Husdyr i byen
Hvis du bor i byzone er det tilladt at have husdyr som kæledyr. Det kan for eksempel være høns, hunde og katte. Der er dog nogle regler, du skal overholde, hvis du ønsker at holde husdyr.
Reglerne for at holde høns er samlet i forskriften for hønsehold i byzone, som du kan se nedenfor.
Reglerne for at holde hund er samlet i vejledningen for hundehold og miljøregler, som du finder nederst her på siden.
I samarbejde med Kattens Værn indfanges vilde katte. Hvis du har en vild kat, som du mener bør indfanges, kan du kontakte Kattens Værn.
Har du fundet et nødlidende dyr, så kontakt Dyrenes Vagtcentral på tlf.1812.
Forskrift for hønsehold i byzonen
Lovgrundlag
Forskriften er udarbejdet i medfør af Miljøministeriets bekendtgørelse nr.
844 af 23. juni 2017 om miljøregulering af visse aktiviteter, jf. § 20.
Formål
§ 1. Formålet med forskriften er at sikre, at der tages effektive forholdsregler
mod gener i forbindelse med hønsehold.
§ 2. Forskriften gælder for hønsehold i Esbjerg Kommune og Fanø Kommune
(Fanø Kommune i henhold til aftale om forpligtende kommunalt
samarbejde).
§ 3. Hvis der er servitutter, lokalplaner eller byplanvedtægter, der regulerer
hønsehold, gælder disse fortsat, med mindre denne forskrift
stiller strengere krav.
§ 4. I tilfælde, hvor denne forskrift stiller strengere krav til hønsehold end
servitutter, lokalplaner eller byplanvedtægter, gælder forskriften.
§ 5. Hønsegården skal ligge mindst 2,5 meter fra nærmeste skel til beboelse
og mindst 10 meter fra nærmeste nabobolig.
§ 6. Hønsegården skal være indhegnet med galvaniseret trådnet ca.
1mm tyk og maskestørrelse på højst 20 mm. Hønsegård og hønsehus
rottesikres ved at hegnet graves 60 cm under jorden og op til 30
cm over jorden, medmindre der er fast bund, eller hæve hønsehus
og hønsegård 35 cm over jorden.
§ 7. Hønsegården skal være afskærmet i forhold til nærmeste nabo.
Dette kan f.eks. ske ved at placere hønsehuset imellem hønsegården
og nærmeste nabo, eller ved opsætning af hegn.
Der må være et hønsehold pr. ejendom.
§ 8. Hvis der er en udvokset hane i hønseholdet, skal der være et effektivt
lydisoleret hønsehus, som kan mørklægges, så det er lystæt.
§ 9. Hønseholdet må højst omfatte 10 voksne fugle.
§ 10. Hønseholdet må højst omfatte én udvokset hane.
§ 11. Hanen skal være lukket inde i mørklagt hønsehus i følgende tidsrum:
• Hverdage fra solnedgang (dog tidl. kl. 18) til kl. 7.00
• Lør.-, søn.- og helligdage fra solnedgang (dog tidl. kl. 18) til kl.
9.00.
§ 12. Der må ikke tændes elektrisk lys i hønsehuset i ovenstående tidsrum.
§ 13. Hønsene må kun færdes i hønsegården eller hønsehuset. De må altså
ikke lukkes ud i haven, selv om denne er indhegnet.
§ 14. Hønseholdet må ikke give anledning til lugtgener. Derfor skal der
jævnligt gøres rent i hønsehus og hønsegård.
§ 15. Gødningen fra hønseholdet skal opbevares i tætte og lukkede beholdere,
indtil gødningen anvendes som havegødning eller fjernes
fra ejendommen.
§ 16. Hvis hønsegødningen bruges som havegødning, skal den fordeles i
et tyndt lag og nedgraves samme dag, som den udspredes.
§ 17. Foder, strøelse og lignende skal opbevares, så det ikke tiltrækker
rotter.
Tilsyn
§ 18. Esbjerg Kommune fører tilsyn med overholdelse af forskriftens bestemmelser.
Klage og dispensation
§ 19. Esbjerg Kommunes afgørelser i henhold til denne forskrift kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens §
21 stk. 2.
§ 20. Forskriften er ikke til hinder for, at Esbjerg Kommune efter Miljøbeskyttelseslovens
§ 42 stk. 1 – 4 kan stille krav om yderligere for5
ureningsbegrænsende foranstaltninger end angivet i forskriften, jf. bekendtgørelsens § 20 stk. 5.
§ 21. Esbjerg Kommune kan efter en konkret ansøgning dispensere fra forskriften, hvis særlige forhold taler herfor. En dispensation kan til enhver tid tilbagekaldes.
§ 22. Bliver Kommunalbestyrelsen opmærksom på, at forskriften overtrædes, kan hønseholdet kræves fjernet inden 1 uge.
§ 23. Hvis hønsehold, der i medfør af § 10 stk. 2 er krævet fjernet, ikke fjernes inden 1 uge, kan
• Kommunen indgive politianmeldelse, og overtrædelsen kan straffes med bøde.
