Her kan du finde generelle råd om vinduer. Du kan læse om vinduers opbygning, materialer, isætning af vinduer, energiforbedringer, glas, hængsler og bundlister.
Her beskrives hvordan den oprindelige løsning har været, hvorfor man traditionelt har udført det på den måde og hvad man skal være opmærksom på, hvis man vælger en anden løsning.
Et traditionelt vindue består hovedsageligt af karm, post, rammer, sprosser, ruder, kitfals og hængsler. Disse forskellige elementer kan variere i antal, størrelse og udformning. Vinduerne på Mandø varierer alt efter kategori (se beskrivelse af de enkelte bygningskategorier i vejledningens del 1). På mange af de ældste vinduestyper på Mandø er rammerne hængslede på lodposten. Dette vil sige, at de åbner op fra vinduets midte i stedet for fra vinduets sider.
Eksempel på torammet vindue, som åbner op fra midten, fordi rammerne er hængslet på lodposten. Denne særlige måde at hængsle vinduet på ses på Mandøs ældste huse.
I slutningen af 1800-tallet gjorde ny teknologi det muligt at producere større ruder. Vinduer fra denne periode fremstår derfor større og med et færre antal ruder. Vinduerne er enten udformet som torammede med tre ruder og kitfals, eller som dannebrogsvinduer med en sprosse i nederste ramme. Modsat de ældste vinduer blev rammen hængslet på sidekarmen i stedet for på lodposten.
Eksempel på dannebrogsvindue, som åbner op fra siden, fordi rammerne er hængslet på sidekarmen. Denne måde at hængsle vinduet på ses typisk på huse fra sidste halvdel af 1800-tallet på Mandø.
Alle delelementer på de traditionelle vinduer har en funktion. Udformningen er blevet forfinet igennem mange hundrede års erfaring. Sprosser, karm og ramme er så spinkle og smalle som muligt med det formål at have så lille en flade som muligt, der udsættes for regn og fugt. Kitfalsen tætner og fæstner rude og træværk og leder samtidig vandet væk fra træet. Vinduets indvendige profiler er ikke blot til pynt - de er udviklet til at reflektere dagslyset bedst muligt.
I Danmark har man lavet kitfalsede vinduer i træ af særlig høj kvalitet. Gamle danske vinduer er som udgangspunkt lavet af spejlskåret kernetræ i hårdt fyrretræ. Denne udskæring gør, at træet er modstandsdygtigt over for fugt og råd. Hvis huse har gamle vinduer med betydelige rådskader, kan vinduet repareres frem for at smides ud - i stedet for at kassere hele vinduet, kan man nøjes med at udskifte det stykke træ, som er råddent. Hvis et gammelt vindue repareres eller udskiftes med træ af ringere kvalitet, kan det have betydning for vinduets holdbarhed fremadrettet. Hvis man ønsker nye vinduer, kan man bruge samme kriterier for at sikre sig kvaliteten.
Vælger man nye vinduer af plast eller aluminium, så kan det være en god idé at bevare det oprindelige murhul, så man senere kan genindsætte trævinduer i de oprindelige formater. Igen er det en god idé at kigge på gamle fotos af huset, da vinduerne kan være skiftet flere gange gennem tiden.
I ældre huse har man traditionelt sat vinduer i med tjæret værk og mørtelfuge. Denne løsning er blevet benyttet, fordi den er langtidsholdbar. Materialerne er diffusionsåbne og hjælper derfor huset til at ånde og afgive fugt. Først efter 1960 blev nyere syntetiske fugeprodukter introduceret.
Når et vindue isættes i et gammelt hus, er det derfor vigtigt at benytte en diffusionsåben mørtel. Gummi- og akrylfuger er ikke diffusionsåbne og kan derfor medvirke til, at husets vinduer og murværk ikke kan afgive fugt.
Originale trævinduer med kitfals fra før 1960 kan holde i flere hundrede år, hvis de vedligeholdes med traditionelle metoder. En udfordring kan være, at vinduer med etlagsglas ikke lever op til de nutidige energikrav – men dette kan løses ved en energioptimering. Undersøgelser viser (Bygningsbevaring Raadvad), at hvis originale, kittede trævinduer med enkeltlagsglas energiforbedres med forsatsvindue eller koblet ramme med energiglas, sparer det mere energi end et tilsvarende nyt vindue med termoruder. Ydermere viser undersøgelserne, at den løbende vedligeholdelse ved gamle vinduer over længere sigt er billigere end hos termovinduerne af træ, plast eller aluminium. Ved energioptimering er der forskellige løsninger:
For mere information om energioptimering, se Slots- og Kulturstyrelsens anvisning.
