Genoptræning

Tilbuddet er for dig der har en genoptræningsplan fra sygehuset.

    Senest 4 dage efter, at vi har modtaget din genoptræningsplan, hører du fra os.  

    Hvad kan vi tilbyde: 

    Genoptræningen tager udgangspunkt i dine aktuelle funktionsnedsættelse og starter med en individuel samtale og undersøgelse.  

    Under samtalen afklarer vi, hvilken betydning din aktuelle funktionsnedsættelse har både for din daglige gøremål og for det fokus, der skal være i din genoptræning.   

    Genoptræning er et midlertidigt tilbud, vi taler derfor med dig om hvordan du bedst kan vedligeholde dit funktionsniveau efter et forløb. 

    Få svar på dine spørgsmål

    Vi beder dig overholde tiden, da en ny tid vil betyde en senere opstart.
    Melder du afbud, modtager du hurtigst muligt en ny tid.

    Forhindret?

    Bliver du forhindret på dagen, skal du ringe afbud til 76 16 25 70 hurtigst muligt.

    Ved du på forhånd, at du er forhindret i at komme til træning, beder vi dig melde afbud hurtigst muligt og senest dagen før kl. 10.

    Du kan også melde afbud online.

    Som hovedregel skal du selv sørge for at komme til og fra træningsstedet.

    I nogle tilfælde har du mulighed for befordret transport eller få dækket dine udgifter til transport.

    Befordret transport - samkørsel
    Du kan få befordret transport til og fra træningsstedet, hvis du på grund af helbredsproblemer ikke kan benytte offentlige transportmidler. Det er genoptræningsstedet der skal vurdere, om du er berettiget til transport.

    Hvis du kan få transport, vil din terapeut efter aftale med dig sørge for at bestille afhentning for dig. Vær opmærksom på, at du nok kommer til at køre sammen med andre. Der kan være op til 2 timers transporttid og ventetid.

    Betalte udgifter til transport
    Du kan søge om at få dine transport udgifter dækket hvis:

    1. Du er pensionist, og transporten koster over 42 kr.
      Prisen dækker over udgifterne til transport til og fra træningsstedet med det billigste, forsvarlige transportmiddel.
       
    2. Du ikke er pensionist, og transporten koster over 100 kr.
      Prisen dækker over udgifterne til transport til og fra træningsstedet med det billigste, forsvarlige transportmiddel. Afstanden til træningsstedet skal desuden overstige 50 km.

    Sådan søger du om at få dine transportudgifter betalt

    Hvis du vil søge om at få dine transportudgifter betalt, skal du bede om en køreseddel på dit træningssted. 

    Når du har udfyldt køresedlen, skal du aflevere den på træningsstedet. Eller sende den til Esbjerg Kommunes økonomi, Torvegade 74, 6700 Esbjerg.

    Der kan først ansøges, når dit genoptræningsforløb er afsluttet.

    Du har ret til at vælge genoptræningstilbud i en anden kommune, hvis der er et tilbud, der passer til dit behov, og de har ledig kapacitet til dig.

    Kontakt Fritid Sundhed Omsorg & Social, Visitationen, hvis du ønsker at benytte dig af muligheden for frit valg.

    Hvis du ikke tilbydes en genoptræningstid inden for 7 dage efter din udskrivelse, så har du ret til frit valg og kan vælge en privat leverandør.

    Der er ikke frit valg, hvis du selv udsætter genoptræningen.

    Genoptræningen følger det anbefalede fra sygehuset. Hvis sygehuset har skrevet en sundhedsbegrundet startdato for genoptræningen, er der ikke frit valg.

    Klinikker der tilbyder genoptræning
    Se listen over de private klinikker der tilbyder vederlagsfri fysioterapi i Esbjerg Kommune