Midlertidigt ophold
Kan du ikke få den nødvendige hjælp i dit eget hjem, kan du få tilbudt et midlertidigt ophold.
Hvem kan få tilbudt et midlertidigt ophold?
Hjælpen og opholdets varighed kan variere og bliver givet efter en individuel vurdering af behov.
Hvordan søger jeg om et midlertidigt ophold?
For at søge om et midlertidigt ophold, skal du kontakte visitationen.
Et midlertidigt ophold er et tilbud til dig, der har behov for:
- træning, så du igen kan klare dig i din egen bolig.
- pleje og træning ved akut sygdom, så du undgår indlæggelse på sygehuset.
- at afklare dit fremtidige behov for hjælp og boform.
- at genvinde din funktionsevne efter en indlæggelse på sygehuset, så du kan vende tilbage til din egen bolig.
- at du eller din ægtefælle kan blive aflastet i fastlagte, kortere perioder evt. som faste intervaller.
Hjælpen og opholdets varighed kan variere og bliver altid givet efter en individuel vurdering af dit behov.
Ved starten af opholdet afklarer vi i samarbejde med dig, hvilke mål for opholdet du har. Sammen vurderer vi løbende din funktionsevne. Det vil sige, hvad du selv kan, og hvad du skal have hjælp og støtte til.
Målet er, at du kan være længst muligt aktiv i dit eget liv.
Under det midlertidige ophold kan du i trygge rammer for eksempel få:
- Træning og støtte i aktiviteter i hverdagen.
- Pleje og behandling efter behov.
- Vurdering af, hvad der skal sættes i værk, for at du igen kan klare dig i din egen bolig.
Selve opholdet er gratis, men du skal selv betale:
- en fast pris pr. døgn for kost og drikkevarer
- for vask af privat tøj, hvis du ønsker, at vi skal gøre det for dig
- for leje og vask af linned
- for transport til og fra opholdet af dig og dine hjælpemidler
- for transport i forbindelse med et eventuelt besøg i hjemmet
- Sundhedskort (sygesikringsbevis)
- Toiletartikler og engangsvaskeklude
- Tøj, inkl. undertøj, nattøj og overtøj
- Sko til indendørs og udendørs brug
Hvis du bruger følgende, skal du også medbringe disse ting:
- Hjælpemidler (også liftsejl), dog ikke seng og lift
- Inkontinenshjælpemidler (f.eks. bleer og kolbe)
- Medicin, både den faste og den, du bruger lejlighedsvist
- Briller, høreapparat og batterier
- Sondemad
Opbevaring af penge og andre værdier er på eget ansvar. Vi anbefaler, at du ikke tager værdigenstande eller for store pengebeløb med.
Har du behov for ledsagelse til sygehus eller lignende, opfordrer vi til, at dine pårørende tager med.