Ansøgningsblanketter

Almenboligloven §118a: Tilsagn (skema-A) givet i perioden 1. juli 2012 til og med 31. december 2018 finansieres med 88% lån, 10% kommunal grundkapital og 2% beboerindskud. Herefter hæves grundkapitalen til 12%.

”Grundkapitallånet udbetales efter skema A-tilsagn mod indeståelseserklæring fra boligorganisationen eller tinglyst pantebrev i afdelingen, forudsat at afholdt udgifter dokumenteres.

Endelig regulering af grundkapitallånet udbetales først efter skema C godkendelse (byggeregnskab) og tinglyst pantebrev.

Indbetaling fra kommunen sker først efter anmodning fra fonden i hver enkelt sag. Når kommunen har indbetalt sit indskud i Landsbyggefonden, vil udbetalingen kunne finde sted.” (KILDE: Landsbyggefondens hjemmeside) 

Almenboligloven §127: Det er en forudsætning for tilsagn om ydelsesstøtte, at kommunalbestyrelsen garanterer for lån efter § 118, stk. 1 og 2. Garantien omfatter den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

De garantier, der ydes med hjemmel i almenboligloven, medregnes ikke til kommunens långivning efter lånebekendtgørelsen. Dette betyder at yder kommune garanti, der ikke findes en hjemmel i almenboligloven til at yde, medregnes denne garanti i kommunens låneramme. 

Når Byrådet giver et tilsagn sker det ved en formel godkendelse af skema A, hvor Byrådet giver tilsagn om:

• Driftsstøtte (på statens vegne)
• Grundkapitallån
• Garanti for den del af lånet, der får sikkerhed ud over 60 % af ejendommens markedsværdi.

Ved skema A ansøgning er der følgende betingelser for tilskuddet:

1. Maksimumbeløb
Det er en betingelse for Byrådets tilsagn om etablering af almene boliger, at anskaffelsessummen ikke overstiger maksimumbeløbet for alment nybyggeri. 

2. Kommunen som grundsælger
Hvis kommunen er grundsælger, forudsættes den pris, som kommunen har krævet for grunden at være den pris, der oplyses i skema A.

3. Lejlighedernes størrelse
Familieboligerne må være optil 110 m2 i gennemsnit pr. bolig og ungdomsboliger må ikke overstige 50 m2.

4. Husleje
Ved tilsagnet skal Byrådet tage hensyn til lejens størrelse for de pågældende boliger og de udlejningsmuligheder, der vil være som følge af den fastsatte husleje.

5. Plangrundlag
Støttebekendtgørelsen om støtte til almene boliger §20: Det nødvendige plangrundlag, herunder normalt en lokalplan, skal være tilvejebragt og planen registreret i PlansystemDK, før tilsagn kan gives.

6. Udbud, pris og tid, ansvar, kvalitetssikring m.v.
Byrådet skal stille som betingelse for tilsagnet, at bygherren i sine aftaler om teknisk rådgivning og i sine entrepriseaftaler lægger Almindelige Bestemmelser for Teknisk Rådgivning og Bistand (ABR) og Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB) til grund for byggeriet.

7. Byggeskadefondens eftersyn
Byrådet skal stille som betingelse for tilsagnet, at bygherren til brug for Byggeskadefondens eftersyn af byggeriet afleverer oplysninger om mangler ved byggeriet.

8. Bærende og stabiliserende konstruktioner
Byrådet skal stille som betingelse for tilsagnet, at bygherren skal have byggetilladelse til opførelsen.

I forbindelse med bygherrens indberetning af Skema B, skal der fremsendes en fyldestgørende beskrivelse af projektet til Tilsynet for Støttet Byggeri.

Efter tilsagnet (skema A) udarbejder bygherren det færdige projekt og indberetter senest 15 måneder efter tilsagnet et skema B til kommunen. Såfremt der ikke er væsentlige ændringer i skema B i forhold til skema A kan skema B godkendes administrativt. jf. Økonomiudvalgets bemyndigelser givet til Teknik & Miljø.

Inden godkendelsen af en anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse skal kommunen sikre, at de stillede betingelser samt øvrige myndighedskrav er overholdt:

1. Maksimumbeløb
Det gældende maksimumbeløb skal være overholdt ved godkendelse af skema B.

2. Plan over logistik på arbejdspladsen
Bygherren skal samtidig med indberetning af skema B fremsende en plan for styring af logistik på byggepladsen.

3. Tinglyst skøde
Bygherren skal have tinglyst skøde på grunden eller ejendommen, hvor det støttede byggeri skal opføres, senest ved byggeriets påbegyndelse.
Støttebekendtgørelsen § 22.

4. Stabilitetsberegninger
Beregninger for projektets overholdelse af gældende normer for bærende og stabiliserende konstruktioner skal fremsendes sammen med skema B.

5. Byggetilladelse
Skema B godkendes med forbehold for byggetilladelse.

6. Godkendelse af skema B er et forpligtende tilsagn Ved godkendelse af skema B bliver tilsagnet forpligtende for kommunen.

7. Støttesagsgebyr
Ved fremsendelse af skema B opkræver kommunen støttesagsgebyr til dækning af udgifter til støttesagsbehandlingen.

