Praktiske opgaver, børn

Her kan du se flere oplysninger om den hjælp, du kan få fra Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune.

    Praktiske opgaver, børn

    Lov om Social Service § 83 Ankestyrelsens principafgørelse 75-16 

    • Borger med midlertidig/varige begrænsninger hvor den samlede husstand ikke fysisk kan klare de praktiske opgaver omkring mindreårige børn
    • Borger som efter afsluttet rehabilitering stadig har fysiske begrænsninger i forhold praktiske opgaver omkring børn, og hvor opgaven ikke kan løses med hensigtsmæssige arbejdsteknikker og hensigtsmæssige arbejdsredskaber
    • At borgeren og barnet/børnene bliver i stand til at klare så mange praktiske opgaver som muligt selv
    • At borgeren og barnet/børnene i videst muligt omfang deltager aktivt i opgaveudførelsen
    • At borgerens og barnet/børnenes ressourcer inddrages i opgaverne,
    • At barnets/børnenes personlige hygiejne tilgodeses
    • At barnet/børnene har rent tøj/ linned
    • At barn/børnene får en ernæringsmæssig forsvarlig kost
    • At barnet/børnene kan møde i daginstitution, så de har mulighed for at deltage i institutionens dagligdag på lige fod med andre børn

    Hjælp til personlig pleje til mindreårige børn. Ydelsen vurderes ud fra barnet alder og mestringsevne

    • Hjælp til personlig hygiejne, herunder bleskift og toiletbesøg
    • Hjælp til påklædning

    Hente og bringe i daginstitution/dagpleje

    • Hjælp til at følge i daginstitution/dagpleje herunder aflevering og hjælp ved ankomst til institutionen
    • Hjælp til at hente i daginstitution/dagpleje herunder almindelig snak med personalet i institutionen som skal formidles videre til forældrene/hjælperne der varetager opgaverne
    • I konkrete situationer, hvor institutionen ikke ligger inden for rimelig gå afstand, kan det indgå i bevillingen at barnet transporteres i leverandørens bil hvis der ikke kan findes andre løsninger.
    • De obligatoriske og nødvendige autostole o.l. kan bestilles på Hjælpemiddeldepotet hos terapeuterne på tlf. 76164840

    Madlavning

    • Hjælp til forberedelse af mad til de måltider hvor forældrene/børnene ikke er i stand til at klare opgaven
    • Hjælp til måltider herunder anretning til børn
    • Hjælp til madpakker til børn

    Tøjvask

    • Hjælp til vask af børnenes tøj

    Hjælp til oprydning efter børnene i hjemmet

    Ydelsen kan bevilges sammen med øvrige ydelser herunder personlig pleje og hjælp til praktiske opgaver til forældrene.

    Ydelsen indeholder ikke ledsagelse af børn til fritidsaktiviteter og familiebesøg. 

    Tidsforbruget fastsættes ud fra en konkret individuel vurdering hvor der tages udgangspunkt i familiens samlede situation og de øvrige familiemedlemmers deltagelse i opgaveløsningen i hjemmet.

     

    Let:

    Dagligt besøg på hverdage

     

    Moderat:

    Flere daglige besøg på hverdage

     

    Omfattende:

    Flere daglige besøg alle ugens dage

    Ydelsen kan ikke byttes til anden ydelse, da den alene er bevilget til praktiske opgaver omkring børnene.

    Iværksættes straks eller senest 5 hverdage efter bevilling af ydelsen, efter behov.

    Leverandøren har ansvaret for, at medarbejderen kan arbejde ud fra gældende faglige standarder og procedurer.

    Fastlæggelse af ugedag og tidspunkt aftales mellem borgeren og leverandøren.

    Evt. flytning af ydelsen aftales mellem borgeren og leverandøren.

    Der henvises til følgende supplerende materialer:

    Kvalitetsstandard Praktiske opgaver.

    Faglig standard for rengøring.

    Hygiejniske retningslinjer.

    Arbejdspladsvurdering.

    Sundhed & Omsorgs Standard for dokumentation skal følges. 

    Borgeren har krav på, at den bevilgede ydelse løbende justeres efter behov.

    Leverandøren er forpligtet til at orientere Sundhed & Omsorgs Visitationsenhed om væsentlige ændringer i borgerens helhedssituation, og dermed gøre opmærksom på et evt. behov for justering eller revisitation

    Myndighed, Sundhed & Omsorg november 2019 

    Sundhed & Omsorgsudvalget den 2. marts 2020.