Persondata ved TV-overvågning
Information om Esbjerg Kommunes behandling af dine personoplysninger i forbindelse med TV-overvågning.
Når du opholder dig på Esbjerg Kommunes område og ved indgangspartier, kan du risikere at blive optaget af kommunens TV-overvågning.
Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse med TV-overvågning, og derfor har kommunen pligt til at informere dig om behandlingen.
Dine personoplysninger behandles med hjemmel i:
- TV-overvågningsloven
- Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra c og e og artikel 9, stk. 2 litra f
- Databeskyttelseslovens § 8
Formålet med at behandle dine personoplysninger er
- kriminalitetsforebyggelse og -bekæmpelse
- af sikkerhedsmæssige grunde
Vi behandler de oplysninger om dig, i det omfang, de fremgår af optagelserne fra det TV-overvågede område.
Det kan omfatte
- Almindelige personoplysninger såsom tidspunkt for ophold på det TV-overvågede område.
- Strafbare forhold og lovovertrædelser, hvis du udfører kriminelle handlinger på optagelserne.
- Følsomme personoplysninger, hvis man eksempelvis via optagelserne kan udlede oplysninger om dit helbred, din religion, din seksualitet eller etnicitet.
Oplysninger stammer fra de TV-optagelser, der optages af dig, når du opholder dig i et TV-overvåget område.
Billedoptagelser fra TV-overvågning slettes senest 30 dage efter optagelsen. Optagelser, der indeholder oplysninger om potentielt strafbare forhold, slettes, når de er overdraget til politiet.
I visse tilfælde kan det være nødvendigt at opbevare optagelser i længere tid, f.eks. hvis optagelsen skal bruges som dokumentation i en konkret tvist. I disse tilfælde vil du blive underrettet særskilt herom.
TV-optagelserne bliver ikke videregivet eller vist til andre end til politiet, medmindre du har givet dit udtrykkelige samtykke hertil, eller hvis videregivelsen følger af lov.
Du har en række rettigheder i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger, som du kan benytte. Hvis du vil det, kan du kontakte kommunen.
Ret til indsigt
Du kan til enhver tid få indsigt i de personoplysninger, vi har registreret om dig. Du kan også bede om aktindsigt i en evt. konkret sag om dig, hvis du ønsker det. Det fremgår af forvaltningslovens kapitel 4.
Ret til berigtigelse
Du kan i visse tilfælde få rettet de oplysninger, vi har om dig.
Ret til sletning
Du kan i visse tilfælde få slettet de oplysninger, vi har om dig.
Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
Ret til indsigelse
Du har i særlige tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger.
Du kan læse mere om dine rettigheder i denne vejledning, der ligger på Datatilsynets hjemmeside.
Du er velkommen til at kontakte din kommune, hvis du har spørgsmål.
Esbjerg Kommune har også en databeskyttelsesrådgiver, som du kan kontakte via sikker mail (kræver MitID) eller på telefon 76 16 12 70.
Læs mere om databeskyttelsesrådgiveren