Kæmpebjørneklo
Kæmpebjørneklo er en invasiv giftig plante, som vi har et fælles ansvar for at bekæmpe.
Brug appen TIPTAK eller kontaktrubrikken til at anmelde forekomster af kæmpebjørneklo.
Der er registreret kæmpebjørneklo på ca. 600 lokaliteter i Esbjerg Kommune.
Mener du, at der er bestande eller enkeltplanter, som ikke er med på kortet, vil vi meget gerne have oplysninger om findested og antal planter. Angiv gerne en omtrentlig adresse på det sted hvor du har set planten. Oplys venligst et telefonnummer som vi kan ringe tilbage på.
Du kan sende en mail til os via kontaktrubrikken eller benytte kommunens meddelelsesapp TIP TAK.
Sådan bruger du kortet
Klik på firkanten med de fire pile i kortet for at se det på fuld skærm.
Der kan zoomes ind og ud på + og - i kortets øverste venstre hjørne og søges på adresser i søgefeltet i øverste højre hjørne.
Hvis du zoomer tilstrækkeligt tæt på, vil de røde prikker på kortet blive til flader, der viser de enkelte bjørneklobestande, som vi har kendskab til. Hver bestand er beskrevet med et referencenummer, som kommunen bruger i styringen af bekæmpelsen.
Når du klikker på en markering, får du vist informationer om den enkelte bjørneklobestand. Kortet indeholder mange data, så derfor kan det tage lang tid at navigere i rundt i det.
Målet er, at ingen kæmpebjørneklo kommer til blomstring og frøsætning længere, sådan at planten inden for en kort årrække udryddes helt fra kommunen.
Kæmpebjørnekloen (i det følgende også blot benævnt bjørneklo) skal bekæmpes, fordi den ved meget aggressiv vækst kan invadere værdifulde naturtyper og andre ukultiverede områder. Desuden er den giftig for mennesker, idet saften fra kæmpebjørneklo gør huden overfølsom overfor sollys. Det betyder, at du kan få alvorlige forbrændinger, hvis du får plantesaft på huden og den samtidig udsættes for sollys.
Esbjerg Kommunes Byråd har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af den giftige og invasive plante over alt i kommunen. Læs mere om bekæmpelse af bjørnekloen i indsatsplanen.
Indsatsplanen betyder, at alle grundejere har pligt til at bekæmpe kæmpebjørneklo, og siden indsatsplanens vedtagelse er bevidstheden om bjørnekloens skadelighed blevet udbredt blandt kommunens borgere, der for de flestes vedkommende deltager i bekæmpelsen af egen drift.
Kæmpebjørneklo er den eneste plante der må bekæmpes med sprøjtemidler i kommunen. Det bliver gjort i områder hvor der ikke er drikkevandsinteresser eller nærhed til økologisk dyrkede marker.
Kontrol af arealer med kæmpebjørneklo skal fortsætte til der ikke er fundet kæmpebjørneklo 2 år i træk. Læs mere i tabellen over bekæmpelsesmetoder.
Der findes en lang række bekæmpelsesmetoder, som ikke er nævnt i skemaet, f.eks. termisk bekæmpelse med kulde eller varme, sprøjtning med biologiske sprøjtemidler, som hvidløgsekstrakt eller organiske syrer osv. Det kan være at metoderne er gode, men de er ikke afprøvede i samme omfang som metoderne i skemaet nedenfor og det er derfor, vi ikke anbefaler disse bekæmpelsesmetoder.
| Få planter fra 1 til 100 planter | ||
| Bekæmpelsesmetoder | Bemærkninger | Forklaring |
| Rodstikning | Arbejdskrævende, men effektiv. Bør anvendes i følsomme naturtyper. | Rodstikningen udføres med spade. Planten skal enten graves helt op, eller den grønne del af planten og de øverste 5-15 cm af roden skal med op. |
| Manuel slåning | Mindre arbejdskrævende end rodstikning, men også mindre effektivt. | Planterne skal slås 2 til 4 gange årligt i op til 10 år. |
| Kemisk bekæmpelse | Metoden kræver håndholdt udstyr til rådighed og skal være i overensstemmelse med lovgivning og anbefalinger for brug af herbicider. | I naturområder er det vigtigt, at sprøjtemidlet ikke rammer andre arter end kæmpebjørneklo. Esbjerg Kommune fraråder, at der sprøjtes. |
| Små bestande på 100 til 1.000 planter | ||
| Rodstikning | Arbejdskrævende, men effektiv. | |
| Mekanisk eller manuel slåning | Kræver maskineri til rådighed, mindre effektiv end rodstikning. | Når antallet af planter er bragt ned, kan det være en fordel at rodstikke resten af planterne. |
| Kemisk bekæmpelse | Metoden kræver håndholdt udstyr til rådighed og skal være i overensstemmelse med lovgivning og anbefalinger for brug af herbicider. | |
| Græsning | Bør overvejes hvis naboarealer græsses. | Kæmpebjørneklo har en høj foderværdi og både får og kvæg æder den med velbehag. På lang sigt er afgræsning derfor en meget effektiv bekæmpelsesmetode. |
| Store bestande på mere end 1.000 planter | ||
| Pløjning, fræsning eller mekanisk slåning | Kræver maskineri til rådighed, adgangsforhold kan være begrænsende for tungt maskineri. | Pløjning eller fræsning er relevant på landbrugsarealer, mens mekanisk slåning er at foretrække i naturområder. |
| Kemisk bekæmpelse | Metoden kræver maskineri til rådighed og skal være i overensstemmelse med lovgivning og anbefalinger for brug af herbicider. | Bredsprøjtning med traktorsprøjte bør kun anvendes på landbrugsjord. |
| Græsning | Effektiv til store arealer og gavner samtidig den eksisterende natur. |
Kæmpebjørneklo er let at kende. Den lever op til sit navn, men der findes dog forvekslingsmuligheder.
