Bål
Det er som udgangspunkt forbudt at afbrænde bål, og foretage anden afbrænding, i naturen.
Det er ikke tilladt at afbrænde affald i form af fx madaffald, beholdere fra mad, imprægneret træ, træpaller, masonitplader, møbler, plast og dæk.
Du har dog mulighed for at få dispensation i nogle situationer, dem kan du læse mere om herunder.
Hvis du er i tvivl om, hvad du må afbrænde, bedes du kontakte os via kontaktboksen til højre på siden.
I forbindelse med drift af landbrug, skovbrug og naturpleje er det muligt, at få tilladelse til at afbrænde sammenhængende bevoksning, halm og siv efter forudgående henvendelse til Esbjerg Kommune, Brand & Redning på tlf. 7616 5000.
Læs mere i vejledning for afbrænding for landbrug, skovbrug og naturpleje.
Det er tilladt at afbrænde Skt. Hansbål den 23. juni. I løbet af året er det tilladt at afbrænde mindre bål, fx spejderbål.
Læs mere i vejledning for afbrænding for private borgere.
Ønsker du at tænde bål på kommunens arealer, skal du altid søges om det særskilt hos Park & Mobilitet (tidligere Vej og Park). Ansøgningen, indeholdende dato og sted for afbrændingen, sendes til Park & Mobilitet eller pr brev til Esbjerg Kommune, Park & Mobilitet, Torvegade 74, 6700 Esbjerg.
Du må ikke afbrænde halm eller andre lignende dele af landbrugsafgrøder på marker eller uopdyrkede arealer.
Reglerne er beskrevet i Miljøministeriets bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v.
Bestemmelserne gælder dog ikke for:
- Flammebehandling af ukrudt.
- Afbrænding af halm fra frøgræsser fra arealer, hvor afgrøden dyrkes det følgende år.
- Halm der har været anvendt til overdækning og lignende.
- Mindre spild i forbindelse med presning, herunder fejlbundne halmballer.
- Våde halmballer.
- Afbrænding må først foretages når Natur & Vandmiljø er blevet orienteret. Orienteringen kan ske på tlf. 76 16 16 16.
- Halm på øerne, bortset fra Sjælland, Fyn, Bornholm, Læsø, Samsø, Fanø og Ærø, der har bro eller dæmning til en af disse øer eller fastlandet.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Miljøafdelingen.