Værd at vide om kvalitetsstandarderne i Sundhed, Omsorg & Socialudvalget

Kvalitetsstandarderne er et informationsmateriale om den indsats, du kan få fra Fritid Sundhed Omsorg & Social i Esbjerg Kommune. Kvalitetsstandarderne beskriver det serviceniveau, som Sundhed Omsorg & Socialudvalget har fastlagt.

Vi håber, borgerne vil bruge materialet som et opslagsværk.

Fritid Sundhed Omsorg & Social opgave er at tilrettelægge indsatsen ud fra den enkelte borgers behov og forudsætninger og altid i samarbejde med borgeren og eventuelt de pårørende. Borgerens egne ressourcer inddrages, så aktivitet og træning indgår i størst muligt omfang i udførelsen af indsatsen, idet der samtidig sættes fokus på sundhedsfremme og forebyggelse.

Kvalitetsstandarderne er gældende fra 1. januar 2007 og revideres en gang årligt. Senest reviderede udgave er godkendt i Sundhed Omsorg & Socialudvalget den 16. april 2018.

Formål med kvalitetsstandarderne

Kvalitetsstandarderne er grundlaget for, at Fritid Sundhed Omsorg & Socials Visitation kan træffe afgørelser, som afspejler de politiske beslutninger. Kvalitetsstandarderne skal sikre sammenhæng mellem det politisk fastsatte serviceniveau og de indsatsområder, der leveres til borgerne af de kommunale og private leverandører. Ud over de overordnede kvalitetsstandarder vil der foreligge en beskrivelse af indsatsområder. Disse beskrivelser er et redskab, som bruges i det daglige arbejde i forbindelse med visitation og levering af indsatsområder til borgerne.

Indsatsområderne skal understøtte, at borgeren så vidt muligt bevarer muligheden for at leve et selvstændigt og meningsfyldt liv. Borgeren skal støttes til fortsat at udnytte egne ressourcer og muligheder for derigennem at kunne tage ansvar for eget liv og familie.

For Fritid Sundhed Omsorg & Socialudvalget er nøgleordet livskvalitet, hvor det gode liv og det sunde liv forenes. Vi vil sikre, at borgerens egne værdier, vaner og normer respekteres. Vi vil arbejde for at fremme borgerens mulighed for at bevare egenomsorgen, og at den indsats, der gives, bygger på borgerens ansvar for sig selv og sin familie. Indsatsen tilrettelægges ud fra borgerens resurser og forudsætninger og med udgangspunkt i visionen "Længst muligt aktiv i eget liv".

Vi vil sikre borgeren et værdigt livsforløb via:

• respekt og indflydelse
• personlig tryghed
• gode og trygge bomuligheder
• valgfrihed
• tilbud om aktiviteter

ICF og Fælles Sprog II

Kvalitetsstandarderne og indsatsbeskrivelserne i Fritid Sundhed Omsorg & Social er udarbejdet på baggrund af Esbjerg Kommunes serviceniveau og med udgangspunkt i Kommunernes Landsforenings ”Fælles Sprog II”.

De enkelte kvalitetsstandarder angiver: Mål, målgruppe, serviceniveau, visitationskompetence, leverancesikkerhed og kontrol.

Fritid Sundhed Omsorg & Social er i 2011 begyndt at dokumentere borgerens funktionsevne ud fra WHO's ICF-begreber. ICF står for International Klassifikation af Funktionsevne. ICF giver et overblik over borgerens behov, ressourcer og funktionsevne. Funktionsevne er udtryk for, hvad borgeren kan. Funktionsevne beskriver det konkrete og komplekse samspil mellem borgerens svækkelse, sygdom/handicap, omgivelserne og personlige faktorer, der er afgørende for borgerens muligheder for at udføre dagligdags aktiviteter og leve et meningsfyldt liv.

