Aktiviteter for ældre
Her kan du finde tilbud til en aktiv fritid, foreninger, tilbud om IT-hjælp og steder for seniorer.
Brug for hjælp til IT?
Vil du lære at bruge it, har du mulighed for at deltage i undervisning på datastuen på Skovbo-Centeret, Ved Skoven 41, i Esbjerg. Her koster det 300 kr. at deltage i holdundervisningen. Med i prisen er materiale til undervisningen og kaffe med brød.
Datastuen på Skovbo-Centeret er et pilotprojekt, hvor frivillige ældre hjælper andre ældre til at blive fortrolige med at anvende it. Her er også mulighed for at booke en tid, hvis du har brug for hjælp til et specielt behov, for eksempel til at oprette MitID. I informationsområdet på Skovbo-Centeret findes også pc’er, som frit kan benyttes af kommunens borgere.
Du kan få flere oplysninger og tilmelde dig datastuen ved at skrive til: [email protected]
Seniorernes Datastuer tilbyder dig information om de digitale muligheder og faldgruber som seniorer. Her kan du få tips og tricks til at komme nemmere igennem din digitale hverdag.
Driller dine IT-apparater - eller trænger du blot til lidt træning i at bruge dem?
Har du problemer med din pc, brug for hjælp til netbank , digital post m.m?
På Ældre Sagens hjemmeside finder du forskellige tilbud om IT-CAFE.