Hygiejne strategi

For samfundet medfører mangelfuld hygiejne store udgifter til sygefravær, behandling og pleje.

Det er svært at opgøre alle omkostninger relateret til hygiejne som risikofaktor. Det er dog klart, at sygefravær pga. infektioner fører til kommunale omkostninger; f.eks. er det skønnet, at korrekt håndhygiejne i daginstitutionerne ville kunne spare samfundet for et trecifret millionbeløb (ref. 1). F.eks. skyldes indlæggelse af beboere fra plejehjem ofte infektion (ref. 1). 

Ud over store økonomiske omkostninger, kan mangelfuld hygiejne udløse eller forlænge sygdom og derved påvirke borgerens livskvalitet væsentligt. 

Fra et samfundsperspektiv har vi en interesse i at mindske forekomsten af resistente bakterier for ganske enkelt at sikre behandlingsmulighed med antibiotika. WHO har dystre forudsigelser, idet det forudses, at dødsfald som følge af anitbiotikaresistens vil kunne overhale dødsfald pga. cancer på verdensplan i 2050, medmindre vi får bremset op for resistensudviklingen. 

Sundhedsstyrelsen har siden 2014 opfordret kommuner til at etablere hygiejneorganisationer i takt med udviklingen i Det Nære Sundhedsvæsen, og Covid-pandemien blev for mange kommuner den udløsende faktor i at anerkende behovet. 

I Esbjerg Kommune blev det i efteråret 2020 besluttet af et enigt byråd, at der skulle etableres en tværgående hygiejneorganisation, og den blev etableret i foråret 2021. 

I maj 2021 godkendte byrådet en strategi for hygiejne med gyldighed til og med 2023. Denne strategi beskrev missionen, opbygningen af hygiejneorganisationen samt konkrete mål for etableringsfasen, samarbejde og krav til kompetencer. 

Denne strategi for 2024-2030 er en naturlig videreudvikling af den første strategi og afspejler, at hygiejneorganisationen nu er veletableret og i stabil drift. 
Udover at missionen er forstærket med en beskrivelse af det akutte beredskab er den uændret i forhold til strategi for 2021-2023. De væsentlige forandringer i den nye version er, at målene nu er mere langsigtede og at den borgerrettede del er optimeret. 

Hygiejne

Metoder og rutiner til at opretholde renhed og sundhed ved at hindre smittespredning med bakterier og virus.

Infektionshygiejne

Det fagligt rettede arbejde, der har til hensigt at forebygge sundhedssektorerhvervede infektioner (blev tidligere kaldt sygehusinfektioner).

Missionen tager afsæt i Sundhedspolitikken for 2023-2030. 
Synet på sundhed heri er helhedsorienteret, og hygiejne indgår som en naturlig del af helheden. 

Strategien udmønter de tre pejlemærker i politikken: 
Lighed idet der altid tages udgangspunkt i det enkelte menneskes forudsætninger i forhold til smitteforebyggende tiltag. 
Nærhed udmøntes helt konkret ved, at alle medarbejdere i tæt nærhed med borgere er kompetente til at forebygge smitte. 
Trivsel handler om at undgå smitte og sygdom og derved fremme trivsel. 

Hygiejneorganisationens mission tager også afsæt i kommunens Vision 2025.

Hygiejneorganisationen bidrager til arbejdet med 'at sikre energi til det gode og sunde liv' ved forebyggelse af sygdom og infektioner samt mindske antibiotikaresistens vha. god hygiejne.
At ´sikre energi til det gode og sunde liv' er et af sporene under Velfærd i Esbjerg Kommunes Vision 2025. 

Mission for hygiejneorganisationen er: 

• At det akutte beredskab fungerer optimalt ved udbrud af smitte 
• At løfte hygiejneniveauet med henblik på
  • At mindske smittespredning af bakterier og virus blandt borgere og medarbejdere i Esbjerg kommune 
  • At mindske forekomst af resistente bakterier blandt borgere og medarbejdere i Esbjerg kommune 

Denne strategi fokuserer på både medarbejdere og de borgere, som vi udfører indsatser for. 