• Personlige opgaver
• Praktiske opgaver
• Madudbringning
• Visiteret dagtilbud
• Sygepleje
• Træning
• Afløsning/aflastning
• Hjælpemidler/forbrugsgoder
• Boligindretning
• Pleje- eller ældrebolig
• Boliger til midlertidigt ophold
• Omsorgstandpleje

Fritid Sundhed Omsorg & Socials Visitation har myndighedsopgaven at bevilge og visitere til indsatsområder jf. Fritid Sundhed Omsorg & Socials kvalitetsstandarder og katalog over indsatsområder.

Som udgangspunkt er visitation en planlagt handling, der finder sted på hverdage i dagtimerne.

Hjemmebesøg i forbindelse med visiteringen foregår i borgerens eget hjem, under ophold i midlertidig bolig eller på sygehus. Der er forskel på en revurdering af helhedssituationen med hjemmebesøg og en justering af den bevilgede indsats. Leverandørerne har kompetence til at justere indsatserne akut, når borgerens behov ændres, således at borgeren sikres, at indsatsen altid er tilpasset borgerens aktuelle behov. Efterfølgende revisitation af indsatsen foregår som beskrevet i sagsbehandlingsprocedurerne.

Afgørelser skal være skriftlige og være ledsaget af en begrundelse og en henvisning til de retsregler, afgørelsen er truffet efter. Afgørelsen skal være ledsaget af en klagevejledning, som indeholder oplysninger om fremgangsmåde i forhold til klagen og tidsfrist herfor.

Akut indsats

Uden for normal arbejdstid samt i weekender/helligdage sker henvendelsen om akutte ændringer til den respektive leverandørs vagthavende medarbejder/sygeplejerske, som iværksætter akutte foranstaltninger og straks orienterer den personalegruppe/leverandør, der skal varetage opgaven. Samtidig sendes advis til Fritid Sundhed Omsorg & Socials Visitation, der herefter træffer aftale om evt. nødvendigt hjemmebesøg efterfølgende.

Borgere i Esbjerg Kommune, der efter en individuel vurdering har behov for indsatser eller vejledning. Henvendelsen kan komme fra egen læge, speciallæge, sygehus, pårørende, venner ol.

Stratificeringsmodel som forståelsesramme for borgerens egen mestring af funktionsevnenedsættelse

Model med borgerprofiler udarbejdet til anvendelse i kvalitetsstandarder i stedet for den nuværende model fra Fællessprog II, der alene omhandler 17 udvalgte ICF-koder. Modellen anvendes til at beskrive funktionsevnenedsættelsen og anvendes til afgrænsning af målgrupperne, når det vurderes, hvem der er berettiget til hvilke indsatser fra Fritid Sundhed Omsorg & Social, efter Servicelovens § 83, 84 og 86 samt Sundhedslovens § 138.

Gruppe A
Borger med afgrænset funktionsevnenedsættelse (udfordring på få ICF-koder) og god mestringsevne

Borgeren kan selv mestre hverdagslivets aktiviteter. Borgeren kan opleve at mangle handlekompetence på et afgrænset område. Egne ressourcer og ressourcer fra netværk kan kompensere for dette. Borgeren bevidstgøres i forbindelse med samtale omkring egne ressourcer.

Der kan under samtalen være behov for rådgivning/vejledning om, hvad borgeren skal være opmærksom på, og hvad borgeren selv kan gøre for at håndtere hverdagen med sygdom, midlertidig funktionsnedsættelse eller handicap. Ved behov kan der vejledes om foreningstilbud, relevante aktiviteter, som borgeren selv kan etablere kontakt til, frivillige, hensigtsmæssige arbejdsredskaber og/eller hensigtsmæssige arbejdsteknikker. Det kan være relevant at udarbejde øvelsesprogram, som borgere selv kan varetage.

Gruppe B
Borger med kompliceret funktionsevnenedsættelse (udfordring på mange ICF-koder) og god mestringsevne

Borgeren oplever at være handlekompetent i forhold til håndtering af hverdagslivet med kronisk sygdom eller handicap. Borgeren har ressourcer til at mestre livet med kronisk sygdom eller handicap, men kan have problemstillinger, som gør situationen svær at håndtere.

