Fritidstilbud til børn og unge i udsatte positioner

I Esbjerg Kommune mener vi, at alle børn og unge skal have mulighed for at gå til en fritidsaktivitet. Derfor har børn og unge i udsatte positioner mulighed for at blive sendt ud i foreningslivet gennem deres skole. 

På denne side kan du også læse mere om Fritidsbutikken, som er et tilbud til udfordrede og økonomisk trængte familier.

    Mulighed for en ny start

    Aktiv Fritid tilbyder børn og unge i Esbjerg Kommune fra 0. klasse til 18 år i udsatte positioner et fritidspastilbud. Det vil sige, at jeres barn får mulighed for at deltage i sunde og meningsfulde fritidsfællesskaber på ligefod med andre. Herved får jeres barn mulighed for en "ny start", et styrket selvværd og højnet livskvalitet.

    Vi lytter til dine børns behov og interesser

    Aktiv Fritid tilbyder, sammen med kommunens foreninger, en bred vifte af fritidsaktiviteter. Vi lytter til jeres barn og finder sammen med jer frem til den helt rigtige fritidsaktivitet. Måske har dit barn interesser indenfor:

    • Fodbold, håndbold eller badminton
    • Skak eller billedkunst
    • Teater eller cirkus
    • Bordtennis, gymnastik eller spring

    Blot for at nævne nogle af mulighederne!

    Ræk ud til lærerne på skolerne

    Det er det pædagogiske personale på alle Esbjerg Kommunens skoler og videregående uddannelser, der kontakter kommunens fritidskoordinatorer, hvis I ønsker hjælp til at få jeres barn i gang med en fritidsaktivitet.

     

    Hvis du er virksomhed eller forening og vil læse mere om, hvordan du kan hjælpe os i arbejdet med udsatte børn og unge i foreningslivet, så læs mere via linket nedenfor.

    Tryk dig også videre, hvis du allerede er en af de mange foreninger og virksomheder, vi samarbejder med. Det er bl.a. her på siden, du kan tilmelde dig fyraftensmøder. 

     

    Gå til side for virksomheder og foreninger

    Hvis du kender et barn eller en ung, som på den ene eller anden måde befinder sig i en udsat position, så ræk ud til familien. Familien kan nemlig, gennem barnets skole eller den unges uddannelsesinstitution, rette henvendelse til lærerne, som kan visitere barnet eller den unge til en fritidsaktivitet.