Der er opstillet to hovedmål; hhv akut beredskab samt generel forebyggelse, og herunder er delmål.
De enkelte hygiejnegrupper udarbejder, implementerer og følger op på specifikke handleplaner for målene i egen forvaltning, med udgangspunkt i den enkelte forvaltnings karakteristika og risikosituationer.
Den enkelte forvaltning fastsætter selv tidshorisont for handleplanerne, dog max. 3 år, og der afrapporteres årligt for fremdrift. De forvaltningsspecifikke handleplaner godkendes af egen direktør samt formand for hygiejne organisationen. De forvaltningsspecifikke handleplaner publiceres på EK-nettet under favoritten Hygiejne.

Målet er, at hygiejneorganisationen er alert og inddrages aktivt ved infektionsudbrud, særligt smitsomme sygdomme eller resistente bakterier og med henblik på at stoppe smitten.

Dette gøres gennem følgende delmål:
• Der drages læring af infektionsudbrud med henblik på mindre risiko for udbrud
• Monitorering af udbrud jf. definition på udbrud
• Med baggrund i Sundhedsberedskabsplanen nedsættes en ad hoc organisation ved en pandemi eller anden usædvanlig smittesituation

1. Generelle forebyggende tiltag

Målet er at sikre, at alle medarbejdere i kommunen ved behov benytter adgangen til infektionshygiejnisk rådgivning.

Dette gøres gennem følgende delmål:
• Gennem direkte vejledning fra medlemmer af hygiejneorganisationen
• Ved at søge information i instrukser om hygiejne. Det er et krav, at hver forvaltning har udarbejdet instrukser og ajourfører dem for hygiejniske udfordringer, som forekommer indenfor hver forvaltnings arbejdsområder og løbende evaluerer virkningen af instruksen via PDSA-modellen (beskrevet under afsnittet metoder til evaluering)

2. Kompetenceudvikling og uddannelse for personalet
Målet er at alle medarbejdere har de nødvendige kompetencer i forhold til at kunne udføre deres arbejdsopgaver uden at blive smittebærer eller selv modtage smitte.

Dette gøres gennem følgende delmål:
• Alle medlemmer af hygiejnegrupperne opkvalificeres med et internt opstartskursus i infektionshygiejne, af hygiejnekonsulenten
• Medlemmer af hygiejnegrupperne opkvalificeres løbende efter behov, af hygiejnekonsulenten. Dette afvikles mindst 1 gang årligt og med efterfølgende evaluering
• Efter behov afvikles forvaltningsspecifikke kurser i infektionshygiejne ved hygiejnekonsulenten. Behovene afdækkes i samarbejde mellem hygiejnekonsulenten og hygiejnerepræsentanten/hygiejnegrupperne og mindst en gang årligt drøftes dette indbyrdes
• Hygiejnekonsulenten formidler nye udmeldinger om hygiejne fra Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen videre til hygiejnerepræsentanterne. Hygiejnerepræsentanterne sikrer, at formidlingen kommer rundt i egen forvaltning

3. Borgerrettet forebyggelse
Målet er at højne borgernes håndhygiejne via de naturlige situationer som byder sig under udførsel af kerneopgaverne for kommunens medarbejdere.

Dette gøres gennem følgende delmål:
• Medarbejdere i de tre forvaltninger med flest borgernære kontakter, Borger & Arbejdsmarked, Børn & Kultur og Fritid Sundhed & Omsorg, identificerer naturlige situationer, hvor personalet kan vejlede i god håndhygiejne. Identifikationen munder ud i at hygiejnegruppen beskriver disse situationer i et kortfattet idekatalog
• Gennem hygiejnerepræsentanternes arbejde sikres det, at medarbejderne i egen forvaltning har de rette forudsætninger for at kunne vejlede videre på borgerniveau

4. Fysiske rammer og rengøring
Målet er, at de fysiske rammer understøtter muligheder for, at god håndhygiejne og rengøring kan udføres som vigtige elementer i forebyggelse af smitte.