Et koordineret forløb med udviklingspotentiale – ”Gør borger til mester” eller udviklende indsats suppleret med rådgivning/vejledning vil kunne gøre borgeren i stand til igen at mestre hverdagens aktiviteter. Der kan være behov for koordinering med andre tilbud. Der kan i en periode være behov for kompenserende indsats f.eks. ved restriktioner og/eller flere problemstillinger på samme tid.

Gruppe C
Borger med afgrænset funktionsevnenedsættelse (udfordring på få ICF-koder) og nedsat mestringsevne

Borgeren oplever på grund af funktionsevnenedsættelse som følge af handicap eller kronisk sygdom manglende handlekompetence inden for et afgrænset område i forhold til håndtering af hverdagen. Borgeren har svært ved at motivere sig selv og/eller har svært ved at mobilisere ressourcer hos sig selv eller i sit netværk til at støtte op omkring udfordringen. Borgeren oplever ofte at være bekymret, nervøs, angst og/eller ensom.

Forløb med få problematikker, hvor graden af den nedsatte mestringsevne afspejles i behovet for indsats.

Borgeren kan have et midlertidigt behov for at blive understøttet professionelt i forhold til igen at kunne mestre hverdagslivet med kronisk sygdom.

Borgeren kan have behov for at erhverve sig selvkompetence, så borgeren lærer at tro på egne evner for at kunne arbejde målrettet med håndterbarheden af egen livssituation. Borgeren kan have behov for kompenserende indsats til understøttelse undervejs. Borgeren skal støttes i at udvikle mestringsevne, så borgeren kan være længst muligt aktiv i eget liv.

Gruppe D
Borger med kompliceret funktionsevnenedsættelse (udfordring på mange ICF-koder) og nedsat mestringsevne

Borgeren oplever manglende handlekompetence på flere områder i forhold til håndtering af hverdagslivet med kronisk sygdom. Borgeren oplever ikke at have ressourcer, kontrol og styring i forhold til at mestre livet med kronisk sygdom. Borgeren oplever ofte at være bekymret, nervøs, angst og/eller ensom. Borger har svært ved selv at sætte mål og bidrage til handleplan og løsningsforslag.

Et længerevarende koordineret forløb, hvor der er behov for kombination af udviklende og kompenserende indsatser og i mindre grad råd og vejledning til borgeren.

Målet er, at borgeren kan udføre flest mulige af hverdagens aktiviteter evt. med støtte. Forløb med mange problematikker, hvor graden af den nedsatte mestringsevne og funktionsevnenedsættelse afspejles i behovet for tværfaglig- og/eller tværsektorielt koordinerede indsatser.

Borger skal støttes i at udvikle mestringsevne, så borgeren kan være længst muligt aktiv i eget liv.

Arbejdsmodel i afdækning af graden af handlekompetence/mestringsevne

Borgernes forskellige behov kan desuden beskrives således

De stabile behov:
Er karakteriserede ved, at de umiddelbart kan identificeres. Den behovsrelaterede indsats kan planlægges og leveres fortrinsvis i hjemmet. Visse afvigelser kan forekomme i leverancen, f.eks. ændringer i tidspunktet for levering af indsatsen.

Indsatsen ved stabile behov ændres oftest ved en formaliseret revurdering.

De variable behov:
Er karakteriserede ved, at indsatsen kun i begrænset omfang kan planlægges i detaljer. Eksempler herpå er indsats ved toiletbesøg og forflytninger. Borgere med variable behov vil oftest selv kunne tilkalde indsatsen via nødkald.

De ustabile behov:
Er karakteriserede ved, at de kan opstå pludseligt og uvarslet. Indsatsen kan ikke planlægges. En kompensation for det opståede behov kræver, at borgeren selv kan gøre opmærksom på behovet, eller at plejepersonalet (eller pårørende) fysisk er til stede og kan reagere relevant på borgerens signaler.

