Et grønt værktøj

Sektorplanens grønne værktøj understøtter Esbjerg Kommunes mål om at indtænke det grønne i nye planer og projekter. Det er et vurderings- og dialogværktøj, der kan synliggøre den grønne ”tilstand” i dag, og værktøjet kan vise ønsker til den fremtidige udvikling i konkrete områder eller i projekter.

    Et grønt værktøj

    Det grønne værktøj gør det nemt og synligt at tænke det grønne ind i alle nye projekter og planer. Med værktøjet i hånden kan der stilles skarpt på tilstanden i dag, og hvordan det grønne kan styrkes. Værktøjet kan sammen med krav om biofaktor indgå i en grøn dialog
    om de nye planer og projekter i kommunen.

    Værktøjet består af en tjekliste med spørgsmål. Svarene vises i et statuskompas, der synliggør de grønne værdier for planter, dyr og mennesker i dag. I et udviklingskompas
    vises ønskerne til fremtiden, herunder mål for om det eksisterende grønne skal kunne noget andet eller mere i fremtiden, eller om der skal tilføjes mere grønt for at opnå de ønskede oplevelser og værdier. Udviklingsmålene for det grønne skal selvfølgelig tage
    afsæt i, hvor meget grønt areal der er til rådighed, og hvem eller hvad det fremtidige grønne skal tilgodese. Værktøjet sætter fokus på 8 forskellige oplevelsesværdier
    og funktioner

    • Biodiversitet er den artsrigdom af dyr og planter som er vigtig for naturnetværket, områdernes værdi som levested og oplevelsen af frodighed 
    • Ro og stilhed for øret og for øjet er en kilde til mental sundhed og er en kontrast til byens støj 
    • Aktivitet og leg er plads til friluftsliv, sundhed, motion og oplevelser af fællesskab 
    • Sammenhæng og adgang sikrer det grønne som et biologisk netværk, hvor dyr og planter kan spredes og mennesker har let adgang til det grønne 
    • Læring i det grønne supplerer daginstitutionen og klasseværelset og åbner op for pædagogisk aktivitet om natur i naturen og de grønne områder 
    • Fællesskab er mødesteder for mennesker og rammen om socialt samvær i den bæredygtige by 
    • Æstetik og identitet er kulturhistorie, tilhørsforhold eller landskabsarkitektoniske oplevelser af det grønne og naturen 
    • Klima er indholdet af vand eller brugen af det grønne til at afhjælpe klimaforandringerne

    Statuskompas

    Statuskompasset viser, at den tætte by er stærk på æstetik og identitet i de traditionsrige parker og byrum
    med rig mulighed for byliv og fællesskaber

    For at gøre midtbyen mere bæredygtig og attraktivt at bo i, bør biodiversitet og klima samt rammerne for
    aktivitet, leg, adgang, fællesskaber og læring styrkes.

    Tjekliste


     

    Hvordan er variationen i biotoptyper, levesteder, antal arter og er der sammenhæng til andre grønne områder?

     


     

    Rummer området stille steder, der giver modspil til byens aktivitet, og hvor der fx er  rolige udsigter,  opholdsmuligheder
    og plads til fordybelse?

     


     

    Rummer området faciliteter og  rammer der indbyder til  fysisk aktivitet, bevægelse, motion, sport og leg i fællesskab
    eller på egen  hånd?


     

    Er de grønne områder bundet sammen af grønne korridorer og rekreative forbindelser og er der let adgang til grønne og  rekreative områder?


     

    Rummer de grønne  områder muligheder for udeundervisning i skolens fag og daginstitutionens aktiviteter eller er der områder, hvor  naturens variation er særlig nærværende og mulig at sanse?


     

    Rummer området steder, hvor mennesker kan mødes uformelt, for  aktiviteter i fællesskab eller hvor man kan  betragte andres aktivitet  eller områder, der kan rumme events.


     

    Rummer området grønne træk eller områder med landskabsarkitektonisk værdi, kulturhistorie eller som danner ramme om særlige traditioner.


     

    Er der tilstrækkeligt med områder, der kan tilbageholde eller rumme vand, og grønne træk der forbedrer det lokale klima fx ved at give skygge eller læ.