Personlig hjælp og pleje

Alle borgere kan henvende sig direkte til Fritid Sundhed Omsorg & Socials Visitation, der har bevillingskompetencen.

    Kvalitetsstandard - Personlig hjælp og pleje

    Lov om Social Service §83

    Alle borgere kan henvende sig direkte til Fritid Sundhed Omsorg & Socials Visitation, der har bevillingskompetencen.

    • Borgere, der efter en individuel vurdering, har begrænsninger i forhold til at varetage de personlige opgaver og hvor der ikke er andre tilbud, der kan dække borgerens behov
    • Borgere, som efter afsluttet rehabilitering stadig har begrænsninger i forhold til personlige opgaver og hvor opgaven ikke kan løses med hensigtsmæssige arbejdsteknikker eller arbejdsredskaber
    • Borgere med midlertidige restriktioner, der gør det vanskeligt selv at klare de personlige opgaver
    • At udgangspunktet for alle indsatsområder er hjælp til selvhjælp med forebyggende og sundhedsfremmende sigte
    • At der gives støtte til bevarelse af egenomsorg og at ydelsen tager udgangspunkt i borgerens behov, ressourcer og hjemmets situation i øvrigt
    • At borgeren får den omsorg og støtte der er nødvendig til personlige opgaver for at hverdagen fungerer
    • At borgerens værdier, vaner og normer respekteres og danner udgangspunkt for ydelsen
    • At borgere der har oprettet plejetestamente, kan forvente, at vejledende tilkendegivelser for fremtiden, så vidt muligt overholdes
    • At ydelsen koordineres med leverandører af andre ydelser samt eksterne samarbejdspartnere, så der sikres tryghed og kontinuitet
    • At ydelsen udføres efter gældende procedurer og retningslinjer
    • At borgeren oplever tryghed og kontinuitet og bliver mødt med respekt i forhold til egne værdier
    • At borgeren sikres, at ydelsen bygges på opdateret faglig viden
    • At borgeren oplever at være informeret om procedure og observationer

    For at vedligeholde borgerens ressourcer og fastholde principperne om hjælp til selvhjælp, er det vigtigt at der i enhver opgave fokuseres på at medinddrage og aktivere borgeren, f.eks. ved at gå fra stue til toilet i stedet for at blive kørt i en kørestol.

    Indhold, omfang og hyppighed for den enkelte borger afgøres ud fra en individuel vurdering og fremgår af det bevillingsbrev, der sendes til borgeren som dokumentation for afgørelsen.

    Jf. Afgrænsningscirkulæret om sædvanligt indbo skal borgeren selv stille nødvendige remedier til rådighed, så ydelsen kan leveres fagligt forsvarligt.

    Kvalitetsstandarden indeholder 4 områder, nemlig personlige opgaver, mobilitet, tilsyn/omsorg og indtagelse af mad og drikke.  

    For alle 4 områder gælder følgende:

    • Rådgivning om hensigtsmæssig tilrettelæggelse og udførsel af ydelsen
    • Vurdering af anvendelse af teknologiske muligheder
    • Mobilisering og aktivering af borgerens egne ressourcer

     

    Personlige opgaver, for eksempel:

    • Øvre toilette
    • Nedre toilette
    • Af- og påklædning
    • Forflytninger ved 1 person
    • Toiletbesøg på badeværelse, toiletstol, kolbe eller bækken, inkl. tømning/rengøring efter dette
    • Skift af ble
    • Oprydning efter ovenstående
    • Hudpleje* (leveres kun i forbindelse med andet besøg i hjemmet)
    • Kontrakturprofylakse
    • Mundpleje
    • Barbering/hårfjernelse
    • Frisering/føntørring /leveres kun i forbindelse med andet besøg i hjemmet)
    • Klipning af fingernegle
    • Fodpleje og klipning af tånegle*
    • Make-up og håroprulning**

    *Ved fodpleje forstås at fødderne vaskes og indsmøres efter behov for at forebygge hård hud. Ved klipning af tånegle forstås at negle renses og klippes. 1 besøg hver 5-6 uge.

    **Leveres kun til demente eller svært handicappede borgere, hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt at ydelsen leveres af andre hjælpere end dem, der er kendt af borgeren.

     

    Eksempler på øvrige ydelser, der kan være indeholdt i bevillingen:

    • Oprydning i skabe med tøj og linned som borgeren anvender
    • Sengeredning inkl. linnedskift.
    • Vask/rengøring af hjælpemidler
    • Skift af batteri i høreapparat, hvor borgeren samtidig har behov for anden hjælp til personlig pleje
    • Tøjvask i forbindelse med uheld grundet inkontinens, opkast og lignende akut indsættende situationer

     

    Omfang af ydelsen til personlige opgaver

    Let ugentlig:

    Personlige opgaver, fx bad ugentligt

    Let daglig:

    Daglige personlige opgaver inkl. forflytning, enkelt toiletbesøg

    Moderat:

    Flere besøg i døgnet til personlige opgaver inkl. forflytning, toiletbesøg

    Omfattende:

    Mange besøg i døgnet til personlige opgaver inkl. forflytning, toiletbesøg

    Forflytning/vending/lejring ved 2. person

    Forflytning, vending og lejring kan foregå ved:

    • Verbal guidning
    • Fysisk guidning
    • Med eller uden hjælpemidler

    Hvor det er muligt foregår forflytning, vending og lejring ud fra normale bevægemønstre.

