Beskyttet natur

• Søer og vandhuller på 100 m2 eller mere, med et naturligt plante- og dyreliv.
• Moser, enge, heder, overdrev og strandenge på 2500m2 eller mere. Mindre områder kan dog være beskyttede hvis de ligger i forbindelse med hinanden og tilsammen er større end 2500m2.
• Alle vandløb er omfattet af vandløbsloven, og en stor del af dem er også omfattet af naturbeskyttelsesloven.
• Små moser der ligger ved beskyttede vandløb eller søer.
• I byzone og sommerhusområder gælder særlige regler.
• Du kan læse mere om de forskellige naturtyper i menuen herunder.

Tilstanden af beskyttet natur må ikke ændres. Ændringer kan være dræning eller tilplantning af et beskyttet område, oprensning af vandhuller, rydning af krat i moser, eller indførelse af græsning på områder, hvor det ikke tidligere har været foretaget. Både etablering af vandhuller i øvrige beskyttede naturtyper og opfyldning af vandhuller - samt andre ændringer i dem - er forbudt.

Hvis slæt eller afgræsning har været normal drift, kan dette fortsættes. Siden d. 1. juli 2022 har det været forbudt at gødske, sprøjte eller omlægge naturbeskyttede områder, uanset deres tidligere drift.

Hvis du ejer et beskyttet naturområde, er det altid dit ansvar, at der ikke sker indgreb i beskyttede naturområder. Hvis området bliver brugt af en anden end dig, har brugeren også ansvaret for at området ikke ændres.

Du kan se de beskyttede naturområder og beskyttede vandløb på Webkortet. De beskyttede vandløb bliver vist, når du zoomer ind på kortet.
På webkortet kan du også søge på de adresser, matrikler og markbloknumre, som du ønsker at se på.

Det er også muligt at linke til et bestemt kortudsnit i vores webkort. Det kan du finde en vejledning til her. 

Registreringen er udgangspunkt for vores administration af naturbeskyttelseslovens § 3, men er kun vejledende. Det er dog altid de faktiske forhold der afgør, om et areal er omfattet af naturbeskyttelsesloven. Et areal kan derfor være beskyttet, selvom det ikke er blevet registreret.

Hvis du vil se registreringer af beskyttet natur udenfor Esbjerg Kommune, kan du finde dem på Danmarks Arealinformation.

Oplysninger fra besigtigelser af beskyttede områder kan du se på Danmarks Miljøportal – Naturdata. Oplysninger kan være myndighedernes vurdering af naturområdets tilstand og de planter som er fundet i naturområdet.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har udgivet en pjece om beskyttede naturtyper: Er der beskyttet natur på din ejendom?

Hvis du er i tvivl om et areal er omfattet af naturbeskyttelsesloven, er du altid velkommen til at kontakte os.

Hvis du vil ændre tilstanden af et beskyttet naturareal, skal du først søge om dispensation hos kommunen.

Det kan fx være hvis du gerne vil udvide dit sommerhus på et beskyttet areal, ændre grøfter eller dræn i enge og moser, eller oprense en sø.

Du kan søge om en dispensation gennem linket nedenfor. Beskriv dit projekt grundigt og vedlæg et kort over dit projekt.

Ønsker du at lave naturpleje på et areal skal du kontakte os, da det oftest kræver en dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Naturpleje skal målrettes de enkelte arealer, hvis plejen skal være succesfuld.

De enkelte naturtyper kræver hver især forskellige plejeindsatser og kan kræve en flerårig indsats.

Eksempler på forskellige virkemidler:

• Afgræsning med kreaturer.
• Høslæt.
• Rydning af træer og krat.
• Afbrænding.

Ferske enge er fugtige områder, som typisk drives med græsning eller høslet. Naturenge omlægges aldrig og har ofte et rigt plante- og dyreliv. Enge som historisk har været omlagt hvert 7-10 år har ofte et mindre varieret naturindhold og kaldes kulturenge. Både naturenge og kulturenge er beskyttede.

Engene ligger typisk på lavtliggende områder ned til søer eller vandløb. Eng kan dog også forekomme steder hvor grundvandet står højt. Engenes naturindhold afhænger især af græsningen, fugtighedsforhold og varigheden af perioder uden omlægning. Velafgræssede naturenge kan indeholde mange forskellige planter og er vigtige levesteder for mange fugle og insekter.

