Særligt for dig der går i 6.-10. klasse
Her finder du tips og viden til mange forskellige emner der kan være relevant i din alder. Emnerne er i alfabetisk rækkefølge. Der står en kort tekst, men du kan under hvert emne trykke dig videre til en hjemmeside hvor du kan finde mere viden og du kan også trykke dig videre til et sted du kan få hjælp. Du er altid velkommen til at tage kontakt til den sundhedsplejerske der er på din skole hvis du har brug for at få hjælp til denne side eller du i det hele taget gerne bare vil snakke med én om det der er svært lige nu.
Sundhedsstyrelsen fraråder at du drikker alkohol, hvis du er under 18 år. Og at du højst drikker 10 genstande på en uge og højest 4 genstande på samme dag, hvis du er over 18 år.
Grunden til at det dette er at hvis du drikker ofte eller meget alkohol på en aften, er der større risiko for at komme galt afsted eller gøre noget, som du fortryder næste morgen. Og som ung er du i særlig grad udsat for at få skader af alkohol fordi din hjerne er i gang med at udvikle sig og den er faktisk først helt færdigudviklet når du er 25 år.
Alkohol nedsætter din hukommelse og indlæringsevne, så det kan være svært at lære nye ting, hvis du drikker meget og ofte.
Måske har du prøvet at drikke alkohol og mærke, hvordan det påvirker dit humør og din krop? Når du drikker meget alkohol på en gang, kan det blive sværere at bedømme situationer, og du er mere udsat for at komme til skade eller gøre ting i påvirket tilstand, som du senere fortryder.
Alkolinjen med chatfunktion, telefon med anonym rådgivning samt brevkasse. På siden findes en test du kan tage hvis du er i tvivl om du drikker for meget.
Gode råd til hvordan du kan sige nej, hvordan du kan drikke mindre til din næste fest findes også på alkohologsamfund.dk
Er du bekymret for om du kender nogen drikker for meget? Så kan du finde hjælp her:
https://alkohologsamfund.dk/alkolinjen-ung
Her kan du læse mere hvis du er bekymret for om dine forældre drikker for meget:
Det er en helt almindelig følelse som vi alle får indimellem. Men for nogle kan den komme rigtig meget og i nogle situationer der spænder ben for at du kan være med til ting som du egentlig har kunne tidligere eller gerne vil. For nogen kan det udvikle sig i en grad hvor der kan være tale om en diagnose og der er brug for mere hjælp. For andre kan det være man mærker angst for at skulle fremlægge for klassen, for at tage på lejrskole eller andre ting som er en del af f.eks. skolelivet. Så findes der nogle gode råd du kan prøve af om de kan hjælpe dig. Vi vil anbefale at du snakker med nogen om hvordan du har det - og se også gerne på de gode råd sammen med nogen som f.eks. forældre eller venner, de kan måske hjælpe med at finde det råd der er mest realistisk og bedst for dig at prøve af først.
Rådene findes på https://mindhelper.dk/angst-og-stress/angst/ og her kan du også se nogle steder du kan få mere hjælp. På siden findes også et online forløb der kan hjælpe dig med at få kontrollen tilbage når angsten melder sig – det kan du tilgå her: https://mindhelper-skolen.dk/angst/
Her kan du få hjælp:
Hvis du har brug for at snakke med nogen, kan du komme på Headspace. De har et til huse i Gasværksgade 2, 2. sal, 6700 Esbjerg. Du kan gå ind på deres hjemmeside og læse mere, her kan du også chatte med en fra Headspace samt se telefonnummeret hvor du kan booke en tid til samtale. Hjemmesiden er: https://headspace.dk/esbjerg
Desuden kan du ringe til Børnetelefonen https://bornetelefonen.dk/ eller Hørt hvis du er fyldt 15 år https://hort.dk/
Anbefalingen for unge er at de gerne skal være fysisk aktive mindst 60 min om dagen ved en intensitet der gør at man bliver let forpustet eller forpustet – og gerne mere end 60 min. (SST 2023). Det er det mest optimale med mindst 60 min, men hvert skridt tæller. Fysisk aktivitet kan både være at cykle til og fra skole eller andre ting i fritiden, gå en tur med hunden i rask tempo, løbeture, svømmehallen, dyrke sportsgren, idræt i skolen, rundbold i frikvarteret og meget mere.
Man kan som ung typisk have en del stillesiddende aktiviteter i løbet af en dag – både i skolen men mange har også stillesiddende vaner i fritiden. Her er det en god idé at tænke ’aktive pauser’ ind. Så hvis du spiller computer eller ligger med din telefon om eftermiddagen, så beslut dig for at lægge en aktiv pause ind i løbet af den tid. Her kan du f.eks. gå en tur, måske med din egen eller naboens hund eller laver en aftale med en ven om at I går en tur en gang i ugen eller hvad du nu har lyst til.
Hvis man er vant til at sidde en del stille, kan det være svært at finde energien til at komme i gang. Men når du bruger kroppen, giver du både kroppen og hovedet ny energi, fordi bevægelse frigør hormoner der er med til at booste din energi og dit humør. Så vanerne skal brydes – og når de er brudt, så mærk efter engang om ikke også du mærker et løft i energien.