Overtrædelse af forskriftens bestemmelser kan straffes med bøde i henhold til bekendtgørelsens § 24.
I øvrigt
Hønsehold skal i øvrigt altid ske i overensstemmelse med de særlige lovregler, der gælder herfor, eller lignende.
Ikrafttrædelse
Denne forskrift træder i kraft den 1. september 2007.
Vedtaget af Esbjerg Byråd, den 6. august 2007.
Hønsehold kan give anledning til støj og lugt, som kan genere dine naboer. Inden du anskaffer høns, anbefaler vi derfor, at du spørger dine naboer, om de har noget at indvende imod det.
Det er vigtigt at være grundig med rengøring hos hønsene, da det kan forhindre lugt, fluer og rotter.
Der skal udføres rottesikring af såvel hønsehuset som hønsegården. Gødningen fra hønsene kan bruges i haven, men det må ikke give lugtgener for naboen. Det skal fordeles i et tyndt lag og graves ned med det samme.
Det er også vigtigt, at hanen lukkes ind om natten, så dine naboer ikke generes af hanegal.
Husk, at et hønsehus skal opfylde de krav, der er fastsat i bygningsreglementet. Et hønsehus kan lydisoleres ved tætning af utætheder og evt. forøgelse af byggematerialernes vægt samt anvendelse af tætte skodder for vinduerne om natten eller eventuelt termoruder.
Det er en god idé at kontakte os inden du indretter hønsehus
og hønsegård. Vi er altid behjælpelige med råd og vejledning. Det er
også os du skal kontakte, hvis du er generet af naboens høns.
Læs mere om hundehold
Reglerne for hundehold skal sikre, at der ikke opstår gener eller forurening af omgivelserne ved hundeholdet.
Der skelnes mellem erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige hundehold i lovgivningen. Det er hundeholdets størrelse og karakter, der afgør om det er erhvervsmæssigt eller ej. Økonomien eller skattemæssige forhold har ikke betydning for om hundeholdet rent miljømæssigt betragtes som erhvervsmæssigt.
Et hundehold med maks. 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger betragtes ikke som erhvervsmæssigt og er omfattet af reglerne i miljøregulering af visse aktiviteter.
Erhvervsmæssigt hundehold er omfattet af reglerne for erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
Hundehold med 5 eller flere voksne hunde (over 18 uger) betragtes som erhvervsmæssigt. Herunder:
- Hundekenneler
- Hundehandler
- Hundepensioner
Bekendtgørelsen indeholder regler for anmeldelse og lokalisering af hundehold.
Inden etablering, udvidelse og ændring af hundehold skal der sendes en anmeldelse til kommunen.
Pligten til at anmelde gælder uanset om der foretages bygningsmæssige ændringer eller ej.
En anmeldelse bør mindst indeholde
- En beskrivelse af hvad der søges om.
- Placeringen af anlæg (løbegårde, stalde m.m.
- Hundeholdet størrelse.
| Følgende afstandskrav skal overholdes | Hundekenneler og andre hundehold med 5 eller flere voksne hunde (over 18 uger) | Hundepensioner |
|---|---|---|
| Til nabobeboelse | 100 m | 200 m |
| Områder, der ifølge kommuneplanens rammedel er udlagt til fremtidigt byzone eller sommerhusområde | 200 m | 300 m |
| Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål eller blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignede | 200 m | 300 m |
| Eksisterende byzone- eller sommerhusområde | 200 m | 300m |
| Enkelt vandvindingsanlæg | 25 m | 35 m |
| Fælles vandvindingsanlæg | 25 m | 25 m |
| Vandløb (herunder dræn) og søer | 15 m | 15 m |
| Offentlig vej, privat fællesvej og naboskel | 15 m | 15 m |
| Levnedsmiddelvirksomhed | 25 m | 25 m |
| Beboelse på sammen ejendom | 15 m | 15 m |
Oplysningerne kan findes på kommunen hjemmeside under webkort. Alternativt kan kommunen være behjælpelig med at finde nogle af oplysningerne.
Det skal bemærkes, at afstanden regnes fra det sted, hvor der etableres, udvides eller ændres.
Specielt i forbindelse med opstart af et hundehold er det vigtigt at få afklaret, om det sted man har udset sig må anvendes til formålet. Er placeringen ikke lovlig, kan kommunen være nødsaget til, at kræve hundeholdet fjernet, eller reduceret til 4 voksne hunde.
Kommunen har mulighed for at dispensere fra afstandskravene. Dispensationer vil normalt være ledsaget af vilkår, som skal sikre at der ikke opstår risiko for forurening eller gener for omgivelserne.
Lokaliseringen af et hundehold kan desuden kræve tilladelse efter anden lovgivning f. eks. naturbeskyttelsesloven og planloven.
Bygninger og lignende indretninger til hunde skal overholde kravene om indretning af stalde m.v. Det vil blandt andet sige, at bygningerne skal være forsynet med fast gulv af eksempelvis beton. Afløb fra arealer hvor der går hunde skal ledes til en ajlebeholder eller lignende.