Hvem skal indstilles til integrationsprisen 2026?
Integrationsprisen uddeles en gang årligt på initiativ fra Forum for Integration og Beskæftigelse, hvis overordnede opgave er at medvirke til at Esbjerg Kommune har en effektiv og sammenhængende indsats for, at flygtninge og indvandrere samt familiesammenførte i Esbjerg Kommune bliver en aktiv del af arbejdsmarkedet.
Kender du en virksomhed, forening, person eller lignende, der har gjort en særlig og positiv indsats i forhold til integrationen af etniske minoriteter i Esbjerg Kommune?
Kandidaten skal opfylde mindst ét af følgende kriterier:
• Øger integrationen gennem fællesskaber
• Fremmer integrationen af flygtninge og indvandrere i virksomheden og på arbejdsmarkedet
• Har arbejdet vedholdende med sin integrationsindsats gennem en årrække
• Har været nytænkende i sin tilgang til inklusion af etniske minoriteter
Fristen for indstilling er den 30. oktober 2026.