Uddannelser med børn og unge

Hvis du ønsker et job med børn og unge så er det muligt med flere forskellige uddannelser. Du kan arbejde med både små og store børn, som pædagog, pædagogisk assistent eller lærer.

    Pædagoguddannelsen

    Med uddannelsen til pædagog kan du arbejde med børn, unge og voksne inden for det almindelige pædagogiske område og specialområdet. 

    Arbejdet finder sted i daginstitutioner, dagplejen, SFO, skoler, fritids- og ungdomsklubber, specialinstitutioner, døgninstitutioner og andre tilbud med pædagogisk indhold.

    Som pædagog bruger du din person og faglige færdigheder i arbejdet med at støtte og vejlede børn, unge og voksne i deres udvikling.

    Uddannelsen

    • Varer 3½ år, hvor der veksles mellem teori og praksis.
    • Indeholder obligatoriske fag, linjefag (valgfag), tre praktikperioder og et speciale.
    • Giver ret til betegnelsen "professionsbachelor som pædagog" 
    • Giver mulighed for videreuddannelse på diplom-, master- og kandidatniveau

    Vi vil være en attraktiv arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder trives. Som studerende eller ansat på et af vores praktiksteder bydes du velkommen i et godt arbejdsmiljø, hvor respekt, anerkendelse og samarbejde er nøgleord.

    Igennem vejledning med kompetente fagpersoner på praktikstederne bliver du udfordret i din faglige og personlige udvikling.

    Du søger ind på uddannelsen på professionshøjskolerne. I Esbjerg kan du læse til pædagog på UC Syd.

    Du kan søge ind på uddannelsen gennem kvote 1, hvis du har gennemført enten

    • STX/HHX

    • HF

    • Eller lignende

    Du kan søge gennem kvote 2, hvis du har

    • En social- og sundhedsassistentuddannelse

    • En pædagogisk assistentuddannelse,

    • Gymnasiale enkeltfag m.m. 

    Læs nærmere om optagelseskravene på www.ucsyd.dk

    Ansøgningsskema fra den koordinerede tilmelding (KOT) fås på alle institutioner, som udbyder videregående uddannelse.

    Som studerende eller ansat på et praktiksted forventer vi, at du

    • Er interesseret i at arbejde med mennesker
    • Er motiveret for at udvikle dig personligt og fagligt
    • Tager ansvar for dit uddannelsesforløb

    Pædagogisk assistentuddannelsen

    Som Pædagogisk Assistent kan du blandt andet arbejde i dagplejen, vuggestue, børnehave, skole, fritidsklub, dag- og botilbud for voksne eller børn med psykiske eller fysiske handicap og i borgerens eget hjem.

    Uddannelsen giver en grundlæggende viden om at drage omsorg for børn, unge og voksne. Du lærer også, hvordan du kan lave aktiviteter inden for bevægelse, i naturen og betydningen af kost og motion.

    Uddannelsen tager som udgangspunkt 2 år og halvanden måned og veksler mellem skole og oplæring. Skoledelen foregår på SOSU Esbjerg.

    Esbjerg Kommune/Pædagogisk Assistent Uddannelse ansætter pædagogisk assistentelever to gange årligt (med start i januar og august) og der annonceres på Ofir, Jobnet og på Esbjerg Kommunes egen hjemmeside.

    Ansættelsesudvalget består af Esbjerg Kommunes koordinatorer for uddannelsen, og fagpersoner fra praksis.

    Krav til optagelse:

    Bestået Grundforløb 2 – retning Pædagogisk Assistent (PA) eller
    Har en realkompetencevurdering (RKV) eller bliver realkompetenceafklaret i begyndelsen af uddannelsen
    Gældende opholdstilladelse

    Som elev i den pædagogiske assistentuddannelse forventer vi, at du er interesseret i at arbejde med mennesker, at du er motiveret for at udvikle dig personligt og fagligt og at du kan tage ansvar for dit uddannelsesforløb.

    Har du flere spørgsmål, kan du kontakte koordinatorerne for Pædagogisk Assistent Uddannelsen:

    Du kan læse mere om uddannelsen og lønforhold på FOA´s hjemmeside.