Den kan blandt andet forveksles med strandkvan (angelik eller skovangelik). Angelik eller skovangelik findes der en del af i Esbjerg Kommune. Det er en stor skærmplante, men ikke nær så stor som kæmpebjørneklo. Når man ser Angelik tæt på ser man let forskellen fra kæmpebjørneklo. Den glatte blåduggede stængel, de afrundede snitdelte blade med vinrøde bladfæster og ”tagrenden” i oversiden af bladstilken er gode kendetegn for Angelik.
Almindelig bjørneklo er meget mindre end kæmpebjørnekloen. Den er hjemmehørende i Danmark og ikke nogen voldsom nabo. Saften giver dog forbrændinger på samme måde som kæmpebjørnekloen.
Undgå forveksling af kæmpebjørneklo og strandkvan
Pas på den sjældne strandkvan (Angelica archangelica) når kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum) bekæmpes. Herunder ses de kendetegn der adskiller de to planer.
| Plante | Kæmpebjørneklo | Strandkvan |
| Højde | 2-4 meter | 1-2 meter |
| Udseende | Groft håret overalt | Glat og grøn, evt. rød ved bladenes basis |
| Bladform | Oftest tredelt. Bladrandene er dybt fligede og groft savtakkede | Hvert blad delt i mange småblade med fine takker |
| Stængel | Øverst dunhåret. Nederst groft furet, røde pletter og stivhåret | Glat, svagt furet, grøn til rødlig anløben |
| Blomst | Hvide blomster | Grønlige blomster. Skærm næsten kugleformet |
| Voksested | Overalt | Langs søer, vandløb, i rørsumpe og på strandenge |
| Kæmpebjørneklo og strandkvans kendetegn | Kæmpebjørneklo | Strandkvan |
| Blade | Meget store takkede blade, især de nederste, op til 1,5 m lange, glat overside og dunet underside | Store delte blade der består af mange småblade og har glat over- og underside |
| Stængel | Hul med spredte hår og røde pletter (øverst) | Hul, glat og grøn til rødlig anløben, evt. violet til purpurfarvet |
| Lugt | Hele planten har en ubehagelig lugt og er giftig – berøring bør undgås | Planten har en krydret syrlig lugt |
Billeder af kæmpebjørneklo
Billeder af angelik
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Esbjerg Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo er udarbejdet som et skridt i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Esbjerg Kommune.
I juni 2004 vedtog Folketinget Lov om drift af landbrugsjorder, der bl.a. gjorde det muligt at styrke indsatsen mod kæmpebjørneklo. Efterfølgende bekendtgørelse om bekæmpelse af bjørneklo revideret januar 2006 og 2009, opstillede regler for udarbejdelse af indsatsplaner. Bekendtgørelsen medfører at hvis der udarbejdes en samlet indsatsplan for hele kommunen, dvs. for både offentlige og private arealer, vil alle grundejere i kommunen være forpligtede til at bekæmpe kæmpebjørneklo
Kæmpebjørneklo findes på alle naturtyper. Den er uønsket fordi den er invasiv, dvs. den breder sig meget hurtigt, er meget kraftigt voksende og fortrænger det oprindelige plante- og dyreliv. Langs vandløb betyder det at kæmpebjørneklo udkonkurrerer den eksisterende bevoksning hvilket i vinterhalvåret medfører at brinkerne bliver mere udsat for erosion. Plantens saft er desuden giftig at komme i berøring med for mennesker. Udbredelsen af kæmpebjørneklo i de rekreative områder medfører at flere af disse områder bliver utilgængelige for mennesker.
Kæmpebjørneklo har siden 1980’erne været bekæmpet på offentlige arealer i Esbjerg Kommune. Grunden til at der fortsat er problemer med udbredelse af kæmpebjørneklo er bl.a., at ikke alle private lodsejere har bekæmpet planten på deres jord. Da hver plante sætter tusindvis af frø har den bredt sig fra disse områder til omkringliggende arealer og langs vandløb.
