Diabetes | Flere informationer

Når man har type 2-diabetes er der mange tal man skal have styr på. Man skal blandt andet vide hvornår man har for højt eller lavt blodsukker. Derudover skal der være balance i blodtrykket, kolesteroltallet og dit langtidsblodsukker (sladrehankprøven). Hvis du har svært ved at huske alle tallene kan du downloade balancekortet til dine tal. Tryk her for at downloade kortet.

Blodsukker – hvad skal det være?

• Dit fastende blodsukker (mindst 6 timer efter du har spist)
  • 4-7 mmol/L
• Dit blodsukker bør ikke overstige
  • 10 mmol/L efter et måltid (1 ½-2 timer efter du har spist)
• Dit blodsukker inden sengetid bør ligge mellem
  • 6-8 mmol/L

Tallene ovenfor er anbefalinger, og kan efter aftale med din behandler være anderledes. Det afhænger altid af, hvordan din diabetes er reguleret, samt om du har andre sygdomme end diabetes.

Det er rigtig vigtigt, at du kender symptomerne på for lavt og for højt blodsukker for at du kan handle på det. Du kan læse om symptomerne på for højt og lavt blodsukker herunder.

Tegn på for lavt blodsukker kan være:

• Bleghed
• Sved
• Rystelser i arme og ben
• Sulten, ondt i maven
• Svag
• Synsforstyrrelser
• Humørsvingninger – irritabilitet, aggressivitet, ked af det, fjollet
• Usikker gang
• Hjertebanken
• Ukoncentreret og forvirret

Tegn på for højt blodsukker kan være:

• Tørst
• Træthed
• Øget tissetrang
• Tør hud eller kløe
• Tørre slimhinder – fx i munden
• Tågesyn
• Taber i vægt (især ved insulinmangel)
• Lægkramper
• Infektioner
• Svamp
• Manglende sårheling
• Mavesmerter

Har du godt styr på dit blodsukker, et pænt blodtryk og pæne kolesteroltal, og er du ikke-ryger, er din risiko for at få følgesygdomme lavere. Derudover er noget af det bedste, du kan gøre, at have regelmæssige tjek planlagt i kalenderen. De forskellige tjek og kontroller, hjælper dig nemlig med at opdage forandringer i tide, og før de bliver alvorlige. Herunder kan du læse hvilke ting du b ør få tjekket regelmæssig, når du har diabetes.

Sørg for at have dine tjek i kalenderen:

• Hjertet: få målt blodtryk og kolesteroltal hver 3.-6. måned.
• Nyrer: få taget en blodprøve og en urinprøve én gang om året.
• Fødder og nerver: få tjekket dine fødder én gang om året.
• Øjne: gå til øjenlægen en gang hvert andet år, medmindre du bliver anbefalet andet.

Jo længere du lever med diabetes uden at få følgesygdomme, jo større er din chance for også at undgå dem senere i livet.

Når man har type 2-diabetes er der risiko for at få følgesygdomme, blandt andet hjerte- og karsygdomme samt nyre- og øjensygdomme. Følgesygdomme hænger næsten altid sammen med for højt blodsukker og du kan altså gøre meget for at stoppe udviklingen af eventuelle følgesygdomme. En velreguleret diabetes med et stabilt blodsukker, blodtryk og koleteroltal er et godt skridt på vejen. Den værst tænkelig kombination for at udvikle følgesygdomme er en ubehandlet eller dårligt reguleret diabetes kombineret med rygning, det kan du læse mere om under kost og livsstil.

Læs om de forskellige følgesygdomme:

• Bindevæv, led og muskler
• Fødder
• Gastroparese
• Hjertet
• Huden
• Nervesygdom (neuropati)
• Nyresygdom (nefropati)
• Psyken
• Seksuelle komplikationer
• Søvnapnø
• Tænder
• Øjensygdom (retinopati)

Selv et relativt lille vægttab kan gøre en stor forskel for dig med Type-2 diabetes.

Et vægttab på 5-10% kan forbedre både din blodsukkerregulering, dit blodtryk og dit kolesteroltal.

Læs mere om vægttab med diabetes

En del kvinder med diabetes oplever seksuelle problemer? Flere oplever nedsat sexlyst, problemer med at få orgasme og smerter ved sex. Der er ofte hjælp at hente, hvis du henvender dig til egen læge.

Du kan læse mere, ved at trykke her

Mange mænd med diabetes oplever seksuelle problemer i form af bl.a. rejsningsproblemer, nedsat sexlyst og for hurtig udløsning.

Hvis du kan genkende dette, så kan du overveje at tale med din læge om det.
Mange kan hjælpes med den rette behandling.

Læs mere om mænd, sexliv og diabetes her

Du kan kontakte Diabetesrådgiverne, som består af mange forskellige faggrupper og kan rådgive dig om bl.a. motion, spørgsmål til dit arbejdsliv, sex og samliv.
Du kan se hvilke faggrupper der er tale om og læse mere på Diabetesrådgiverne. De stiller sig pt. til rådighed – også selvom du ikke er medlem af Diabetesforeningen.

For at læse mere om Diabetesrådgiverne, tryk her