Forældrekurser
Forældrekurser er et tilbud til forældre, der oplever vanskeligheder i hverdagen, som påvirker trivslen hos deres barn.
Formålet med et forældrekursus er at give dig som forælder en grundlæggende viden og forståelse til at kunne håndtere udfordrende situationer i hverdagen.
Der vil løbende være opdateringer i forhold til hvilke kurser der udbydes. Information om kurserne vil fremgå på denne side, når endelige temaer og datoer er fastlagt.
Aktuelle kurser
Det digitale børneliv
Dette forældrekursus sætter fokus på det digitale børneliv og giver forældre viden, refleksion og konkrete redskaber til at støtte deres barn i et godt digitalt børneliv. Formålet med kurset er at give forældre et overblik over hvordan længden og indholdet af skærmtid påvirker børn og deres udvikling, kognition og sociale færdigheder.
Du får viden om hvornår skærmen bliver problematisk og der belyses både kort- og langsigtede konsekvenser af et højt skærmbrug.
Formålet med kurset
Forældre spiller en afgørende rolle i børns digitale liv. Kurset giver konkrete redskaber til at støtte forældre i:
- Alderssvarende grænsesætning
- At skabe tydelige og trygge rammer for skærmbrug
- At være nysgerrig og involveret i barnets digitale indhold
- At vælge indhold med fokus på kvalitet, tempo og aldersrelevans
Kurset afholdes af medarbejdere fra PPR & Videncenter og består af to oplæg på følgende datoer:
- Torsdag d. 12. november kl. 16.00 – 17.30
- Torsdag d. 26. november kl. 16.00 – 17.30
Tilmelding kan ske ved at klikke her.
Praktisk information: Der er 60 pladser på holdet. Vi anbefaler at begge forældre deltager for at få størst muligt udbytte af kurset. Hver forælder skal tilmelde sig selv.
Undervisningsform: Kurset skifter mellem oplæg, fælles drøftelser og erfaringsudveksling.
Sted:
PPR & Videncenter
Fyrparken 11
Fællesrummet
6710 Esbjerg V
Tilmeldingsfrist:
Mandag d. 9. november 2026
Spørgsmål vedrørende tilmelding:
Hannah Margrethe Andersen
PPR & Videncenter
Telefon: 76160885
Spørgsmål vedrørende indhold:
Tine Ørbæk Nielsen, Pædagogisk rådgiver
PPR & Videncenter
Mobil:40118396
Hvad er formålet med forældrekurset?
Formålet er at give dig som forælder en forståelse af, hvad der sker, når dit barn rammer puberteten og dermed teenageårene.
Du vil få en viden om hjernens udvikling i teenageårene, hvad der er på spil, og hvorfor det kan være svært til tider at forstå teenagerens valg og perspektiver.
Du oplever måske, at din rolle som forælder til en teenager har ændret sig. På kurset vil vi derfor også dykke ned i din rolle som forælder og give dig nogle ideer til, hvordan du bedre kan samtale med og forstå din teenager.
Hvad indeholder forældrekurset?
Du vil på kurset få nogle idéer og redskaber i forhold til, hvordan du kan møde din teenager.
Kurset vil være en blanding af oplæg med forskelligt fagligt indhold samt forældredrøftelser, hvor I får mulighed for at dele viden og erfaringer med hinanden.
Kurset afholdes af to medarbejdere med pædagogisk erfaring fra PPR & Videncenter.
Mødedatoer og temaer:
Kurset forløber over tre gange:
Mandag d. 13. april 2026 kl. 16.00-17.30
Torsdag d. 7. maj 2026 kl. 16.00-17.30
Onsdag d. 3. juni 2026 kl. 16.00-17.30
Praktisk information:
Der er 50 pladser på holdet. Vi anbefaler, at begge forældre deltager for at få størst muligt udbytte af kurset. Hver forælder skal tilmelde sig selv. Der vil blive serveret kaffe, te og vand.
OBS: Kurset tilbydes udelukkende på dansk
Sted:
Fyrparken 1A
Auditoriet på 1. sal (hold øje med skiltene til forældrekurset ved indgangen til højre)
6710 Esbjerg V
Tilmeldingsfrist: 7. april 2026 kl. 12.00
Spørgsmål:
Maiken Timmerby, Pædagogisk rådgiver
PPR og Videncenter
Mobil: 40 11 89 15
Lene Pryds Jørgensen, Pædagogisk rådgiver
PPR og Videncenter
Mobil: 20 33 58 38
Dette forældrekursus henvender sig til forældre med børn i alderen 3-16 år, som har en autismespektrumforstyrrelse. Uanset om barnet netop er blevet diagnosticeret eller har haft diagnosen i længere tid, skaber kurset et trygt fællesskab, hvor forældre kan dele erfaringer og få støtte fra andre i samme situation.
Formålet med kurset
Formålet er at give forældrene et rum til at dele erfaringer, få redskaber til at håndtere belastninger og skabe større overskud som forældre i hverdagen. Derudover får deltagerne indsigt i, hvordan de bedst kan imødekomme deres barns behov med fokus på forudsigelighed og kravsætning indenfor zonen for nærmeste udvikling.
Kurset afholdes af medarbejdere fra PPR & Videncenter og består af tre sessioner med forskellige temaer.
OBS: Kurset foregår udelukkende på dansk.
Praktisk information:
Der er 50 pladser på holdet. Vi anbefaler at begge forældre deltager for at få størst muligt udbytte af kurset. Hver forælder skal tilmelde sig selv.
Datoer:
Vises her på hjemmesiden, når der oprettes nye kurser.
Sted:
Spørgsmål vedrørende indhold:
Tine Ørbæk Nielsen, Pædagogisk rådgiver
PPR & Videncenter
Mobil:40118396
Spørgsmål vedrørende tilmelding:
Hannah Andersen, Administrativ medarbejder
PPR & Videncenter
Telefon: 76160885