Ustabile behov opstår ofte i forbindelse med:

• konfusion
• demens
• svækkelse i forlængelse af alvorlige somatiske sygdomme
• angst/utryghed
• depressioner
• afasi og sansedefekter
• faldtendens

De ustabile behov kræver ofte en indsats, der beror på et umiddelbart skøn i den givne situation. Et kvalificeret skøn kræver et grundigt kendskab til borgerens vaner/mønstre og evt. grundlæggende sygdom.

Afhængigt af behovets karakter vil indsatsen blive leveret straks, eller personale med de fornødne kvalifikationer vil blive tilkaldt.

De indsatsområder, der typisk vil være tale om, går fra guidning, trøst og omsorg for den demente borger til komplicerede sygeplejehandlinger i form af observation af sygdomsudvikling og bevidsthedsniveau, afhjælpning af vejrtrækningsproblemer, sondeernæring, smertebehandling ol.

Personlige opgaver, praktiske opgaver og madservice er omfattet af Lov om social service § 94 (frit leverandørvalg). Det betyder, at borgeren har mulighed for at vælge mellem de af kommunen godkendte leverandører. Borgerne kan ved henvendelse til Fritid Sundhed Omsorg & Socials Visitation få udleveret en pjece med godkendte leverandører. Udleveres også ved visitations besøg.

De godkendte leverandører skal bl.a. kunne leve op til følgende krav:

Faglige kompetencer

Det er et ledelsesmæssigt ansvar hos leverandøren:

• At sikre den rette faglige kompetence til løsning af konkrete opgaver hos den enkelte borger.
• At sikre delegering og oplæring af medarbejderne til opgaveløsning hos den enkelte borger.
• At sikre, at medarbejdernes kompetencer til stadighed udvikles med henblik på at sikre kvalitativ løsning af opgaverne hos borgeren.
• At der ved ændringer i borgerens behov, såvel varigt som akut, sikres, at medarbejderen ved, hvorledes der skal handles.

Omsorg er en del af den faglighed, som medarbejderne udøver i deres arbejde, herudover arbejder Fritid Sundhed Omsorg & Social med følgende kompetenceområder:

Elementære personlige og praktiske opgaver samt omsorgsopgaver.

Grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver, træning, sammensatte aktivitets- og omsorgsopgaver.

Komplekse sundheds- og sygeplejeopgaver, træning, aktivering.

Begrebet ”omsorg”

“Omsorg er at handle til bedste for et andet menneskes befindende, psykiske udvikling og livsudfoldelse”. (Danmarks Pæd. Inst. 1995.)

Udgangspunktet for alle indsatsområder er hjælp til selvhjælp med forebyggende sigte.

Alle indsatsområder fra leverandørerne skal indeholde omsorg med udgangspunkt i den konkrete situation (borgerens behov og ressourcer) og med respekt for borgerens selvbestemmelse og integritet.

Omsorg skal være er en del af den faglighed, som medarbejderne udøver i deres arbejde. Ud over det konkrete visiterede forventes det, at den enkelte medarbejder efter behov:

• Observerer uhensigtsmæssigheder (sygdomssymptomer, tegn på ensomhed, behov for dagtilbudstilbud m.m.)
• Reagerer på observationerne og i samarbejde med borgeren evt. tilkalder anden sundhedsfaglig medarbejder.
• Indlægger ekstra tilsyn dag/aften/nat
• Hurtigt koordinerer indsatsen med andre faggrupper/eksterne samarbejdspartnere.
• Altid har mulighed for at få vejledning/råd hos teamleder/nærmeste leder/anden fagperson eller hos den hjemmeservicegruppe, borgeren er tilknyttet, og hermed trække på andres viden og erfaring til gavn for borgeren.
• Via kursusvirksomhed/undervisning får mulighed for at være opdateret vidensmæssigt, så indsatsen kan gives korrekt og hensigtsmæssigt.
• Samarbejder med pårørende enten direkte eller skriftligt.
• Reagerer hurtigt i forhold til borgerens behov, så borgeren ikke skal vente, f.eks. med hensyn til tryghedskald, madservice m.m.

