Træning efter serviceloven
Her kan du se flere oplysninger om den hjælp, du kan få fra Fritid Sundhed Omsorg & Social i Esbjerg Kommune.
Kvalitetsstandard - Træning efter Serviceloven
Lov om Social Service § 1 og § 86 stk. 1 og 2.
Alle kan henvende sig direkte til Fritid Sundhed Omsorg & Socials Visitation, der har bevillingskompetencen.
- Borgere som på baggrund af fysisk funktionsnedsættelse og som har behov for genoptræning forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse
- Borgere som har brug for hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor
- Borgere der efter en individuel vurdering og afgørelse har behov for træning og som er motiveret herfor
- Borgere der har behov for træning for at forebygge yderligere funktionsnedsættelse
- Borgere der søger et ganghjælpemiddel f.eks. en rollator kan dog være berettiget til faldforebyggende træning (se mere senere)
- Borgere hvis behov for træning kan dækkes ved selvtræning eller deltagelse i andre tilbud, herunder vederlagsfri fysioterapi, er ikke omfattet af denne målgruppe.
- At tilbyde genoptræning af funktionstab pga. sygdom uden forudgående sygehusophold, så borgeren så vidt muligt kan opnå det samme funktionsniveau som før
- At vedligeholde borgerens fysiske eller psykiske funktionsevne eller forhindre funktionstab, så de fortsat er i stand til at klare hverdagen med størst mulig grad af selvhjulpenhed, eller bliver afklaret med tilpasning i forhold til dette
- At træningen tager udgangspunkt i borgerens ressourcer
- At borgerens værdier, vaner og normer respekteres og danner udgangspunkt for træningen
- At borgeren sikres indflydelse og ansvar for egen træning
- At borgeren sikres træning, der bygger på opdateret faglig viden og at den faglige instruktion og vejledning er forståelig
- Ved opstart skal terapeuten i samarbejde med borgeren udarbejde mål og plan med træningen. Planen justeres efter behov
- Træningen afsluttes, når der ikke længere er effekt jf. de fastsatte mål
- Ved afslutningen vejledes i vigtigheden i at fortsætte træningen f.eks. virtuel træning i hjemmet, motionscentre, idrætsforeninger og lignende
Udredning/træning udføres efter en individuel ergo- eller fysioterapeutisk undersøgelse af den enkelte borgers funktionsevne.
Udredning/træning foregår fortrinsvis i de kommunale sundhedshuse/træningssale i Fritid Sundhed Omsorg & Social, eller ved særlige behov i borgerens eget hjem og / eller nærmiljø i øvrigt.
Ydelsen kan på kropsniveau omfatte udredning/træning af:
- Bevægelighed
- Muskel styrke og udholdenhed
- Balance
- Koordination
- Kondition
- Sanser
- Respiration
- Tygge-, synke- og talefunktion
- Smerter
- Kognitive funktioner, planlægning, koordinering, initiativ og hukommelse
Ydelsen kan på aktivitets- og deltagelsesniveau omfatte udredning/træning af:
- Kommunikation
- Mobilitet
- Personlig pleje
- Sociale færdigheder
- Praktisk husførelse
Udredning
Funktions og ADL udredning
Ydelsen indeholder:
- Udredning af borgerens funktionsevne, ressourcer, evt. træningspotentiale samt borgerens evne til at fremme egen sundhed og forbygge sygdom
- Rådgivning og vejledning i ”egen træning” samt mulighederne i lokalområdet
Der anvendes relevante undersøgelsesmetoder, herunder eventuelt faldudredning samt evt. specifikke test.
Omfang
1 besøg pr. uge i op til 3 uger
Ydelsen er tidsbegrænset.
Træning
Træningsydelser kan leveres som individuel træning eller kombitræning, som indeholder individuel træning, samtræning og holdtræning.
Ydelserne indeholder løbende udredning (undersøgelse), målfastsættelse, plan for træning, træning og evaluering af forløbet jf. planen for træning.
Overgange til andre trænings- og motionstilbud indtænkes fra starten af træningsforløbet, så det opnåede løft i funktionsevne kan fastholdes.
