Sammen om ensomhed
Til dig, der er over 50 år og gerne vil tale om din oplevelse af ensomhed og samtidig blive klogere på, hvad ensomhed er for en størrelse.
Vi forventer at udbyde hold på efterspørgelse.
I gruppen møder du andre i samme situation og får indsigt og viden om ensomhed. Det kan være med til at øge din trivsel og måden du håndterer hverdagslivet.
I gruppen fokuserer vi på de fire emner:
- Hvad er ensomhed?
- Følelsesmæssig ensomhed – at føle sig alene sammen med andre.
- Eksistentiel ensomhed – at miste meningen med livet.
- Social ensomhed – at føle sig uønsket alene.
Før gruppen starter, vil du blive ringet op af en psykolog til en kort afklarende samtale, hvor psykologen vil stille dig nogle få spørgsmål.
Gruppen forløber over seks mødegange. Vi mødes tre timer én gang i ugen i seks uger.
Ønsker du at deltage, kan du sige det til sygeplejersken eller en forebyggelseskonsulent, som kommer i dit hjem. Så sørger de for at give besked til psykologen.
Du kan også få din egen læge til at lave en kommunehenvisning til Sundhedscentret.
Du sørger selv for transport til og fra mødestedet. Er du senior, kan du købe rabatkort (seniorkort) til taxa og bus.