Hvis planten ikke bekæmpes, spredes frø til omgivende arealer og ejeren af naboarealet kan bekæmpe i årevis uden effekt. Når bekæmpelsen ikke koordineres vil problemet fortsætte i mange år. For at sikre udryddelse af kæmpebjørneklo er det nødvendigt at bekæmpelsen koordineres på alle arealer, både private og offentlige.
Efter endelig vedtagelse af indsatsplanen er det muligt at påbyde private at bekæmpe på egen grund.
Formålet med indsatsplanen er at ingen kæmpebjørneklo i indsatsområdet på noget tidspunkt må sprede frø og at alle planter, på lidt længere sigt, skal dø.
Indsatsplanen er udarbejdet med hjemmel i Lov om drift af landbrugsjorder (Lov nr. 434 af 9. juni 2004) med efterfølgende Bekendtgørelse om bekæmpelse af bjørneklo (nr. 889 af 26/08/2004) efterfølgende revideret.
Gældende hjemmel: LBK nr 1041 af 10/07/2023 og BEK nr. 842 af 23/06/2017.
Indsatsplanen gælder for hele Esbjerg Kommune dvs. for både offentlige og privatejede arealer. Hermed er alle kommunens grundejere forpligtiget til at bekæmpe kæmpebjørneklo på egne arealer.
Det anbefales at bekæmpe to gange mellem 15. april og 16. maj. Det er vigtigt at starte tidligt, når planter har to blade og kun er 10-15cm høje. Jo mindre planterne er jo nemmere (billigere) er det at bekæmpe dem.
Der er følgende minimumsfrister for bekæmpelse:
|
Bekæmpelse |
Tidspunkt |
|
1.Bekæmpelse |
Inden 16. maj |
|
2. bekæmpelse (eller kontrol af 1. bekæmpelse) |
Inden 1. juli |
|
3. bekæmpelse (eller kontrol af foregående bekæmpelser) |
Inden 1. september |
Efter første bekæmpelse foretager vi, Park & Mobilitet tilsyn én gang om måneden i vækstsæsonen, for at holde øje med at der ikke er planter der blomstrer. Kommunen har til enhver tid, mod forevisning af behørig legitimation, adgang til arealer omfattet af Indsatsplanen.
Hvis man ikke overholder minimumsfristerne ovenfor, udsteder Esbjerg Kommune et påbud om at foretage bekæmpelsen inden for 14 dage fra påbuddets modtagelse.
Af skrivelsen fremgår hvornår kommunen vil føre tilsyn med om arbejdet er udført, samt at kommunen kan iværksætte bekæmpelse, hvis denne ikke er udført inden tilsynet.
Givne påbud kan påklages til Miljøstyrelsen af de berørte lodsejere, Landbrug og Fødevarer, samt Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet.
Klagen skal indsendes til Esbjerg Kommune og videresendes med kommunens kommentarer til Miljøstyrelsen. Klagen skal være modtaget af Esbjerg Kommune senest 4 uger efter modtagelse af dette påbud, jf. BEK nr. 842 af 23/06/2017 §6 stk.
Hvilken metode der er bedst, afhænger af, hvor store forekomster der er tale om.
Enkeltstående planter og bevoksninger op til 200 individer anbefales rodstukket. Metoden er den mest effektive til at slå kæmpebjørneklo ihjel med, men den er arbejdskrævende.
Store forekomster kan slås, afgræsses eller nedpløjes. Det kan være aktuelt at anvende et sprøjtemiddel (glyphosat) til påsmøring eller evt. punktsprøjtning. Påsmøring giver det bedste resultat.
Esbjerg Kommune anbefaler anvendelse af de manuelle metoder, da de er mest skånsomme overfor miljøet. Anvender man Glyphosat, skal alle sikkerhedsmæssige og miljømæssige forskrifter overholdes, og der skal tages hensyn til at bekæmpelsesmetoden ikke må være til skade for økologiske bedrifter.
|
|
Forekomster |
Bekæmpelsesmetoder |
|
|
Manuelt |
Sprøjtning |
|
1-200 individer |
Rodstikning |
|
|
Store forekomster |
Afslåning Afgræsning Nedpløjning |
Påsmøring Punktsprøjtning |
Få mere information på Esbjerg Kommunes hjemmeside: www.esbjerg.dk Søg på: kæmpebjørneklo eller hent folderen ”Kæmpebjørneklo – bekæmpelse i Esbjerg Kommune” på Biblioteket eller på Rådhuset. Den indeholder også informationer om sikkerheds- og arbejdsmiljømæssige forhold man bør tage hensyn til.
Hvis man har yderligere spørgsmål kan man henvende sig på tlf. 76 16 16 16.