Parker og grønt i byen

Esbjerg Kommune har en lang tradition for at sikre borgerne attraktive grønne omgivelser. Parkerne skal opfylde mange behov, og der er generelt en øget bevågenhed på de grønne områders rolle i forhold til at sikre biodiversiteten, indpasse nye klimaløsninger, tilføre flere sunde aktiviteter eller danne ramme om sociale fællesskaber, men vores grønne omgivelser og landskabsarkitektur rummer også en helt særlig æstetik og kulturarv. I Esbjerg Kommune er der potentiale for at styrke de grønne områder, så de i højere grad understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og giver varierede rekreative oplevelser for alle borgere uanset alder og fysisk formåen. Der er også fokus på at sikre tilstrækkeligt med grønne områder i byerne tæt på vores boliger og i bykanten.

Sektorplanen lægger hovedvægt på udvikling af de offentlige parker, byrum, grønne områder og bynære naturområder, der er frit tilgængelige for alle borgere.
Men der tages også højde for alle de andre arealer, der gør byerne grønne, såsom idrætsarealer, kolonihaver, kirkegårde eller grønne arealer ved institutioner, store
boligbebyggelser, erhvervsområder eller private haver. I udviklingen af det grønne kan der gøres brug af en række redskaber, som beskrives i det følgende:

Antallet af grønne m2 pr. borger i byerne kan være et vigtigt pejlemærke. I Esbjerg  Kommune varierer tallet meget, da byerne er meget forskellige. Der er fx 8 m2 grønt pr. borger i Esbjerg midtby, 40 m2 i Ribe og 76 m2 i Bramming, så frem for at sætte et ensartet mål for alle byer og bydele, er det i højere grad væsentligt at sætte lokale mål for mere grønt. Antallet af m2 gør det ikke alene. Det er ligeledes vigtigt, at der skabes grøn kvalitet og at indholdet i de grønne områder er varieret, så de hver især kan tilbyde noget forskelligt, men sammen rummer det hele.

Afstand og tilgængelighed til de grønne områder er afgørende faktorer. En række  forskningsresultater viser, at jo tættere vi bor på et grønt område, desto oftere bruger vi det. Borgere med højst 300 meter til et grønt område bruger det markant oftere end dem, der bor længere væk. Det nære grønne er derfor vigtigt for borgernes sundhed, oplevelse af fællesskab og for en aktiv hverdag. Ydermere nedsætter ophold i grønne områder vores følelse af stress.

Byernes grønne infrastruktur består af grøn klimatilpasning, bytræer, grønne vejrabatter, beplantningsbælter og grønne tage og facader. Det er små grønne tiltag, der sikrer plads til vand og bynatur, og som gør byerne mere synligt grønne. Særligt er vej- og parktræer
vigtige for byernes grønne identitet. I de tætte byområder giver træerne naturoplevelser, skaber grønne rammer og tilfører et skalaniveau mellem de høje huse og gaderne. Træer er også levesteder for byens dyreliv, og de fungerer som grønne ”trædesten” imellem byens parker og grønne områder. Flere bytræer er et væsentligt greb i målet om at sikre og øge biodiversiteten i byerne.

Ud over at være smukke, renser træerne luften for støv og reducerer CO2, de giver læ og sænker temperaturen i de varme sommermåneder. Esbjerg Kommune har ca. 19.000 vej- og parktræer, og det er væsentligt løbende at plante nye og forny eksisterende træer. Når vi planter nye træer, bør der satses på variation i artsvalget, da det mindsker  risikoen for artsspecifikke sygdomme, samt at vælge hjemmehørende arter, som understøtter et stort antal insektarter. 

Vejtræer og bytræer giver størst værdi, hvis de ikke beskæres, og hvis de vælges ud fra det sted, de skal vokse samt den ønskede størrelse, vækstform og æstetiske udtryk. De store fuldkronede træer giver både mest værdi æstetisk og i forhold til klimatilpasning.

Der bliver flere indbyggere i Esbjerg. Det giver flere biler og et øget pres på de eksisterende grønne områder, ligesom fortætning inddrager flere åbne arealer i byen. Mulighed for at kunne opholde sig udendørs nær sin bolig i grønne omgivelser har stor betydning for vores sundhed og oplevelse af fællesskab. Ved at stille krav om grønne opholds- og friarealer ved nybyggeri, kan der sikres tilstrækkelig plads til ophold, aktivitet og grønt i vores byer. Det er vigtigt at investere i det grønne, det skaber attraktive boligområder. 

Biofaktor er et udtryk for, hvor ”grønt” et område er, og hvor meget biologisk aktivitet der er plads til. Det kan bruges som et redskab i planlægningen, fx ved at stille minimumskrav til biofaktor, når der bygges nyt. Biofaktor udregnes ved at et områdes m2 af forskellige belægninger, beplantninger, grønne tage mv. ganges med en fastsat biofaktorværdi. Antallet af grønne m2 divideres så med det samlede areal, og det giver områdets biofaktor. Krav om biofaktor bør dog ikke stå alene, da det fx ikke siger noget om biodiversitet eller den æstetiske oplevelse af et område.

