forbedrer din balance og forebygger, at du falder.

    Du har mulighed for at deltage hvis:

    • Du søger et ganghjælpemiddel, fordi du går usikkert.
    • Du er faldet en eller flere gange.

    Faldforebyggende træning på hold 

    Træningen foregår som målrettet træning 2-3 gange om ugen, og forløbet strækker sig over 12 uger. 

    Desuden træner du selv derhjemme efter et program, som din fysioterapeut planlægger sammen med dig. 

    Har du nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, og har behov for at vedligeholde eller genvinde din evne til at klare dig i hverdagen. Så kan vi hjælpe med træning eller måske et ophold.

    Visitationen kan hjælpe med at finde det rigtige tilbud til dig.

    Yderligere informationer omkring træningen

    Træningen kan foregå:

    • På et sundhedscenter
    • På et af kommunens lokale plejecentre
    • Eventuelt i dit eget hjem

    Efter behov kan træningen også ske ved et midlertidigt træningsophold på et plejecenter i nærheden af dit hjem. Her vil din tilstand blive vurderet, og du vil i trygge omgivelser kunne få den nødvendige træning.

    En fysioterapeut eller en ergoterapeut vil tilrettelægge og gennemføre træningen sammen med dig. Træningen vil eventuelt også kunne foregå i tæt samarbejde med personale fra plejecentret, der kommer i dit hjem.

    Når du er bevilget træning, og der er udarbejdet en træningsplan, vil træningen kunne starte straks eller efter behov, dog maksimalt inden for to uger.

    Du skal selv sørge for transport til træningen.

    Bor du uden for Esbjerg by, kan du eventuelt benytte flextrafik. Læs mere på www.sydtrafik.dk/flextrafik.

    Der findes også kørselsordninger, som du kan søge om: