Fredning og beskyttet natur
Rundt omkring i kommunen findes der en række områder, som har helt særlig natur- eller kulturværdi. De områder er der forskellige måder at passe på.
Det kan du læse mere om på siderne herunder, som fortæller om beskyttelseslinjer, fortidsminder, diger, fredninger og beskyttet natur.
Beskyttet natur
Læs mere om, hvad der falder under kategorien beskyttet natur, og hvordan du skal forholde dig, hvis du ejer et beskyttet naturområde.
En konsulent tilknyttet kommunen besøger sommeren 2024 udvalgte heder, overdrev, ferske enge, strandenge og moser i Esbjerg Kommune. Det sker for at vedligeholde kommunens viden om arealer omfattet af § 3 i lov om naturbeskyttelse.
Ved en kortvarig besigtigelse registres plante- og dyreliv, drift, pleje, tilstand og andre data af betydning for forvaltningen af områderne. Der foretages ingen indgreb i lokaliteterne, og der opsættes ikke blivende stationer.
Besigtigelserne udføres efter naturbeskyttelseslovens § 73 og 76 om udøvelse af tilsyn, og varsles ikke særskilt.
Spørgsmål kan rettes til biolog Carsten E. Callisen (tlf. 76 16 51 26) eller biolog Martine Olesen Minter (tlf. 76 16 51 47).