Fritidsbutikken
I Fritidsbutikken kan du komme med din familie og lære mere om foreningslivet. Fritidskoordinatorere står klar til at fortælle om de forskellige aktiviteter, der er i lokalområdet og hjælper med at finde den helt rigtige fritidsaktivitet til jeres barn. Læs mere om Fritidsbutikkens tilbud her på siden og bliv klogere på, om I opfylder kravene til at få hjælp.
I Fritidsbutikken kan du:
- få vejledning om aktivitetsmuligheder i kommunen og i dit nærområde
- få økonomisk hjælp til kontingent
- få hjælp med tilmelding og kontakt til forening
- deltage i Åben hal om tirsdagen i tidsrummet 16.00-17.30
Find os her:
EFI hal 1 på Sportsvej 21. Vi er til stede hver tirsdag kl. 15.00-17.00.
Vi følger skolernes lukkedage.
Fritidsbutikken betjenes af fritidskoordinatorer fra Esbjerg Kommune.
Vi har igennem tiden modtaget donationer til kontingentstøtte fra diverse frivillige foreninger, fonde og firmaer. Vi er meget taknemmelige for den store hjælp, vi kan give videre til familierne. Hvis du kunne tænke dig at være med til at hjælpe flere børn og unge ud i foreningslivet, så ræk endelig ud til os via kontaktboksen her på siden.