Heder findes på næringsfattig, ofte sandet jord. Plantelivet på heden er afhængig af, hvor fugtig jorden er. På de tørre heder vokser der dværgbuske som Hedelyng og Revling, mens man på mere våde heder finder Klokkelyng og Tranebær. Nogle gange kan hederne være domineret af græsser, og kaldes da for græsheder. Meget tørre og næringsfattige heder kan være domineret af laver og mosser.

Mange af klitterne langs vestkysten er såkaldte klitheder. Klithederne kan varierer meget i udseende, alt efter hvor tæt på kysten de ligger.

Moser findes på lavtliggende jorder med en høj vandstand. Begrebet mose er en fællesbetegnelse for vandmættede områder, hvor der er en naturlig vegetation af urter, buske og træer tilpasset meget våde forhold. Moser kan se meget forskellige ud og dækker altså alt fra kildevæld, kær og tagrørssumpe til skovsumpe med elletræer, birk og pilekrat.

Moserne er levested for mange forskellige dyr og planter, som er knyttet til de våde forhold. Det gælder især insekter, frøer og andre padder. Plantesammensætningen afhænger i høj grad af, om mosen er sur eller kalkrig, og om den findes på en næringsfattig hedeslette eller i en næringsrig ådal.

Overdrev er områder med vedvarende græsvegetation på tør, næringsfattig jordbund. Der kan vokse mange forskellige små urter og græsser. Der kan også findes spredte træer og buske, som f.eks. eg, enebær og hvidtjørn.

Overdrev forekommer ofte på kuperede arealer som skrænter langs ådale og kysten, men kan også findes på jævnt terræn. Som følge af terræn- og jordbundsforholdene dyrkes overdrevene ikke, men er blevet brugt til afgræsning. Klitter der afgræsses, kan få karakter af overdrev.

Strandenge er lavtliggende, saltvandspåvirkede enge langs beskyttede kyster, hvor bølgevirkningen er moderat. De udgør den øvre del af tidevandszonen og danner grænsen mellem hav og land. Både egentlige strandenge og de mere våde strandsumpe er omfattet af naturbeskyttelsesloven.

Et fællestræk for mange af planterne på strandengen er, at de er tilpasset de salte forhold langs kysterne.  Strandenge er også vigtige fødesøgnings- og yngleområder for mange fuglearter.

Søer og vandhuller omfatter både naturlige søer såvel som menneskeskabte vandhuller og damme, også selvom de kan tørre ud om sommeren. Søer og vandhuller ned til 100 m² er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Bredvegetation og sumpområder langs kanten af søen skal tælles med til det samlede areal. Søer mindre end 100 m2 er også beskyttet, hvis de ligger i tilknytning til anden beskyttet natur, således at området tilsammen udgør mindst 2.500 m². Søer og vandhuller er ligesom de andre naturtyper beskyttet mod tilstandsændringer.

De næringsrige søer har tit en frodig, men artsfattig vegetation af åkander og andre flydebladsplanter. De mere næringsfattige kan derimod have en fin undervandsvegetation af mange forskellige plantearter, med mange smådyr tilknyttet.

Vandløb er levested for en lang række planter og dyr og fungerer som vigtige spredningskorridorer i landskabet. Vandløbene spænder fra små sommerudtørrede markgrøfter til over ti meter brede åer med udløb i Vadehavet. Alle vandløb er omfattet af vandløbsloven, mens kun udpegede vandløb er omfattet af naturbeskyttelsesloven.

Vandløbene udgør kernen i ådalene, som er vigtige spredningskorridorer for dyr og planter gennem landskabet. Blandt andet odderen spredes gennem disse korridorer af vådområder. Et varieret planteliv er grundlaget for en høj naturkvalitet i vandløbene.

Vandløb, som ikke grødeskæres, har ofte en rig forekomst af plantearter. Mange vandløbsinsekter lever på vandplanter, og derfor er vandløb med naturlig plantevækst også levested for et rigt insektliv.

Insekterne udgør føde for flere fiskearter. Laksefisken Snæbel, som på verdensplan kun findes i nogle få vandløb, yngler i Sneum og Ribe Åer. I Varde Å findes en bestand af den oprindelige vestjyske laksestamme, som ellers en overgang blev regnet for uddød.