Bygge ny bolig eller bygge til bolig
Vil du opføre en ny bolig - enfamiliehus, rækkehus, kædehus og dobbelthus, skal du søge om byggetilladelse.
Det gælder også, når du ønsker at udvide din eksisterende bolig.
Ansøgning om byggetilladelse skal ske via Byg & Miljø
Udfyld ansøgningen og vedlæg følgende:
- En fuldmagt til at bygge.
- Indplacering af byggeriet i en konstruktionsklasse og en brandklasse
- Erklæring om hvilke tekniske forhold i bygningsreglementet byggearbejdet er omfattet af.
- En målfast situationstegning med angivelse af byggeriets adresse, alle bygningers placering på grunden, mål, målestoksforhold afstand til skel, terrænkoter m.m.
- En målfast plantegning med mål og husets indretning.
- En facadetegning med angivelse af højde, det skrå højdegrænseplan, terræn m.m.
- Materialebeskrivelse af tag og ydervæg.
- Koteangivelser ved nye bygninger.
- Oplysninger om tekniske forhold. Læs mere om de tekniske bestemmelser på bygningsreglementet.dk
Ansøgning om dispensation skal ske via Byg & Miljø
Hvis opførelse af byggeri kræver dispensation fra gældende bestemmelser, skal der altid medsendes en dispensationsansøgning.
Hvis din ejendom er beliggende i landzone, kan dit byggeri udover byggetilladelse også kræve landzonetilladelse.
Her nævnes nogle typer af byggeri, der kræver landzonetilladelse.
- Tilbygninger til boligen, når det samlede boligareal overstiger 500 m2
- Sekundær bebyggelse der er større end 50 m2, dette gælder også hvis der er tale om tilbygning til eksisterende sekundære bebyggelse
- Ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse.
- Fritliggende bygninger til personophold uanset størrelse, f.eks. anneks, bålhytter, shelter o lign.
- Master, husstandsvindmøller, andre tekniske anlæg
- Nye enfamiliehuse, også selv om de opføres som erstatning for eksisterende
Når du skal påbegynde eller færdigmelde din byggesag, så skal du gøre det i Byg & Miljø ved at logge på din byggesag.
Bestemmelserne i Byggeloven og Bygningsreglement 18.
Find oplysninger om lovgivning og krav til byggeri på bygningsreglementet.dk eller henvend dig til Esbjerg Kommunes Byggeservice på 76 16 16 16.
Der kan være fastsat særlige bestemmelser i eventuelle lokalplaner, byplanvedtægter eller deklarationer, som ejendommen kan være omfattet af.
Ansøgning om byggetilladelse skal ske via Byg & Miljø
Hvis du har brug for hjælp til at søge digitalt, kan du ringe til Byggeservice på telefon 76 16 13 66.
Du kan også få personlig hjælp i Byggeservice. Husk MitID.
Læs mere om din ejendom er omfattet af en byplanvedtægt eller en lokalplan på Byg & Miljø.
Følg linket og indtast din adresse i boksen "Indtast adresse".
Her kan du få informationer om blandt andet:
- Gældende lokalplaner og kommuneplanens rammedel
- Fredning
- Forurening
Du kan få oplysninger om tinglyste deklarationer på tinglysning.dk
Oplysninger om fredede fortidsminder, skovbyggelinjer m.v. iht. naturbeskyttelsesloven kan findes på Esbjerg Kommunes WebKort.
Alle boligejendomme skal have plads til at sortere affald i de affaldsbeholdere, som kommunen stiller til rådighed. Du skal derfor sikre dig, at der er plads til beholderne på ejendommen. Hvis skraldemanden skal tømme rest- og madaffald fra en standplads på ejendommen, skal adgangsforholdene overholder Arbejdstilsynets regler. Genbrugeligt affald tømmes fra skel. Læs mere om hvordan du skal stille skraldespandene for at få tømt.
Flerfamilie boliger har mulighed for fælles affaldsløsninger. Kontakt Affald for mere information.
En byggetilladelse bortfalder, hvis byggearbejdet ikke er påbegyndt inden for 1 år fra tilladelsen er udstedt.
Du skal have en overkørselstilladelse i forbindelse med ud- og indkørsel til offentlig vej og privat fællesvej.
Tilladelsen kan du søge sammen med ansøgningen om din byggetilladelse eller ved Park & Mobilitet, Frodesgade 30, 6700 Esbjerg.