Sprogvurderinger

Vi vurderer dit barns sprog, når det er omkring 3 år og indtil det starter i skole, hvis vi har grund til at tro, at det kan have brug for ekstra støtte til at udvikle sit sprog. Sådan sikrer vi, at dit barn får den nødvendige støtte til at udvikle sproget, så det svarer til barnets alder.

    Dit barns sprog bliver vurderet, når det er omkring 3 år, hvis der er grund til at tro, at det kan have brug for ekstra sprogstimulering. Formålet med sprogvurderingen er at sikre, at dit barn får den nødvendige støtte til at udvikle sit sprog, så det trives og udvikles og får en god overgang til skolen.

    Det er personalet i børnehaven, der vurderer dit barns sprog, og du vil altid blive informeret, inden de laver vurderingen. Hvis det viser sig, at dit barn har brug for særlig sprogstimulering, lægger de sammen med dig en plan for, hvordan I i fællesskab kan understøtte dit barns sproglige udvikling. 

    Vi følger op med en ny sprogvurdering hvert halve år, indtil vi ikke længere vurderer, at dit barn har brug for særlig sprogstimulering.

    Resultatet af sprogvurderingerne bliver sendt til dig i Forældreportalen.

    Hvis du vil vide mere om sprogvurderinger, er du altid velkommen til at spørge personalet i børnehaven.

    Hvis dit barn ikke er i børnehave, vil I blive indkaldt til en sprogvurdering, når barnet er omkring 3 år.

    Vores sprogpædagog laver sprogvurderingen i samarbejde med jer. Hvis det viser sig, at jeres barn har brug for sprogstimulering, vil vi tilrettelægge en særlig sprogstimulering af dit barn. 

    Vi følger op med en ny sprogvurdering hvert halve år, indtil vi ikke længere vurderer, at dit barn har behov for særlig sprogstimulering.

    Resultatet af sprogvurderingerne bliver sendt til dig i e-Boks.

    Når dit barn starter i 0. klasse, skal læreren lave en sprogvurdering af klassen som helhed. Det sker for at afklare den enkelte elevs sproglige kompetencer, så undervisningen kan tilpasses derefter.

    Hvis det viser sig, at dit barn har brug for en individuel sprogvurdering, vil du blive kontaktet.