Vinduernes materiale og konstruktion har en betydelig indflydelse på facadens udtryk. Traditionelt er sprosser og ramme udskåret så spinkelt som muligt for hurtigere at kunne afgive indtrængen fugt. Ligeledes sørger kitfalsen for at vandet effektivt ledes væk fra vinduet. Når man vælger enten at reparere eller udskifte vinduer i sit hus, har valget af materialer, udformning og konstruktion stor betydning. Ved at undersøge historiske fotos, kan man vælge en vinduestype der nærmer sig det oprindelige udtryk i så høj grad som muligt.
Overfladen på de forskellige glastyper tager form alt efter måden, de er fremstillet på, og de har stor betydning for husets overordnede fremtræden.
Hvis man er så heldig at have originale ruder i sine gamle vinduer, er det ofte cylinderglas eller kronglas. Disse glas-typer er mundblæst med forskellige teknikker og frem-står derfor med meget spil i overfladerne. De er både unikke i den måde, glasfladerne bryder dagslyset på, og den måde de spejler omgivelserne.
Hvis man vælger at udskifte gamle ruder til nyt moderne glas ændrer det vinduets udtryk. Ønsker man at bevare eller genskabe husets oprindelige udtryk, er det muligt at genbruge gammelt glas fra kasserede vinduer.
Eksempel på et kittet vindue med etlags-ruder i cylinderglas. Spejlingen af omgivelserne bølger let og giver et spil til overfladen. Når solen brydes af glasset, giver det et varieret lysindfald. Kittede vinduer og gamle glasruder bidrager med liv og variation til facaden.
Eksempel på et plastikvindue med tolagsglas og termoruder. Sprosserne er udformet spinkelt og med en trekants-liste, hvilket bidrager med on lethed til vinduet. Dog har glasset en plan og mørk overflade, hvor omgivelserne og sprosserne spejles dobbelt på grund af de to lag glas. Både glasset og plastikoverfladen giver facaden et ensformigt udtryk sammenlignet med et kittet trævindue malet med linoliemaling.
Historisk findes der forskellige typer af beslag og hængsler og valget af hængsler tyder på at være egnsbestemt. Siden starten af 1700-tallet anvendte man i Sønderjylland ofte hamborghængsler hvor man andre steder i Danmark foretrak hjørnebåndshængsler. At bedømme ud fra de eksisterende gamle vinduer og historiske fotos har man også på Mandø primært anvendt hamborghængsler
De ældste hamborghængsler er typisk lavet af smedejern med drejede knopper i enderne. Fra starten af 1900-tallet kunne de også fremstilles ved støbning. Disse hængsler har alle det til fælles, at de har et spinkelt, slankt og elegant udtryk. Denne type vindueshængsel har været den mest anvendte på Mandø.
Denne type hængsler er maskinfremstillede og fremstår uden de drejede knopper på enden. De er ofte brede og korte og har derfor et mere tungt udtryk end de traditionelle beslag. De kan være meget iøjnefaldende, når de fremstår umalede f.eks. galvaniserede og det kan derfor gøre en stor forskel, hvis man maler dem samme farve som vinduet.
På luger og porte på Mandø er der anvendt stabelhængsler. En stabel er den del, som selve båndhængslet hviler på (se afsnit om døre). Stablen er enten fastgjort til karmen eller muret direkte ind i murværket. Stabelhængsler er fremstillet af smede- eller støbejern og varierer i detaljeniveauet. På Mandø er der mange velbevarede stabelhængsler på revleluger, -døre og -porte.
På de traditionelle vinduer tætner kitfalsen vinduet og falsen bidrager til, at vandet ledes væk, så det ikke ophober sig og forårsager råd i vinduets træ.
På vinduer uden kitfals ledes vandet væk på andre måder. F.eks. kan det løses ved at rammen udformes med et trekantsprofil, som fører vandet væk.
En anden moderne og relativt ny løsning er at montere bundlister i aluminium. Aluminiumslisterne adskiller sig fra de traditionelle materialer, de er kraftigere og mindre diskrete end et trekantsprofil. Særligt ved direkte sollys bliver listerne tydeligere og danner lyse vandrette streger på vinduet. Sidstnævnte kan afhjælpes ved at male dem i samme farve og med samme type maling som vinduet.
Dette bidrager med en mere ensartet overflade til vinduet. Løsningen med drypnæser i enten træ eller aluminium under hver vinduessprosse bruges ikke så meget mere.
Eksempel på, hvordan maling af alulister og hængsler i samme farve som vinduerne kan skabe et mere ensartet og roligt udtryk. Til venstre ses den del af vinduet som endnu ikke er malet og til højre ses den del af vinduet som er blevet malet. Privat foto, Mandø Byvej 17.