Individuel træning
For individuel træning gælder:
Kriterierne for at vælge individuel træning er:
- Når borgeren har behov for træning med omfattende terapeutisk intervention
- Når borgeren har brug for at blive skærmet i træningssituationen
- Når træning nødvendigvis må foregå i hjemmet, som følge af borgerens funktionsevne
- Når træning er rettet mod personlig pleje og hverdagsaktiviteter
Terapeuten vurderer i hvilket omfang, det er fagligt forsvarligt, om der kan ske delegering af en individuel træningsydelse til andre faggrupper.
Det er kompleksiteten i opgaveløsningen samt borgerens helbredssituation, der afgør om dele heraf kan delegeres til andre faggrupper, der er instrueret i opgaven.
Ydelserne, der delegeres sker jf. retningslinjer for delegering samt de faglige standarder.
Den delegerede træning foregår i eget hjem i forbindelse med levering af praktisk hjælp og hjælp til personlig pleje efter anvisning og supervision fra ergo- eller fysioterapeuten ved at:
- Udvikle/fastholde de daglige funktioner, f.eks. forflytninger, gangtræning inden- og udendørs, trappetræning, øvelser efter ergo- eller fysioterapeutisk supervision
- Udvikle/ fastholde hverdagsaktiviteter, f.eks. personlig hygiejne, måltider, husholdning efter ergo- eller fysioterapeutisk supervision
- Støtte og motivere borgeren til at udføre selvtræningsprogram evt. med virtuel træningsudstyr eller anden velfærdteknologisk løsning. Program som er udarbejdet af ergo- eller fysioterapeuten
Omfang
Let: 2-3 gange pr uge.
Moderat: 3-7 gange pr. uge.
Kombitræning
For holdtræning / samtræning gælder:
Kriterierne for at vælge holdtræning/samtræning er:
- Når borgeren har fælles problemstilling og / eller diagnose med andre borgere
- Når borgeren kan have gavn af at følge et fast træningsprogram
- Når borgerens funktionsevne muliggør, at træningen kan foregå ambulant (uden for hjemmet)
- Når borgeren kan forstå en kollektiv besked eller følge en vejledning
- Når borgeren i forbindelse med træningen vil have gavn af det sociale samvær såvel fysisk som psykisk
- Når borgeren selv kan træne med vejledning/korrektion af terapeuten
- Når borgeren har et individuelt træningsprogram, som kræver adgang til træningslokaler og trænings redskaber
Kombitræning kan ikke delegeres til andre faggrupper.
For målrettet faldforebyggende træning gælder:
Kriterierne for at vælge intensiv målrettet faldforebyggende træning er:
- Borgere, som søger et ganghjælpemiddel pga. usikker gangfunktion
- Borgere som har været faldet
Øvrigt
Kombitræning er som udgangspunkt holdtræning/samtræning. Terapeuten kan dog kortvarig levere individuel intervention, der ikke kan delegeres.
Omfang
Let: 2-3 gange pr uge i 4-16 uger.
Moderat (Faldforebyggende træning): 3-5 gange pr. uge i 11 uger (intensiv faldforebyggende træning, der efterfølger funktions og ADL udredning)
Ydelsen kan ikke byttes.
Sagsbehandlingsfristen, indtil afgørelsen er truffet 10 hverdage.
Ydelsen skal kunne iværksættes straks eller efter behov i situationer, hvor træning er afgørende for at forebygge kompenserende ydelser.
Ydelsen skal dog iværksættes max. indenfor 2 uger.
Såfremt borgeren overgår fra Genoptræning efter Sundhedsloven til træning efter Serviceloven, skal det ske som et sammenhængende forløb jævnfør de faglige standarder.
Fastlæggelse af ugedag og tidspunkt aftales mellem borgeren og leverandøren.
Evt. flytning af træningen aftales mellem borgeren og leverandøren.
Fritid Sundhed Omsorg & Socials standard for dokumentation skal følges.
Borgeren har krav på, at den bevilgede ydelse løbende justeres efter behov.
Ergo- eller fysioterapeuten følger op på udførelsen af en evt. delegeret ydelse.
Leverandøren er forpligtet til at orientere Fritid Sundhed Omsorg & Socials Visitationsenhed om væsentlige ændringer i borgerens helhedssituation og dermed gøre opmærksom på et evt. behov for justering eller revisitation.
Myndighed & Faglig Udvikling 8. november 2023.
Fritid Sundhed & Omsorgsudvalget den 8. januar 2024.