Sådan må du bruge vores gågadearealer
På gågaderne i Esbjerg og Ribe er der særlige regler for, hvordan gaderne må benyttes. Disse er beskrevet i gågaderegulativerne, som du kan orientere dig i her på siden.
Der er stor interesse for at bruge gader og pladser til mange former for aktiviteter og arrangementer. Der er ofte tale om aktiviteter, der kommer i konflikt med hinanden. Derfor har vi brug for et sæt spilleregler for, hvordan Skolegade kan bruges.
Udarbejdelsen af regulativet er sket i samarbejde med Skolegadegruppen, et samarbejdsforum under Esbjerg Byforum, samt restauratører i Skolegade.
Regulativet gælder for Skolegade på strækningen mellem Englandsgade og Kirkegade.
Læs mere om regulativ for brug af gågadearealet, Skolegade
Regulativ for Domkirkepladsen og Gågaden i Ribe
Læs mere om særlige regler for Ribes gamle bykerne.
Byrådet ønsker at fremme bylivet i Kongensgadeområdet til glæde for alle beboerne, handelslivet, byens gæster og turister, og derfor er gademiljøet omdannet med fokus på ophold, aktiviteter, leg, udeservering og gadesalg.
De nye rammer for området i Gågaderegulativet understøtter dette gennem beskrivelse af gaderummets zoner, hvor der bl.a. er mulighed for vareudstilling, udeservering, mobilt gadesalg og gadeunderholdning.
Det gennemgående princip for de nye rammer er, at Esbjerg Kommune styrer det, der præger gadebilledet, og som giver ro og skaber harmoni. Det gælder f.eks. byudstyret, parasoller, plante- og glasafskærmninger og møbler til udeservering. Derudover ønsker Esbjerg Kommune ikke at styre vareudstilling med videre.
Det nye tiltag med citypedeller, der udover at varetage renholdningsopgaver, kan sikre øget vejledning og service gennem dialog og synlighed i aktuelle hverdagssituationer.