Angstbehandling til børn, unge og deres forældre
I kan søge om hjælp til jeres barn, hvis de har en følelse af angst, som er så ofte og så intens, at det går ud over hverdagen.
Læs mere om vores behandlingstilbud til børn fra 8-11 herunder.
Angst er en naturlig følelse hos alle mennesker. Men når angsten opleves ofte og meget intens, kan den påvirke og gribe forstyrrende ind i dit barns hverdag.
Angstbehandlingen kan hjælpe dit barn og dig, med at tackle dit barns angst, hvis den opleves uhåndterbar.
Modige Børn er et angstbehandlingsforløb til børn fra 8–11 år og deres forældre.
Nye forløb forventes opstartet i begyndelsen af 2027.
Siden opdateres med information om tilmelding og datoer snarest muligt.
Læs mere om vores behandlingstilbud
Hvem kan deltage i Modige Børn?
Børn mellem 8-11 år og deres forældre kan deltage i behandlingen.
Angst skal være hovedårsagen til, at jeres barn ikke er i god trivsel.
Hvad indebærer Modige Børn?
Forløbet strækker sig over 10 sessioner á 2 timer fra kl. 14.30-16.30 cirka en gang ugentligt. Der deltager 6-8 børn og deres forældre i en gruppe.
Vi er to terapeuter til at hjælpe jeres barn og jer med at håndtere barnets angst. Det gør vi via samtaler i grupper, undervisning og konkrete redskaber baseret på kognitiv adfærdsterapi.
Det er meget vigtigt, at I møder til de enkelte sessioner og laver hjemmearbejde for at opnå effekt i forhold til dit barns angst.
Hvor foregår Modige Børn?
Angstbehandlingen finder sted i lokaler hos:
PPR & Videncenter
Fyrparken 11
6710 Esbjerg V
Vil I høre mere om Modige børn?
Såfremt du ønsker at høre mere eller ansøge om forløb, kan I kontakte PPR & Videncenter på 76160885.
Søg om plads på Modige Børn-forløbet
For at få dit barn med i et Modige Børn-forløb skal du tilmelde dit barn her, hvor du samtidig giver samtykke til, at han/hun må deltage.
Hvis I deler forældremyndigheden, er det nok, at den af jer, som jeres barn bor hos, underskriver tilmeldingen.
Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os.