Betingelser og vilkår
I nedenstående finder du brugerbetingelserne for Det gode og sunde liv.
Læs betingelserne omhyggeligt igennem før login
Om Det Gode Og Sunde Liv
Din kommune tilbyder dig platformen Det Gode Og Sunde Liv som et forebyggende og/eller sundhedsfremmende tilbud. Løsningen er forankret under Velfærdsteknologisk, Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. Du kan gratis anvende løsningen, såfremt du har KOL og/eller type 2-diabetes.
Anvendelsen af platformen har ingen indflydelse på andre ydelser som Esbjerg kommune tilbyder.
Du kan til enhver tid trække dig ud af tilbuddet ved at henvende dig til Velfærdsteknologisk center. Læs her hvordan vi behandler dine personoplysninger.
På platformen kan du finde opdaterede oplysninger om din sygdom samt indtaste og gemme dine målinger. Du kan få hjælp til login og navigering i løsningen ved at tage kontakt til Velfærdsteknologisk Center eller læse brugervejledningerne i menuen “Vejledninger”.
Vær opmærksom på, at du kan benytte løsningen på følgende to måder:
Selvmonitorering – du er den eneste der kan se dine målinger
Hvis du opretter adgang til løsningen uden om Velfærdsteknologisk Center vil du automatisk være selvmonitorerende hvilket betyder, at det kun er dig selv, der kan se dine gemte målinger i løsningen.
Såfremt du ønsker, at der er sundhedsprofessionelle der ser eller reagerer på dine målinger kan du tage kontakt til Velfærdsteknologisk Center mhp. visitering til telemonitorering.
Du kan også vælge, at blive selvmonitorerende efter, at du har været telemonitorerende.
Telemonitorering – deling af dine målinger
Som telemonitorerende er der sygeplejersker fra Velfærdsteknologisk Center, der ser og reagerer på afvigelser i dine gemte målinger på platformen.
Målingerne bliver ikke set af en sygeplejerske dagligt, og det er derfor vigtigt at understrege, at løsningen IKKE er en del af et nødberedskab, og at du ved sygdom eller akut forværring i din tilstand, skal kontakte din egen læge, vagtlæge eller ringe 1-1-2.
Sygeplejersken vil informere dig om, hvilke dage dine målinger bliver set (dog vil målinger aldrig blive set på helligdage og i weekender).
Ved afvigelser i målingerne vil du blive kontaktet enten via løsningens beskedmodul eller opkald. Du kan ligeledes også selv kontakte Velfærdsteknologisk Center via beskedmodul eller opkald, såfremt du ønsker råd og/eller vejledning.
Vær opmærksom på, at du kun kan blive telemonitorerende efter at en sygeplejerske fra Velfærdsteknologisk Center har vurderet, om du er egnet til telemonitorering ud fra Sundhedsloven §119.2 eller §138.
Såfremt du har været selvmonitorerende forinden forholder sygeplejerskerne sig kun, til de målinger som du har indtastet fra den dag du er overgået til telemonitorering.
Sygeplejersken i Velfærdsteknologisk Center er underlagt tavshedspligt, og må derfor ikke videregive dine helbredsmæssige oplysninger til anden instans f.eks. egen læge eller hjemmeplejen, medmindre du har givet et mundtligt samtykke forinden.
Såfremt at du og sygeplejersken i Velfærdsteknologisk Center bliver enige om, at du visiteres til telemonitorering ud fra Sundhedsloven §138 vil der være skærpet opfølgningspligt.
Det betyder, at sygeplejersken har pligt til at kontakte dig pr. telefon såfremt du ikke indsender målinger som aftalt. Hvis du ikke besvarer dit opkald og du fortsat ikke har indsendt målinger inden for to opfølgningsdage og fortsat ikke besvarer opkald, vil sygeplejersken kontakte dine pårørende eller anden instans. Vi vil derfor bede dig om et mundtligt samtykke til at må kontakte dine pårørende inden opstart af telemonitorering.
Når du oprettes som bruger på platformen ”Det gode og sunde liv”, skal du første gang du logger på løsningen læse og godkende et brugssamtykke.
Hvis Esbjerg kommune ændre i samtykket, vil du skulle læse og godkende samtykket på ny, inden du igen kan anvende web-appen.
Du kan efterfølgende og til enhver tid ophæve dit samtykke igennem portalen.
Du kan til enhver tid stoppe indsendelse af måledata og lukke din adgang ved at kontakte Esbjerg Kommune.
Esbjerg kommune forbeholder sig retten til at kunne lukke for din adgang til platformen, hvis:
- Du ikke registrerer målinger i en periode på minimum 3 måneder.
- Anvendelsen af løsningen ikke tjener det aftalte kliniske formål.
- Du ikke længere ønsker at følge aftaler eller anvisninger.
Kontakt oplysninger - ønsker du at trække dig ud af tilbuddet eller vil du vide mere?
Velfærdsteknologisk Center
Ådalsvænget 36
6710 Esbjerg V
Tlf. 76 16 32 77
Såfremt dit opkald ikke besvares, kan du lægge en besked på telefonsvareren, så kontaktes du snarest muligt.
Telefontid:
| Mandag | 08.00-14.00 |
| Tirsdag | 08.00-14.00 |
| Onsdag | 08.00-14.00 |
| Torsdag | 08.00-14.00 |
| Fredag | 08.00-11.00 |