    Omfang

    Når en person kan varetage forflytningen, indgår det i ydelsen Personlige opgaver

    Omfattende:

    Mange gange i døgnet i forbindelse med forflytning, vending og lejring, når der skal to til opgaven

     

    Tilsyn og Omsorg

    Tilsyn og omsorg kan leveres både fysisk, men også pr. telefon eller andre digitale medier.

    Tilsyn og omsorg kan bestå af følgende:

    • Hjælp til ledsagelse*
    • Hjælp til praktiske opgaver i forbindelse med økonomisk administration**
    • Motivation til at modtage den nødvendige hjælp til personlige og praktiske opgaver
    • Nødvendige opgaver der er en forudsætning for at den personlige pleje kan udføres
    • Håndtering af GPS, hvor borgeren ikke har andre ydelser

    *Kun til borgere hvor ledsagelse til sygehus, læge, nærmeste plejehjem, m.v. er påkrævet og ikke er muligt på anden vis.

    **Kun til borgere hvor det ikke er muligt at pårørende, udpeget værge, eller andre kommunale samarbejdspartnere varetager opgaven. Støtten kan handle om at hjælpe med at finde alternative løsninger, kuverter til købmanden, tilmelding til PBS mm.

     

    Omfang

    Let:

    1-3 besøg ugentlig

    Moderat:

    Dagligt besøg

    Omfattende:

    Flere besøg i døgnet

    Indtagelse af mad og drikke

    Støtte til måltider kan bestå af følgende:

    • Tilberedning og anretning af mad og drikke, herunder mellemmåltider
    • Optagning af færdiglavet mad fra fryser til optøning og senere tilberedning, herunder opvarmning i mikroovn/gryde
    • Hjælp til indtagelse af maden

    Eksempler på øvrige ydelser, der kan være indeholdt i bevillingen:

    • Rådgivning/vejledning vedrørende kost, diæt og væske til borger og/eller pårørende
    • Hjælp til at åbning af dosisdispenseret medicin
    • Opvask, oprydning, aftørring, affaldssortering og tømning af skraldespand, en gang dagligt

    Omfang

    Let:

    Daglig hjælp

    Moderat:

    Flere gange daglig hjælp

    Omfattende:

    Hjælp til indtagelse af mad, mange gange i døgnet

    Akut personlig pleje

    Ydelsen iværksættes af akutsygeplejen, når der i et akut forløb er behov for ny/øget hjælp og støtte til personlige og praktiske opgaver.

    Indhold, omfang og hyppighed for den enkelte borger afgøres ud fra en individuel vurdering foretaget af akutsygeplejen.

    I forbindelse med afslutning af det akutte forløb med akutsygeplejen, vurderes borgerens fremadrettede behov i samarbejde med Visitationen.

    Ydelsen er omfattet af fleksibel hjemmehjælp og kan byttes til anden ydelse indenfor rammerne af Esbjerg Kommunes serviceniveau. 

    Akutte opgaver kan iværksættes fra time til time.

    Fastlæggelse af opstart, tidspunkt og ugedag aftales mellem borger og leverandør.

    Ydelsen daglig personlig pleje leveres efter aftale med borgeren fortrinsvis mellem kl. 7.30-10.30 og 20.00-23.00

    Ved ydelsen indtagelse af mad og drikke skal der som minimum være 3 timer mellem 2 hovedmåltider.

    • Morgenmåltider: Dagligt mellem kl. 7.30–10.00
    • Middagsmåltider: Dagligt mellem kl. 11.00–13.00
    • Aftensmåltider: Dagligt mellem kl. 16.30–19.00

    Mellemmåltider: Efter behov

    Der må ikke forekomme aflysninger fra leverandørens side

    Flytning af opgaven aftales mellem borger og leverandør

    Hvis leverandøren ændrer på det aftalte tidspunkt med mere end 30 min. skal borgeren have besked

    Sagsbehandlingsfrist er 5 hverdage.

     

    Fritid Sundhed Omsorg & Socials Standard for dokumentation skal følges.

    Borgeren har krav på, at den bevilgede ydelse løbende justeres efter behov.

    Leverandøren er forpligtet til at orientere Fritid Sundhed & Omsorgs Visitationsenhed om væsentlige ændringer i borgerens helhedssituation, og dermed gøre opmærksom på et evt. behov for justering eller revisitation.

    Myndighed og Faglig udvikling 8.november 2023.

    Fritid Sundhed & Omsorgsudvalget 8. januar 2024