Arbejdsmiljø

Fritid Sundhed Omsorg & Socials Visitation er ansvarlig for, at borgeren i forbindelse med bevillingen gøres opmærksom på særlige forhold, der eventuelt gør sig gældende for leverance af indsatsen. Det er visitator, der i forbindelse med hjemmebesøget udleverer borgerinformationen: ”Sikre og sunde arbejdsforhold i dit hjem”.

Når borgeren bevilges en indsats, bliver hjemmet en arbejdsplads, derfor skal hjemmet indrettes, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Leverandøren er ansvarlig for, at der udarbejdes og implementeres en APV (arbejdspladsvurdering) i borgerens hjem samt installering og anvendelse af de nødvendige APV-redskaber.

Lovgivningsfastlagte takster:

• Indsatser efter servicelovens § 83 og 84 er gratis.
• Hjemmesygepleje er gratis.
• Terminalpleje er gratis.
• Omsorgstandpleje koster i 2018 520 kr. om året.
• Bliver borgeren bevilget et hjælpemiddel, er der en egen udgift i forhold til almindelig vedligeholdelse heraf, f.eks. dupper på en stok, dæk på en kørestol eller trehjulet cykel.
• Borgeren kan søge om hjælp til nødvendige reparationer af hjælpemidler.
• Bliver borgeren bevilget tilskud til forbrugsgoder, er der en egenbetaling, der fremgår af bevillingsbrevet.
• Genoptræning: Har borgeren behov for transport til genoptræning efter sundhedsloven, bevilliges der gratis transport.

Politisk fastlagte takster:

Der fastsættes, godkendes og udmeldes takster en gang årligt bl.a. på:

• Transport i forbindelse med visiteret dagtilbud. Endvidere skal borgeren betale for evt. forplejning og materialeudgifter.
• Træning efter serviceloven: Har borgeren behov for transport til træning, skal borgeren betale en del af denne udgift.
• Ophold i midlertidig bolig: Ophold i boliger til midlertidigt ophold er gratis. Dog skal borgeren betale for transport til boligen, forplejning, leje og vask af linned samt evt. vask af privat tøj.

Jf. Lov om social service § 94, fleksibel hjemmehjælp, kan borgere, der modtager indsatser til løsning af personlige og praktiske opgaver, vælge en hel eller delvis anden indsats end den, der er truffet afgørelse om.

Borgeren kan ikke vælge at bytte til en opgave, som ikke i forvejen er en del af Fritid Sundhed Omsorg & Socials serviceniveau.

Muligheden for at bytte/vælge en anden indsats fremgår af de enkelte kvalitetsstandarder.

Se kvalitetsstandarderne.

Byrådet har jf. servicelovens § 151 pligt til at føre et årligt uanmeldt forvaltningstilsyn i plejeboliger og friplejeboliger mv. Kommunalbestyrelsens medlemmer kan ikke deltage i tilsynet, som varetages af de faglige konsulenter i Myndighed & Faglig Udvikling. Der er ikke lovkrav i forhold til udarbejdelse af skriftlig afrapportering, men Fritid Sundhed Omsorg & Social udarbejder skriftlig afrapportering.

Fra den 1. januar 2012 skal kommunen have en tilsynsstrategi for hjemmeplejen og madservice.

Embedslægeinstitutionen foretager på vegne af Sundhedsstyrelsen en gang årligt uanmeldte tilsyn med plejecentrene. Myndighed & Faglig Udvikling følger op på disse tilsyn og beder om skriftlig tilbagemelding i forhold til tiltag mht. kvalitetsforbedringer.

Alle afgørelser kan klages til Ankestyrelsen. Sammen med bevillingsbrevet/afslaget modtager borgeren en klagevejledning. Klagen kan være mundtlig eller skriftlig.

Når kommunen har modtaget en klage, vil sagen blive genoptaget. Hvis kommunen ændrer afgørelsen, får borgeren besked inden 4 uger. Hvis afgørelsen fastholdes, sendes klagen videre til Ankestyrelsen sammen med papirerne i sagen.