Dette gøres gennem følgende delmål:
• Hygiejnekonsulenten inddrages ved nybyggeri og større renoveringer i kommunen for at sikre tilstrækkelige rammer i forhold til god håndhygiejne og anden hygiejne afhængig af konteksten
• Ved nybyggeri og større renoveringer i kommunen tages højde for acceptable rammer til at nødvendig rengøring kan udføres
• Hygiejnekonsulenten inddrages ved behov for vurdering og optimering af arbejdsgange og indretning i nuværende omgivelser i forhold til hygiejne

Arbejdsprocessen for udarbejdelse af instrukser og kvalitetsopfølgning i hverdagen følger kvalitetscirklen, PDSA.
Kvalitetscirklen anvendes systematisk og alle beslutninger skal være gennemsigtige forud for implementering. Kvalitetscirklen medvirker til at opbygge ny viden og skabe læring, som resulterer i nødvendig forandring/målopfyldelse.

Kvalitetscirklen har fire trin:
• Planlægge: Udarbejdelse/revision af faglige instrukser på hygiejneområdet for hvert forvaltningsområde i samarbejde med hygiejnegruppen (Plan)
• Udføre: Implementere de faglige instrukser i egen forvaltning (Do)
• Undersøge: Følge op på at der gøres som aftalt (Study)
• Handle: Justere instrukserne på baggrund af feedback og ny viden (Act)

Ud over kvalitetscirklen er der metodefrihed for hygiejnegrupperne i deres arbejdsform.
Når hygiejnegrupperne udarbejder handleplaner for egen forvaltning ud fra strategiens fælles mål, gøres også overvejelser om metodevalg i forhold til at vurdere på målopfyldelsen.

Der tilskyndes at benytte metoder, som bedst vil kunne vurdere hvorvidt målene er opnået. Her kan opfindsomhed og lokalt engagement foldes ud og også bidrage med andre velegnede metoder.

Her nævnes forskellige metoder, som kan tages i anvendelse:

• Audit
• Stikprøve
• Observation
• Brug af data fra indberettede utilsigtede hændelser, UTH, om infektioner
• Tilsyn
• Medarbejder/borger interview
• Medarbejder/borger feedback

Endvidere har Sundhedsplejen visse specifikke krav til metodevalg i forbindelse med de lovpligtige tilsyn med Dagplejen.

Sundhedsplejen skal med afsæt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger tilbyde konsulentbistand til dagtilbud og skoler.
Sundhedstjenestens konsulentfunktion i dagtilbud og skoler indebærer i henhold til Sundhedsloven § 124 og bekendtgørelsen §§ 17-18 dels rådgivning i relation til smitsomme sygdomme og forebyggelse af ulykker, herunder vejledning om hygiejnemæssige forhold og sundhedsforholdene på institutionen, dels sundhedspædagogisk vejledning til personale, børn og forældre samt støtte til implementering af kommunens sundhedspolitik. Endelig indebærer funktionen også individuel, konkret rådgivning vedrørende børn, som personalet finder, har særlige behov.
(ref. 8)

I Esbjerg Kommune er der indgået et samarbejde mellem Tilsynsenheden og Sundhedsplejen omhandlende tilsyn og vejledning i forhold til hygiejnemæssige forhold i dagtilbud. Sundhedsplejen udfører hygiejnebesøg i alle daginstitutioner i kommunen, og her gives der samtidig vejledning. Hygiejnebesøget dokumenteres i Hjernen & Hjertet, som er den digitale understøttelse af kvalitet i skole og dagtilbud.

Hygiejneorganisationens formål er at sikre en systematisk tilgang til at løse hygiejniske problemstillinger og løbende understøtte og udvikle hygiejneindsatserne. Det gøres ved at organisere, planlægge, udvikle og overvåge hygiejneindsatsen.
Organisationen blev etableret i løbet af foråret og sommeren 2021 og strukturen er efterfølgende vurderet hensigtsmæssig, hvorfor den fortsætter uændret.

