Personalepolitik

I Esbjerg Kommunes personalepolitik finder du de grundlæggende værdier, som er gældende for alle arbejdspladserne i Esbjerg Kommune.

    Værdierne er et udtryk for vores fælles kultur, hvor vi vægter samarbejde, tillid og fælles ansvar. De underliggende strategier og retningslinjer, som støtter op om vores værdier, er også vigtige at forholde sig til. Det kan du være med til at gøre på din egen arbejdsplads.

    Vores værdier

    Vores fælles kultur skal være præget af samarbejde, tillid og fælles ansvar. Vi optræder med en høj grad af troværdighed og har en løbende dialog med god forventningsafstemning mellem ledere, medarbejdere og kollegaer på tværs i organisationen. Vi har indflydelse på egne ansvarsområder, og vi anerkender hinandens forskelligheder som en styrke i den fælles opgaveløsning til gavn for borgerne.

    Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø, og løbende kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere, så vi i fællesskab kan skabe gode resultater eksternt for borgere, virksomheder og andre aktører og internt på arbejdspladserne.

    Fire overordnede værdier kendetegner Esbjerg Kommune som arbejdsplads, og med værdierne skaber vi en attraktiv arbejdsplads. 

    Læs mere om Esbjerg Kommunes værdier her

    Vi skaber værdi med borgerne

    Det gør vi ved at:

    • Samarbejde på tværs om kerneopgaven
    • Sætte fokus på fagligheden
    • Fremme udvikling
    • Vores arbejde giver mening
    • Være i dialog med borgerne

    Vi passer på hinanden

    Det gør vi ved at: 

    • Have et godt arbejdsmiljø
    • Vise omsorg
    • Være fleksible
    • Søge dialogen
    • Være anerkendende

    Vi har tillid til hinanden

    Det viser vi ved at: 

    • Give frihed under ansvar
    • Sikre involvering og samarbejde
    • Være risikovillige
    • Tænke i nye løsninger
    • Sørge for god forventningsafstemning

    Vi respekterer hinanden

    Det gør vi ved at:

    • Være rummelige
    • Give plads til forskellighed
    • Være lydhøre
    • Vise forståelse
    • Være retfærdige

    De fire værdier er vores fælles ståsted, som danner et solidt fundament for løbende dialog i det daglige arbejde på arbejdspladserne.

    Personalepolitikken blev godkendt i Esbjerg Byråd d. 22. juni 2020