8. Total Økonomisk Skema.
Bygherre skal fremsende det Total Økonomisk Skema for byggeriet.

Byrådet skal, efter påbegyndelsen af byggeriet, godkende alle væsentlige projektændringer inden iværksættelsen. Under byggeriets gennemførelse fører kommunen tilsyn med, at betingelserne og de særlige vilkår for støttetilsagnet overholdes. I praksis er det sådan, at tilsynet med byggeriet efter almenboligloven og støttebekendtgørelsen i udgangspunktet er et ”papirtilsyn” medmindre forvaltningen bliver opmærksom på, at den gældende lovgivning og de stillede betingelser ikke overholdes.

Ved skema C godkendes de endelige udgifter. Hvis der ikke er væsentlige afvigelser i skema C i forhold til skema B kan skema C godkendes administrativt.

Følgende forhold gælder i forbindelse med godkendelse af skema C:

1. Anskaffelsessum
Den anskaffelsessum, som blev godkendt ved påbegyndelsen (skema B) er bindende for bygherren. Byrådet kan dog godkende merudgifter under hensyntagen til lejens størrelse.

2. Maksimumbeløb
Det gældende maksimumbeløb skal være overholdt ved godkendelse af byggeregnskab på grundlag af skema C. Eventuelle overskridelser af det fastsatte maksimumbeløb afholdes af bygherren.

3. Husleje
Det fremsendte skema C anvendes til godkendelse af den endelige leje.

Almene ungdomsboliger er ifølge Almenboligloven:

1. Boliger, der samtidig med Byrådets tilsagn om offentlig støtte efter denne lov er mærket som almene ungdomsboliger.

2. Ungdomsboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt boligselskab.

3. Ungdomsboliger, der omdannes til almene ungdomsboliger i medfør af § 2, stk. 1.

4. Boliger, der ved Byrådets tilsagn om offentlig støtte til ombygning efter § 115, stk. 1, nr. 5, mærkes som almene ungdomsboliger.

5. Boliger i eksisterende udlejningsejendomme og parcelhuse, der erhverves af en almen boligorganisation med henblik på omdannelse til alment byggeri og udlejning som ungdomsboliger.

6. Almene ældreboliger hvis bruttoetageareal ikke overstiger 50 m², og, som byrådet og boligorganisationen aftaler fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger. 

7. Almene ældreboliger med et bruttoetageareal på mellem 50 og 65 m², som byrådet og boligorganisationen aftaler fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger. En aftale efter 1. pkt. skal være indgået inden den 1. januar 2017. Aftalen kan indgås for en periode af højst 10 år.

8. Boliger, der er opført med offentlig støtte efter lov om byfornyelse og mærket som almene ungdomsboliger.

9. Almene familieboliger, hvis bruttoetageareal ikke overstiger 50 m², og som byrådet efter aftale med boligorganisationen beslutter fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger. Byrådet kan endvidere beslutte, at almene familieboliger med et bruttoetageareal på mellem 50 og 55 m² fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger, hvis særlige forhold vedrørende den enkelte ejendom, herunder ejendommens beboersammensætning, taler herfor, eller hvis hensynet til kommunens samlede boligforsyning, herunder balancen mellem boligformerne, ikke taler imod.

10.Almene familieboliger med et bruttoetageareal på mellem 50 og 65 m², som byrådet og boligorganisationen aftaler fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger. En aftale efter 1. pkt. skal være indgået inden den 1. januar 2017.

Der kan ikke opnås ungdomsboligbidrag til boliger opført som familieboliger, og efterfølgende ommærket til ungdomsboliger. Ungdomsboligbidraget udløses på grundlag af tilsagn i BOSSINF, og ikke ved efterfølgende ommærkning.

Det er kun almene familieboliger der kan ommærkes til ungdomsboliger, hvor boligorganisationerne har anvisningsretten.

Almene familieboliger er ifølge almen boligloven:

1. Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte efter denne lov er mærket som almene familieboliger.

2. Boliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt boligselskab bortset fra almennyttige ungdomsboliger og lette kollektivboliger etableret med offentlig støtte efter tidligere love om boligbyggeri.

3. Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte til ombygning efter § 115, stk. 1, nr. 6, mærkes som familieboliger.

4. Almene ældreboliger, der i forbindelse med Landsbyggefondens tilsagn om støtte til ombygning efter § 91, stk. 1, mærkes som almene familieboliger.

5. Boliger i eksisterende udlejningsejendomme og parcelhuse, der erhverves af en almen boligorganisation med henblik på omdannelse til alment boligbyggeri og udlejning som familieboliger.

6. Almene ungdoms- og ældreboliger, som kommunalbestyrelsen og boligorganisationen aftaler fremover skal mærkes som familieboliger.

7. Boliger, der er opført med offentlig støtte efter lov om byfornyelse og mærket som almene familieboliger.

8. Almene familieboliger kan etableres som bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen senest samtidig med tilsagnet beslutter, at boligerne skal indrettes som individuelle eller kollektive bofællesskaber.

I Esbjerg Kommune er det besluttet, at ældreboliger kun etableres i kommunalt regi.