Om Forældreportalen

Forældreportalen giver dig et overblik over beskrivelser og vurderinger af dit barn. Du kan også se, hvilke aftaler vi har indgået med dig for at sikre dit barns trivsel og udvikling.

    Du er den vigtigste samarbejdspartner, når vi skal skabe sammenhæng og arbejde sammen om dit barns læring, trivsel og udvikling. Med Forældreportalen får du mulighed for at følge dit barns fremskridt og få overblik over aftaler i forhold til barnets udvikling, trivsel og læring.

    Forældreportalen fungerer som din private digitale postkasse, når du skal kommunikerer med os om dit barn.

    Sådan bruger du Forældreportalen

    Forældreportalen er en digital portal, som samler de oplysninger, der er behov for i dialogen om dit barn. Forældreportalen giver dig til enhver tid overblik over beskrivelser af dine børn og de samtykker, du har givet til hvert enkelt barn.

    Det kan være beskrivelser af de handlinger, vi har aftalt, beskrivelser vi skal bruge i forbindelse med overgangen fra dagtilbud til skole eller andre aftaler om udredninger og oversigter.

    Du skal bruge MitID, når du logger ind på Forældreportalen.

    På portalen kan du:

    • Få en let, sikker og intuitiv adgang til at se de dokumenter, som medarbejderne har lagt op.
    • Få et samlet overblik over de børn, som du har forældremyndigheden over.
    • Afgive dit samtykke digitalt.
    • Få overblik over afgivne samtykker, og hvad disse dækker, og trække afgivne samtykker tilbage.
    • Svare på spørgeskemaer, som medarbejderne har bedt dig om at udfyld

    Sådan kan din Forældreportal se ud:

    Oplysningerne er sikret med MitID, og det er kun dig, der har adgang til dokumenterne i Forældreportalen.

    Alle medarbejdere i Esbjerg Kommune, der arbejder med børn, har mulighed for at sende dokumenter til dig i Forældreportalen.

    Portalen fungerer som din private postkasse, når du skal modtage dokumenter omkring dit barn.

    Du får adgang til Forældreportalen, første gang en medarbejder fra Esbjerg Kommune sender et dokument til dig.

    Adgangen får du i et orienteringsbrev via Digital Post. Når du åbner det, får du adgang til Forældreportalen ved at følge linket i brevet.