Træning for borgere med slidgigt (GLA:D træning)

Få hjælp og støtte til at leve et godt liv med slidgigt/artrose.

    Tilbuddet er til dig som er diagnosticeret med knæartrose, og hvor en eller flere af følgende situationer er gældende: 

    • Du er tilknyttet hjemmeplejen eller hjemmesygeplejen.
    • Du har svært ved at klare dig på egen hånd.
    • Din artrose er svær eller langt fremskredet eller du lider af flere sygdomme samtidigt. 

    Hvad kan vi hjælpe dig med: 

    Få viden og værktøjer til at hvordan du mest hensigtsmæssigt bruger og beskytter dine led. Desuden funktionelle træningsøvelser som du let kan integrere i din hverdag.  

    Sådan deltager du: 

    Tilbuddet kræver henvisning fra egen læge eller sygehuset. 

    Hvad kan vi tilbyde/ forløbet indeholder: 

    • Træning 
    • Undervisning 

    Træning: 

    Træningsforløbet er 12 uger og foregår 2 gange ugentligt af 1 times varighed på hold. 2 gange i forløbet er der indlagt undervisning. Træningen og undervisningen tager udgangspunkt i GLA:D Konceptet.