Formålet med indsatsen er at fremme borgerens mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Indsatsen bygger på borgerens ansvar for sig selv og sin familie. Indsatserne tilrettelægges ud fra borgerens behov og forudsætninger og i samarbejde med denne. I Fritid Sundhed Omsorg & Social arbejdes der målrettet sammen med borgeren ud fra visionen om, at borgeren skal have mulighed for at være længst muligt aktiv i eget liv.

Det er en forudsætning for, at Visitationen kan træffe afgørelse i en sag, at borgeren positivt medvirker til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for, at Visitationen kan afgøre, om borgeren har ret til indsatser, og i så fald hvilke indsatser. Der kan kun træffes en afgørelse på baggrund af ”den samlede mængde” af oplysninger, der er til rådighed. Det er derfor vigtigt, at borgeren giver visitatoren alle de oplysninger om helbreds-, sociale-, bolig- og økonomiske forhold, som vil have betydning for den indsats, der er søgt om. Dette har betydning for den faglige helhedsvurdering, der skal danne grundlag for afgørelsen.

Det kan derfor også være af stor betydning, at borgeren giver samtykke, der giver visitatoren mulighed for at indhente f.eks. lægeoplysninger eller oplysninger fra sygehuset.

Alle handlinger tager udgangspunkt i borgerens livssituation. Samarbejdet med borgeren sker i gensidig respekt. Borgeren skal beholde sit eget ansvar og oplyses om sine valgmuligheder.

God sagsbehandling tager udgangspunkt i et ligeværdigt forhold. Visitator oplyser borgeren om de muligheder, der er for at få en indsats, men også om de indsatser, borgeren ikke har mulighed for at få. Udgangspunktet for alle indsatsområder er hjælp til selvhjælp med forebyggende og sundhedsfremmende sigte.

Hvis en borger med en demensdiagnose har oprettet plejetestamente, skal dette i videst muligt omfang respekteres. Plejetestamentet er vejledende for den indsats, som plejepersonalet skal udføre i forhold til plejen af den demente på det tidspunkt, hvor den pågældende ikke længere er i stand til selv at give udtryk for sine ønsker.

Det kan være hensigtsmæssigt, at en pårørende eller anden bisidder er til stede ved visitationsbesøget. Alle borgere gøres opmærksom på denne mulighed ved planlægning af besøget. Der henvises til Forvaltningslovens § 8: ”Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse”.

Forvaltningsloven giver som hovedregel alle, der er part i en sag, ret til at se sagens dokumenter. Anmodning om aktindsigt i en personsag fremsendes til Fritid Sundhed Omsorg & Socials Visitation.

Har du brug for se din omsorgsjournal, kan du kontakte Visitationen i Fritid Sundhed Omsorg & Social. Du kan kontakte os på 76 16 38 60.

Yderligere oplysninger og vejledning findes på www.esbjerg.dk

I forbindelse med visitation eller revurdering indhenter Fritid Sundhed Omsorg & Socials Visitation samtykke til brug for egen sagsbehandling.

Leverandøren har ansvaret for at indhente borgerens samtykke til, at oplysninger om helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger må indhentes/videregives til andre eksterne sundhedspersoner i forbindelse med et behandlingsforløb.

Se endvidere Sundhedsloven, kap. 3, Patienters retsstilling, ift. undtagelser samt Forvaltningslovens § 28.

Samtykke dokumenteres i CARE.

• Esbjerg Kommunes borgerinformation: ”Sikre og sunde arbejdsforhold i dit hjem”, Fritid Sundhed Omsorg & Social

Via internettet er der mulighed for at få oplysninger om:

• Samarbejdsaftale om patientforløb, SAM:BO
• Lov om social service
• Sundhedsloven
• Lov om borgeres retssikkerhed
• Lov om offentlighed i forvaltningen

Fritid Sundhed Omsorg & Socials Visitation, tlf. 76 16 38 60

Esbjerg Kommunes hjemmeside – www.esbjerg.dk