Esbjerg Kommune har:

• Ca. 115.000 indbyggere
  - heraf bor 75 % i Esbjerg, Ribe og Bramming
• 70 m2 park, byrum, grønne områder og bynær skov, natur og kyst pr. borger i gennemsnit. 
• Ca. 10.500 vejtræer og 8.500 parktræer

• I 2030 har alle borgere i Esbjerg, Ribe og Bramming højst 300 meter
  fra deres bolig til en offentlig park, rekreativt byrum, grønt område eller bynær natur
• I 2025 indledes alle lokalplaner og byudviklingsprojekter med en dialog om
  grøn kvalitet og opstilling af konkrete mål for biofaktor

• Vi får flere grønne områder og mere synligt grønt i vores byer
• Der er sikret gode rammer i de grønne områder for at borgerne kan blive sundere
• Alle byområder - med over 300 meter til grønne områder - er i 2030 styrket med nye grønne områder eller nye grønne forbindelser til eksisterende grønne områder
• Hvert år planter Esbjerg Kommune 500 nye bytræer fordelt i Esbjerg, Ribe og Bramming
• Hvis der undtagelsesvis inddrages grønne områder i byerne til bebyggelse eller andre formål, bør der ud fra en helhedsbetragtning etableres grønne erstatningsarealer i samme kvalitet i nærheden svarende til det dobbelte areal
• Bygges der højt i Esbjerg, etableres der fælles opholdsarealer og fælles friarealer til bebyggelserne på terræn, i en god kvalitet og med et passende areal i forhold til boligarealets størrelse

Esbjerg Kommune ejer og driver over 500 ha offentlig park, byrum og grønne områder i byerne, over 800 ha bynære naturområder og ca. 10.500 vejtræer og 8.500 parktræer. Parkerne og de grønne områder er mangfoldige og spænder fra gamle traditionsrige byparker, over moderne aktivitetsparker til små åndehuller og lokale grønne områder i boligkvartererne. For at sikre variation i de grønne områder og for at kunne prioritere den grønne udvikling i byerne indgår alle de grønne områder i et hierarki af parktyper. Herudover er der opstillet principper for parker og grønne områder, så der sikres
en bæredygtig udvikling, og at de grønne områder opfylder borgernes rekreative ønsker og behov.

For at sikrer en bæredygtig udvikling og et variereret rekreativt tilbud til borgerne er det vigtigt, at: 

• Parker, byrum, grønne områder og bytræer bevares og friholdes for bebyggelse og tekniske anlæg, såsom master, transformatorstation eller lign 
• Parker, grønne områder og byrum indrettes med høj kvalitet, og så de inviterer til bevægelse, samvær og byliv
• Biodiversiteten i parker og grønne områder styrkes ved naturnær drift, hvor det ikke påvirker den rekreative brug eller de æstetiske kvaliteter 
• Parker og grønne områder bindes sammen af grønne forbindelser og stier
• Regnvand kan integreres i parker og grønne områder, hvor der er plads, og hvor det beriger områderne æstetisk, biologisk og rekreativt
• Byernes grønne infrastruktur og det synlige grønne i byerne styrkes og gaderne begrønnes for at give plads til ophold, leg og klimatilpasning

Alle parker og grønne områder er inddelt på baggrund af deres størrelse, indhold og rekreative tilbud til borgerne. Friarealhierarkiet sikrer et overblik over de grønne områder, så det i planlægningen er muligt at sikre tilstrækkeligt med grønt, nærhed til det grønne og plads til byliv og fællesskaber i vores byer. Billederne i friarealhierarkiet nedenfor viser de væsentlige parktyper.

Byparker samler byen og har en særlig identitet for byen, fx som ramme for begivenheder eller i kraft af deres historie eller størrelse. Her er fællesskab, ophold, æstetik, byliv - for både borgere og gæster/turister - prioriteret højt og plejeniveauet er højt.
Foto: Museumshaven i Ribe.

Bydelsparker rummer særlige aktivitetsmuligheder
eller ”reasons to go”, som giver identitet for en by eller
bydel. I planlægningen er motion, oplevelser, fællesskaber, sundhed, biodiversitet og friluftsliv prioriteret højt.
Foto: Idræts- og læringsanlægget i Esbjerg.

Kvartersparker er lokale grønne områder. De kan indeholde legepladser og aktiviteter eller blot være åbne grønne arealer. De tilgodeser kvarterets daglige behov for ophold, leg og friluftsliv. I planlægningen er biodiversitet, klima og lege- og opholdsmuligheder med et
lokalt sigte prioriteret højt.
Foto: Sandgraven i Bramming.

Byrum er torve, pladser eller små lommeparker i byernes centrum. De er mere eller mindre grønne, men væsentlige mødesteder i byen med plads til byliv, ophold og pauser. I  planlægningen er plads til ophold, byliv, fællesskab - for både borgere og gæster/turister - prioriteret højt.
Foto: Strygejernet i Bramming.

Grøn infrastruktur består af beplantningsbælter,
vejrabatter, bytræer, grøn klimatilpasning, grønne facader og tage og grønt byinventer som blomsterkummer mv. I planlægningen er synligt grønt, biodiversitet og grøn infrastruktur prioriteret højt.
Foto: Ribegade i Esbjerg.

Fælles opholds- og friarealer til boligbebyggelser giver vigtige nære opholds- og legemuligheder. I planlægningen er områdernes størrelse  og placering prioriteret højt.
Foto: Ulvevej i Gjesing, Esbjerg.
 

Bynær natur er skove, kyster, strande og naturområder i byernes kanter, der sikrer borgerne daglige rekreative oplevelser og aktiviteter. I planlægningen er tilgængelighed, sammenhæng, friluftliv, motion og biodiversitet prioriteret højt.
Foto: Den Grønne Ring i Esbjerg.