Teknik & Miljø

Teknik & Miljø er direktørområdet, der binder by, natur og infrastruktur sammen. Målet er, at Esbjerg Kommune skal være et godt sted at bo, drive virksomhed og besøge.

    Hver dag spiller vi en central rolle, når byen udvikler sig, når naturen plejes, og når infrastrukturen skal fungere. Her planlægges, bygges og passes på med blik for bæredygtighed og fællesskab.

    Natur & Byrum, Miljø & Sekretariat, By- & Arealudvikling og Esbjerg Lufthavn er de fire afdelinger, der spænder fra drift og vedligehold til store byudviklingsprojekter og internationale forbindelser. Det handler om de små ting, der gør hverdagen nemmere og de store beslutninger, der former kommunen for fremtidens generationer.

    Præsentation af afdelinger i Teknik & Miljø

    Vicedirektør for Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune med ledelse og strategisk ansvar for bæredygtig udvikling og tekniske løsninger.

    I By- & Arealudvikling arbejder vi blandt andet med:

    • kommuneplanlægning, lokalplanlægning, bybevaring, byfornyelse, rådgivning og jura.
    • salg af både parcelhusgrunde og erhvervsgrunde.
    • sekretariatsopgaver for hegnssynet, de tre byfora i kommunen og Esbjerg Kommunes Byfond.
    • byggesagsbehandling, matrikulære sager, BBR og ejendomsskat.
    • gennem planlægning, rådgivning og service at skabe de bedst mulige rammer for udvikling og bevaring i byerne og det åbne land.

    Esbjerg Lufthavn er en regional lufthavn for det sydvestjyske område, samtidig er vi også base for helikopterflyvningen til olie- og gasinstallationerne i Nordsøen. Derudover har Esbjerg Lufthavn daglige ruteforbindelser til Aberdeen og Stavanger.

    Vi arbejder for, at Esbjerg Lufthavn er en sikker og velfungerende lufthavn, hvor vores kunder oplever god service.

    I Natur & Byrum arbejder vi med kirkegårde, parker, grønne områder, skove, veje og kollektiv trafik.

    Vi arbejder med alt fra offentlige toiletter til gadetræer. Det er også os, der rykker ud med sneplov og saltspreder, når kulde og sne rammer kommunens veje.

    Vi har bygherrerollen i forbindelse med anlæg af veje, rekreative områder og byggemodninger.

    Derudover rådgiver vi omkring og varetager de fleste af kommunens byggeopgaver, ligesom vi sikrer vedligeholdelsen af kommunale bygninger.

    Det er også os, der står for planlægning og administration i forhold til grundvand og natur. Og så løser vi opgaverne omkring planlægning for og vedligeholdelse af kommunens vandløb.

    I Miljø & Sekretariat arbejder vi blandt andet med

    • administration, økonomi og organisationsudvikling.
    • projektledelse, ledelsessupport og digitale kort.
    • servicering af de tre afdelinger i Teknik og Miljø: Lufthavnen, Natur og Byrum samt By- og Arealudvikling.
    • at udleje, købe og sælge fast ejendom, og fører tilsyn med støttet boligbyggeri.
    • betjening af de politiske udvalg.
    • miljøsager, miljøtilsyn og miljøgodkendelser, som vedrører industrivirksomheder, tekniske anlæg og vindmøller.
    • planlægning og administration af spildevandsområdet og miljøvurdering af planer.
    • dagrenovation, genbrugsindsamling og kommunens genbrugspladser.