Aflastning udenfor hjemmet, midlertidigt ophold/intervalophold

Her kan du se flere oplysninger om den hjælp, du kan få fra Fritid Sundhed Omsorg & Social i Esbjerg Kommune.

    Kvalitetsstandard - Aflastning uden for hjemmet - Midlertidigt ophold/Intervalophold

    Lov om Social Service § 84 stk. 2.

    Alle kan henvende sig direkte til Fritid Sundhed Omsorg & Socials Visitation, der har bevillingskompetencen til ophold i midlertidig bolig. 

    Visitation til midlertidig bolig foregår efter en individuel vurdering af borgerens funktionsevne og tilbuddet er målrettet borgerens behov. 

    Efter en konkret individuel vurdering sættes borgeren på venteliste og får tildelt en midlertidig bolig.

    Almene midlertidige boliger 

    • Borgere, som ikke kan modtage den nødvendige ydelse i eget hjem 
    • Terminale borgere, hvor ægtefælle har behov for aflastning og hvor der ikke skal søges en plejebolig 


    Interval ophold almene midlertidige boliger 

    • Borgere, hvor ægtefælle har behov for aflastning, og borgeren ikke kan lades alene, typisk demente borgere 


    Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) 
    Se Procedure EDR, midlertidigt ophold

    • Borgere med et udviklings– og træningspotentiale i forhold til begrænsninger i deres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne 
    • Borgere som er motiveret for eller under opholdet kan motiveres til, at tage aktivt del i den målrettede rehabilitering og samarbejdsproces 
    • Borgere som har behov for afklaring i forhold til problemstillinger i nuværende bolig samt fremtidige ydelser 
    • Borgere som har behov for en rehabiliterende og trænende ydelse, men som ikke kan få leveret ydelsen i hjemmet pga. de fysiske rammer 
    • Borgere som på trods af kognitive problemer kan samarbejde om at genoptræne fysiske funktionstab 
    • Borgere med terminal diagnose som har behov for et kortvarigt rehabiliterings- og træningsophold for atter at kunne klare sig i eget hjem 

    Interval ophold Esbjerg Døgnrehabilitering

    • Borgere som kan profitere af korte, målrettede og gentagne træningsforløb, for at vedligeholde funktionsevne og kan evt. på samme tid fungere som aflastning af ægtefælle 
    • Borgere der med jævne mellemrum har behov for et fysisk og psykisk løft, så borgeren fortsat kan modtage den nødvendige hjælp i eget hjem 

    Solgården (Pilehaven) midlertidig bolig 

    • Borgere med komplekse behov, der har behov for flere sygeplejefaglige interventioner 
    • Borgere som har behov for afklaring i forhold til problemstillinger i nuværende bolig 
    • Borgere, som ikke kan modtage den nødvendige ydelse i eget hjem 

    Esehuset midlertidig bolig

    • Borgere med gerontopsykiatrisk sygdom eller symptomer herpå, hvor udredning af funktionsniveau, rehabilitering og afklaring af behov inkl. fremtidig boform, kræver personale med specielle gerontopsykiatriske kompetencer 
    • Borgere, som er vurderet berettiget til gerontopsykiatrisk plejebolig og som har behov for personale med specielle gerontopsykiatriske kompetencer i ventetiden 


    Midlertidigt ophold Hedelund 1. sal 

    • Borgere med svær nedsat fysisk funktionsevne og som ikke kan modtage den nødvendige hjælp i eget hjem, eller har behov for afklaring af fremtidig boform og som har et aktivt alkoholoverforbrug (ikke andre typer misbrug)
    • At borgeren oplever sammenhæng til øvrige ydelser 
    • At borgere med større eller mindre funktionsnedsættelse genvinder et det bedst mulige funktionsniveau, der muliggør videre træning og rehabilitering i hjemmet 
    • At ydelsen er relevant i forhold til de problemer, borgeren oplever som væsentlige
    • At borgeren igen kan fungere i egen dagligdag 
    • Højest mulig udnyttelsesgrad af midlertidige boliger 
    • Hjælpen tilpasses løbende borgerens funktionsevne og behov under det midlertidige døgnophold

    Økonomi 
    Borgeren har ingen udgift til boligen, men betaler fast pris for døgnkost inkl. drikkevarer på ca. 130 kr./døgnet. 
    Prisen reguleres 1 x årligt. 

    Hvis der er behov for nedenstående, er der egenbetaling for: 

    • Vask af privat tøj
    • Leje og vask af linned 
    • Transport til og fra midlertidig bolig inkl. transport af hjælpemidler 
    • Transport i forbindelse med evt. hjemmebesøg under opholdet. 

    Der er ingen egenbetaling for ovenstående samt flytning af hjælpemidler hos de borgere hvor lægen har fremsendt: Forslag til Socialmedicinsk sagsbehandling LÆ 165 for ”Alvorligt syge og døende”. 
    Borgere, der udelukkende får sondeernæring eller iv. ernæring betaler ikke for døgnkost.

    Boligen tildeles den, der har størst behov. 

    Det tilstræbes at ophold i midlertidige boliger afsluttes om formiddagen, så ny borger kan modtages over middag. 

    Opholdet slutter, når der ikke længere er behov for et døgnophold for at give borgeren den nødvendige indsats og rehabilitering. 

    Borgere kan efter aftale modtages i de midlertidige boliger alle ugens dage i dag- og aftenvagt. 

    Midlertidige ophold med ledige pladser forpligter sig til at vurdere, om andre borgere på ventelisten, som ikke umiddelbart er deres målgruppe, kan tilbydes en plads. 

    Sagsbehandlingsfrist midlertidigt ophold 5 hverdage. 

    Sagsbehandlingsfrist intervalophold 20 hverdage. 

    Borgere tilbydes ophold hurtigst muligt efter følgende stratificering:

    1. = Akut (eks. dement borger, hvor ægtefælle pludselig er død) 
    2. = Færdigbehandlet, indlagt på sygehus 
    3. = Høj, er hjemme men trænger til at komme på midlertidigt ophold 
    4. = Lav, er hjemme men ville have gavn af genoptræningsophold 
    5. = planlagt (eks. der laves konkret aftale med teamleder for det midlertidige ophold om at borger kommer en aftalt periode, fordi ægtefælle er bortrejst)

    Fritid Sundhed Omsorg & Socials Standard for dokumentation skal følges.

    Borgeren har krav på, at den bevilgede ydelse løbende justeres efter behov. 
    Leverandøren er forpligtet til at orientere Fritid Sundhed Omsorg & Socials Visitationsenhed om væsentlige ændringer i borgerens helhedssituation, og dermed gøre opmærksom på et evt. behov for justering eller revisitation.

    Myndighed & Faglig Udvikling.

    Myndighed & Faglig Udvikling den 28. november 2024.