Hvis du bliver syg

Hvis du er sygemeldt i længere tid, skal Jobcentret følge op på din situation og støtte dig i at komme tilbage til dit arbejde eller på anden måde bevare din tilknytning til arbejdsmarkedet. Du har pligt til at medvirke til, at din sygemelding bliver så kort som muligt.

    Hvis du modtager sygedagpenge, så se her:

    Januar måneds udbetalingsspecifikation vedrørende sygedagpenge er fejlbehæftet.
    Der optræder et forkert beløb til udbetaling nederst på specifikationen.

    Der er dog tale om en visningsfejl i dette felt.
    Det korrekte beløb optræder øverst på siden til højre for dispositionsdatoen.

    Sygedagpengemodtagere vil have dette beløb til deres rådighed den 28. januar.

    Vi beklager de gener, fejlen har medført. 

    Velkommen til Jobafklaring

    Hvis du bliver syg, har du i nogle tilfælde ret til sygedagpenge.  

    Som sygemeldt lønmodtager har du enten ret til løn eller sygedagpenge fra din arbejdsgiver eller sygedagpenge fra kommunen, hvis du opfylder visse beskæftigelseskrav op til sygemeldingen.

    Som sygemeldt ledig med ret til dagpenge overgår du til sygedagpenge fra kommunen, hvis du er sygemeldt i mere end 14 dage

    Hvis du er ledig

    Hvis du er lønmodtager

    Hvis du er selvstændig

    Regres for udbetalte sygedagpenge

    Esbjerg Kommune kan gøre krav på regres for udbetalte sygedagpenge til personer, som modtager sygedagpenge som følge af en lidelse forvoldt af en ansvarlig skadevolder. Det er fx ved trafikulykker, arbejdsulykke, overfald og faldskader mv.

    Så hvis du modtager sygedagpenge på grund af en skade eller lidelse, som en anden er skyld i, har vi mulighed for at få dækket udgiften til dine sygedagpenge hos din skadevolders forsikringsselskab. Dette kaldes regres, og har ikke betydning for din eller din arbejdsgiver mulighed for udbetaling af sygedagpenge.  

    Når vi gør krav på regres for udbetalte sygedagpenge, kan vi have behov for oplysninger fra dig for at finde ud af, hvad der er sket:

    Hvem der er ansvarlig, og måske har vi spørgsmål om ulykken, lægejournal mv.
    Vi vil have brug for at indhente lægejournal, politirapport eller andre dokumenter.

    Hvis du er sygemeldt eller tidligere har været sygemeldt, kan du derfor blive kontaktet af os med henblik på at udfylde en elektronisk samtykkeerklæring med forskellige oplysninger om ulykken.

    Du skal være opmærksom, at hvis din sygemelding skyldes en ulykke, som en anden er skyld i, kan du have krav på godtgørelse og erstatning. Kontakt evt. din fagforening eller en advokat.

    Klik her for at komme direkte ind til den eletroniske blanket. Du kan udfylde og sende den både med og uden MitID.

    Har du nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os: Sygedagpenge & Sociale Ydelser

    Hvis du ikke længere har ret til sygedagpenge, kan du have ret til et jobafklaringsforløb.

    Læs mere om jobafklaringsforløb her

    Ressourceforløb

    Formålet med ressourceforløb at forbedre din arbejdsevne, så du på sigt kan få en eller anden tilknytning til arbejdsmarkedet. for at kunne få ressourceforløbsydelse, skal du opfylde en række betingelser.

    Læs mere om ressourceforløb her

    Hvis virksomheden har en sygemeldt medarbejder

    Hvis en medarbejder er sygemeldt længere tid, har virksomheden nogle pligter. Det er at finde på siden i linket nedenfor.

    Læs mere her