Med hensyn til politisk forankring, så fortsætter hygiejneorganisationen uændret med at referere til det politiske udvalg for Sundhed & Omsorg.

Den ledelsesmæssige forankring er prioriteret på et højt niveau i kommunen ved at hygiejnekonsulenten refererer til direktøren for Fritid Sundhed & Omsorg, som er formand for hygiejneorganisationen. Formanden involverer direktionen ved behov for nye tværgående beslutninger og aflægger status mindst en gang årligt.

I hver forvaltning er der nedsat en hygiejnegruppe, og her har direktøren for forvaltningen afklaret omfang og rammer for arbejdet ud fra behovene i egen organisation.

I hver forvaltning er der udpeget en hygiejnerepræsentant, som er formand for den lokale hygiejnegruppe i forvaltningen, dog med undtagelse af Fritid Sundhed & Omsorg hvor hygiejnekonsulenten også har rollen som hygiejnerepræsentant.
Den tværgående organisering faciliteres og koordineres af hygiejnekonsulenten som tovholder og vidensperson.

Hygiejnerepræsentanterne i de enkelte forvaltninger sikrer ledelsesmæssig godkendelse hos egen direktør.

Via rammeaftalen mellem Region Syddanmark og de 22 kommuner (ref.4) er der en mulighed for at tilkøbe hhv. basispakker, hyldevarer og enkeltstående konsulentydelser hos den Infektionsmedicinsk afdeling på Esbjerg Sygehus.
Dette er fravalgt i Esbjerg kommune, idet det er valgt at have kompetencerne in-house.
Den Infektionsmedicinske afdeling på Esbjerg Sygehus er jf. rammeaftalen forpligtiget til vederlagsfrit at vejlede indenfor disse enkelte felter:

• Specifik rådgivning på cpr-nummerniveau ved udskrivelse fra sygehuset
• Specifik rådgivning på cpr-nummerniveau omkring MRSA1
• Afvikle en årlig temadag
• Koordinere netværk i de lokale sundhedsklynger
• Generel sparring i form af kortfattet afklaring af afgrænsede problemstillinger

På nationalt niveau samarbejdes og hentes der viden fra disse tre afgørende organisationer:
- Sundhedsstyrelsen, som kommer med en lang række anbefalinger og retningslinjer indenfor sundheds- og ældreområdet.
- Statens Serum Institut, hvis mission er at styrke sundhed gennem sygdomskontrol og forskning. Herfra udgives de retningsanvisende nationale infektionshygiejniske retningslinjer.
- Styrelsen for Patientsikkerhed, som varetager forebyggende foranstaltninger ved alvorligt smitsomme sygdomme. Denne styrelse udfører også tilsyn, og her kan udstedes sanktioner, også for området hygiejne.

Esbjerg Kommune er fortsat medlem af Rådet for bedre Hygiejne, som er en national interesseorganisation organiseret som et frivilligt tværsektorielt netværk.
Rådet står blandt andet bag den landsdækkende hygiejneuge og skoletoiletdagen.

1. Forebyggelsespakke Hygiejne. Sundhedsstyrelsen 2018
2. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Red. Johan Kjærgaard, Jan Mainz, Torben Jørgensen, Ingrid Willaing. Munksgaard 2008
3. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om nøglepersoner/kontaktpersoner/koordinatorer i infektionshygejne indenfor det sundhedsfaglige område. Statens Serum Institut, 2. udgave. Central enhed for Infektionshygejne
4. Rammeaftale om infektionshygiejniske rådgivning fra sygehusene til kommunerne. Region Syddanmark og de 22 kommuner. Ajourført 2018
5. Sundhedsberedskabsplan. Esbjerg kommune, Fritid Sundhed & Omsorg. 11 maj 2023
6. Sundhedsstyrelsen. Håndbog om hygiejne og miljø i dagtilbud. 2029
7. Sundhedsstyrelsen. Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning og forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. Sundhedsstyrelsen 2019
8. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Sundhedsstyrelsen 2019