Grøn/blå struktur

Mere sammenhængende natur er afgørende, hvis vi vil bremse tilbagegangen af biodiversitet og sikre et alsidigt og spændende friluftsliv. Esbjerg Kommunes grøn/blå struktur viser det netværk som kysten, marsken, åerne og ådalene, skovene og naturområderne i det åbne land og de store grønne områder i byerne danner. Den grøn/blå struktur rummer de områder, der er karaktergivende for egnen, og som giver Esbjerg Kommune sit særpræg. Indenfor den grøn/blå struktur er det afgørende at styrke naturværdierne og sikre, at naturområderne hænger fysisk sammen. Det øger værdierne både biologisk og rekreativt. Ved at vise det eksisterende netværk af naturområder i en grøn/blå struktur, bliver det synligt, hvor der er ”missing links”, og hvor der bør prioriteres at udvikle mere natur.

Byudvikling, infrastruktur, anlæg og master optager mere og mere areal og påvirker omgivelserne visuelt. Ofte er det naturen og grønne områder, der må vige, når der er behov for mere areal. Det er en tendens, der bør tages alvorligt, da netop naturen og det grønne giver livskvalitet og kan tiltrække nye borgere, da mange borgere gerne vil bo tæt på grønne omgivelser. Derfor er det væsentligst, at netværket af de vigtigste, grønne områder både i det åbne land og i byerne forbliver intakte, og at der altid tænkes plads til naturen ind, når der udvikles nyt i vores kommune.

Det kræver prioritering og økonomi at sikre plads til naturen, men det giver samtidig store fordele på den lange bane i forhold til at sikre en attraktiv kommune at bo i, at være en spændende turistdestination og for naturen. Kortet nedenfor viser den grøn/blå struktur
i dag. Den består dels af områder, der allerede har høj kvalitet naturmæssigt, fx de større grønne rekreative områder og særlig værdifuld natur inden for Grønt Danmarkskort. Herudover rummer den også en række potentielle naturområder inden for Grønt Danmarkskort, der kan udvikles til mere natur.

Esbjerg Kommune har:

• Et samlet areal på 759 km2
• 130 km kystlinje
• 2 % fredet areal på land
• 8,5 % §3 beskyttet natur
• 9 % Natura 2000 områder på land
• 7,4 % skov

Esbjerg Kommunes udpegning af den grøn/blå struktur skal søges realiseret gennem mere skov, natur og grønne områder og nye rekreative stier

• Den grøn/blå struktur friholdes for byggeri og anlæg, der ikke har tilknytning til
  friluftsliv og natur. Byudvikling kan med fordel ske nær den grøn/blå struktur for at
  sikre attraktiv bosætning
• Planlægningen understøtter, at alle større naturområder, skove og grønne områder i
  byerne, bykanten og i det åbne land hænger sammen i et sammenhængende biologisk og rekreativt netværk - en grøn/blå struktur
• Esbjerg Kommune gennemfører forundersøgelser med henblik på etablering af op til 300 ha lavbund/vådområde

• Esbjerg Kommunes grøn/blå struktur består af de vigtigste parker, grønne områder og grønne kiler og de udpegede områder i Grønt Danmarkskort. 
• Disse udgør kommunens bærende grønne træk og naturperler i et sammenhængende biologisk og rekreativt netværk. Områderne skal via planlægningen beskyttes og udvikles til glæde for natur, biodiversitet, borgernes friluftsliv og rekreation og det oplevede, visuelle landskab.

Esbjerg Kommune ønsker at fastholde og udvikle den grøn/blå stuktur ved at den grøn/blå struktur: 

• Styrkes ved skovrejsning og udvikling af potentiel natur inden for Grønt Danmarkskort og ved etablering af flere grønne områder i byerne. 
• Styrkes omkring byerne, så byerne afgrænses af grønne kiler og grønne ringe af let tilgængelige, rekreative områder med høj biodiversitet og landskabelig værdi, der forbinder by og land og trækker naturen tæt ind til byerne. 
• Styrkes med nye klimaprojekter, hvor natur kan være bufferarealer for vand og afhjælpe klimaudfordringer.

Vadehavets dynamiske tidevandsområde
er helt unikt. Her raster og
overvintrer mere end 10 millioner
vandfugle hvert år, og området er yngleplads
for sæler. Vadehavet er en del
af Nationalpark Vadehavet, det er
Natura 2000 område, og så er det på
Unesco´s Verdensarvsliste.

Marskens åbne flade er et stort og
enestående landskab. Et landskab i
stor skala, der tager pusten fra de
fleste med sine vidder. Marsken er
opstået i samspil med Vadehavet,
men er også inddæmmet og styret af
mennesker.

Systemet med store åer som Varde Å,
Sneum Å, Holsted Å, Kongeåen, Ribe Å
og alle de mindre åer er med til at give
landskabet afveksling og fremhæver
landskabets variation mellem de høje
plateauer og lave dalstrøg.

Skovene giver landskabet variation og
karakter med markante skovbryn og
vekslen mellem åbne og lukkede landskaber.
De større skove er Marbæk
Plantage, Guldager Plantage,
Østskoven og Grimstrup Krat, Solbjerg
Plantage, Aike Plantage,
Verdensskoven, Hofmann Plantage,
Bjerreskoven og Ribe Plantage.

Grønt Danmarkskort er et netværk
af alle de udpegede naturområder,
såsom Natura 2000 områder på land
og Kommuneplanens udpegninger
af særlig værdifulde natur, potentiel
natur, økologiske forbindelser og potentielle
økologiske forbindelser. Det
kan være områder som fx heder, enge,
strandenge og moser i landskabet.

Grønne kiler og grønne ringe danner
vigtige rekreative områder omkring
byerne og sammen med byernes
parker og grønne områder udgør disse
områder byernes grønne struktur.

Byerne er ikke en del af den grøn/blå struktur, men deres placering afspejler ofte naturgrundlaget. De gamle vadehavslandsbyer ligger som perler på en snor langs geest-randen på kanten mellem marskens græsningslandskaber og bakkeøernes  dyrkningslandskaber. Indlandsbyerne ligger ofte på kanterne af ådalene eller ved de
gamle vadestæder. 

Esbjerg er den planlagte havneby
placeret højt på en bakkeø og med
havnen neden for kystskrænten.

Ribe ligger omkring Ribe Å på tre
høje i det flade landskab.