Søg om en adgang til vejen (overkørsel)

En adgang til vejen er en tilslutning fra kommunens vej ind til din indkørsel.
En adgang til vejen gør det muligt at komme til og fra din ejendom i et køretøj. Hvis du ønsker en ny adgang eller at ændre en eksisterende, skal du først søge tilladelse.

    En adgang til vejen kaldes også en vejadgang, overkørsel, indkørsel, udkørsel eller opkørsel. 

    Søg tilladelse, hvis du gerne vil:

    • Etablere en ny vejadgang 
    • Ændre, flytte eller udvide en eksisterende vejadgang
    • Nedlægge en vejadgang 

    Før du ansøger

    Du kan ansøge via linket i toppen af siden. Når du ansøger, har vi brug for en række oplysninger: 

    Sådan behandler vi din ansøgning

    Når vi behandler din ansøgning, foretager vi en konkret vurdering af, om den ønskede adgang er hensigtsmæssig. Vi ser blandt andet på, om den ansøgte vejadgang kan godkendes i forhold til:

    Spørgsmål og svar om vejadgange

    En vejadgang, i daglig tale også kaldet "overkørsel" eller "indkørsel" er det areal, der  går fra asfaltkanten til skellet til din grund/matrikel. En vejadgang er altså det stykke, som man kører over for at få forbindelse til grunden.

    En indkørsel/udkørsel er stykket på din egen matrikel fra skel/overkørsel til fx carport. En opkørsel/rampe er stykket fra asfaltkanten og op til din overkørsel, hvis der er niveauforskel.

     

     

    Vejadgangen skal altid etableres i overensstemmelse med tilladelsen. I tilladelsen kan se eventuelle krav til placering, udformning, materialer osv. 

     

    Du skal blandt andet være opmærksom på nedenstående i forbindelse med etableringen af vejadgangen:

    • Om din ejendom er omfattet af en lokalplan, der stiller krav til bredden på og antallet af vejadgange.
    • Arbejdet skal udføres af en kvalificeret entreprenør. Arbejdet kan udføres af Esbjerg Kommune Entreprenør.
    • Ansøger afholder alle omkostninger i forbindelse med vejadgangen.
    • Om den ansøgte vejadgang kræver flytning af eksempelvis gadelys eller elskabe. 
    • I forbindelse med nye boligområder (byggeudstykninger) gives tilladelsen i forbindelse byggetilladelsen. 
    • Der søges om gravetilladelse senest 14 dage før arbejdets begyndelse. Ansøg via link til selvbetjeningsløsningen på www.esbjerg.dk
    • Ved placering af vejadgangen skal tages hensyn til kabelskabe, bump, træer, gadebelysning, afvandingsbrønde m.v. Eventuelle omkostninger ved flytning af disse skal afholdes af ansøgeren og kan kun ske efter aftale med Esbjerg Kommune.

    Når du ansøger om en vejadgang, skal du vedhæfte en skitse over den ønskede ændring af de eksisterende forhold. Skitsen skal omfatte informationer om: 

    1. Bredde på vejadgangen
    2. Længde på belægningen fra matrikelskel til asfaltkant
      (måles fra matrikelskel til kanten af vejarealet)
    3. Afstand til matrikelskel (målt fra kanten af vejadgangen til matrikelskel)