Resultater - Kvalificeret arbejdskraft til alle

Arbejdsgruppen er i gang med at undersøge, hvordan hvilke initiativer, der skal sættes i gang. Målet er at understøtte erhvervslivets rekruttering gennem opkvalificering og tiltrækning af arbejdskraft. På den måde kan man sikre god sammenhæng mellem virksomhedernes behov og borgernes kompetencer.

    Arbejdsgruppen fokuserer i første omgang på at:

    • Skabe et bedre indblik i virksomhedernes behov for arbejdskraft på kort og lang sigt.
    • Synliggøre og understøtte mulighederne for kompetenceudvikling og opkvalificering af den nuværende arbejdsstyrke. 
    • Hjælpe de lokale virksomheder med at tiltrække og fastholde faguddannet, specialiseret og højt uddannet arbejdskraft.
    • Sikre at unge og borgere med særlige udfordringer får lettere adgang til arbejdsmarkedet.

    2026

    Nyt uddannelsessamarbejde i Nordsøregionen

    Med en fælles indsats vil de fire energibyer Esbjerg, Stavanger, Aberdeen og Groningen understøtte energiomstillingen i Nordsøregionen gennem kompetenceudvikling og øget udveksling af viden inden for både akademiske og erhvervsrettede uddannelsesområder.

    De fire byer har underskrevet en samarbejdsaftale, der skal styrke fremtidens kompetencer på energiområdet og understøtte den grønne omstilling.

    Aftalen er blevet til i regi af World Energy Cities Partnership (WECP). Det er Esbjerg Kommune, der sammen med Education Esbjerg og Business Esbjerg har taget initiativ til det styrkede samarbejde på uddannelsesområdet på tværs af energibyer.

    Ny uddannelsesvej for pædagogiske assistentelever

    Esbjerg Kommune har åbnet dørene for en ny, målrettet uddannelse for pædagogiske assistentelever med en særlig interesse for voksne og ældre.

    For første gang tilbydes en målrettet uddannelse, hvor 10 pædagogiske assistentelever får hele deres oplæring inden for social- og sundhedsområdet.

    Initiativet er en strategisk satsning, der skal styrker rekrutteringen og sikre dygtige medarbejdere med relevante kompetencer til fremtidens velfærd.

    2025

    Esbjerg vinder pris som datacenter-kommune

    Esbjerg Kommune er blevet kåret som Data Center Municipality of the Year ved Danish Data Center Industry Awards 2025.

    Prisen anerkender den målrettede indsats for at positionere Esbjerg som et attraktivt knudepunkt for datacentre og den høje service, som virksomheder møder gennem Invest in Esbjerg i samarbejde med Business Esbjerg, DIN Forsyning og Invest in Denmark.

    Udnævnelsen er et skulderklap til alle de partnere, der arbejder for at styrke Esbjergs rolle som Nordeuropas digitale knudepunkt.

    2024

    Klimaerhvervsskole på vej

    Som klimaerhvervsskole får Rybners midler til at udvikle og formidle nye undervisningsforløb. Den grønne omstilling kræver hænder med de rette kompetencer, og det er præcis, hvad den nye klimaerhvervsskole skal sikre i Esbjerg.

    Rybners bliver en flagskibsskole med mulighed for at bygge nye værksteder og læringsmiljøer. Det understøtter og styrker skolens rolle som et kraftcenter, der vil tiltrække flere elever og kursister.

    2023

    Ny Erhvervsfremmestrategi

    En nyskabende erhvervsfremmestrategi sætter fokus på fire afgørende udviklingsområder med betydeligt potentiale for at booste væksten nu og fremover. Målet er at styrke Esbjerg Kommunes position som en af de førende erhvervskommuner i landet.

    14 toneangivende virksomheder fra forskellige brancher har via interviews deltaget i forarbejdet, og på samme måde har andre relevante aktører og medlemmerne af Erhvervsfremmeudvalget været med til at påvirke indholdet i strategien.

    Læs mere om erhvervsfremmestrategien

    2022

    Green Skills

    Rybners, AMU-Vest, SOSU-Esbjerg og Jobcenter Esbjerg er gået sammen og har oprettet fællessekretariatet, Green Skills. Sekretariatet skal understøtte virksomheder, arbejdsmarkedets parter i den grønne omstilling. 

    Green Skills

    Dit Karrierevalg

    Dit Karrierevalg er en form for speed-dating, hvor virksomheder får mulighed for at møde elever fra 8. og 9. klasse og gøre opmærksom på mulighederne for en erhvervsuddannelse. Karrierepartner er et netværk, der arbejder for at tiltrække og fastholde højtuddannet arbejdskraft ved bl.a. at promovere virksomhederne overfor potentielle medarbejdere og Esbjerg, som et interessant sted at arbejde og bo.

    Dit Karrierevalg

    Jobdating

    Den første fredag i måneden inviterer Jobcenter Esbjerg til jobdating, hvor ledige og lokale virksomheder gives mulighed for at møde hinanden fysisk og finde ud af, om kompetencer og kemi matcher.

    Jobdating

    Karrieremesse Esbjerg

    I 2022 afholdte Business Esbjerg igen den populære karrieremesse med 50 virksomheder og 800 gæster.

    Karrieremesse Esbjerg

    Tiltrækning af tysk arbejdskraft

    Kommunen mangler sundhedsfaglige medarbejdere, og derfor gøres der nu en særlig indsats for at tiltrække tyskere til kommunens sundheds-og ældreområde. Som en del af initiativet bliver de tyskere, der er interesserede, tilbudt en introduktionsansættelse på 25 timer om ugen på et plejehjem med sprogundervisning ved siden af..

    2021

    Folkeskolen informerer om karriere som faglært

    Esbjerg Kommune og Business Esbjerg står bag et arrangement for 8. klasserne i Esbjerg, Varde og Vejen kommuner. Her bliver de unge informeret om de spændende karrieremuligheder på det faglærte område.