Hvis du lige nu ikke bevæger dig så meget, men gerne vil mere i gang så husk at lidt fysisk aktivitet er bedre end ingen fysisk aktivitet. Og når du går i gang med nye vaner så start gerne let ud og øg gradvist, både i forhold til hvor lang tid det tager, hvor hårdt det er, og hvor ofte det foregår. Det er for at din krop vænner sig til at være mere aktiv. Har du brug for hjælp til at komme i gang med noget - kontakt sundhedsplejersken på skolen som kan hjælpe med at finde noget du kan gå til eller formidle til et tilbud der hedder Aktiv Fritid.
På https://mindhelper.dk/mental-fitness/ingen-energi/ er der gode råd til hvordan du kan få mere energi – og et af rådene er at booste din energi med aktivitet/motion.
Digitale medier giver fantastisk mange muligheder. Online kan du finde inspiration, blive underholdt, være social med nogen du måske bor langt væk fra eller få et fællesskab med nogen der har de samme interesser som dig, få viden og meget mere. Men du har brug for mere end det livet online kan byde på. For at udvikle hjernen, evnen til at være social og vedligeholde kroppen og energi-følelse har både din krop og din hjerne brug for at lave ting i det virkelige liv. For der kan opstå nogle mulige skyggesider ved for meget eller forkert brug af digitale medier. Flere unge kan opleve ensomhed, dårligt selvværd, for lidt søvn fordi det er svært at slippe mobilen eller computerspillet om aftenen for at gå i seng samt et for lavt aktivitetsniveau fordi tiden med stillende aktiviteter kommer til at fylde for meget. Derfor har Sundhedsstyrelsen lavet nogle anbefalinger så du både kan få gavn af alle mulighederne og minimere risikoen for nogle af de negative konsekvenser som for meget eller forkert brug af digitale medier kan medføre.
Anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen er
- Brug ikke skærm op til sovetid
Søvn er vigtigt for børn og unges udvikling, indlæring, og for dit mentale og fysiske helbred. Hvis du bruger skærm op til sovetid, kan det udsætte den tid, det tager at falde i søvn og betyde, at du ikke får tilstrækkeligt med søvn. Det ”blå lys” fra skærmen forstyrrer døgnrytmen, og mange indtryk fra f.eks. sociale medier, videoklip, film eller computerspil op til sengetid kan gøre, at det tager længere tid at falde i søvn. Det er en god ide at skabe rolige og afslappende rutiner op til, at du skal sove. Du kan f.eks. læse en bog eller høre afslappende musik. For de mindste børn kan det f.eks. være, at du læser en historie sammen med dit barn eller synger en sang.
- Lad din telefon eller tablet blive ude af soveværelset
Skærmbrug om natten kan forstyrre din søvn og gøre dig mindre udhvilet dagen efter. Sammenhængende søvn er vigtigt for at få en søvn af høj kvalitet, og det ”blå lys” fra skærmen kan også gøre din søvn kortere eller påvirke kvaliteten af din søvn. Søvn af tilpas længde og kvalitet er vigtig for dit mentale og fysiske helbred. Hvis du bruger telefonen som vækkeur, så anskaf dig et traditionelt vækkeur i stedet for, og lad telefonen ”sove” i et andet rum.
- Brug tid væk fra skærmen og husk at være fysisk aktiv
Det kan være hyggeligt og afslappende at bruge tid med en skærm, men det er vigtigt for din sundhed, at du ikke lader skærmen fylde så meget i hverdagen, at du ikke bruger tid på andre ting - herunder fysisk aktivitet, fysisk socialt samvær med venner, familie. Bevægelse og fysisk aktivitet er vigtigt for børn og unges motoriske udvikling, fysiske, sociale og mentale sundhed og for voksnes risiko for at få livsstilssygdomme.
- Vær opmærksom på dit forbrug af sociale medier, og hvordan brug af skærm påvirker din trivsel
Sociale medier kan hjælpe dig med at holde kontakt med venner og familie i en travl hverdag. Du kan holde dig opdateret på f.eks. nyheder, læse artikler og søge oplysninger. Gaming kan give en kærkommen pause fra hverdagens udfordringer, hvor du spiller sammen med dine venner. Men når du bruger meget tid på skærmen, f.eks. på sociale medier, kan det bidrage til en følelse af stress, skabe bekymringer, give en oplevelse af ensomhed, lavt selvværd eller en oplevelse af at være udenfor et fællesskab. Hvis sociale medier og gaming påvirker din trivsel negativt, kan det være en god ide at bruge tid på andre aktiviteter som f.eks. motion, samvær med venner eller en hobby, der giver mening for dig, og påvirker dit humør og hverdag positivt.
Her kan du få hjælp:
Hvis du oplever at være afhængig af at spille - https://mindhelper.dk/afhaengighed-og-misbrug/gaming/
Hvis du oplever at du sammenligner dig selv med andre og derved kan opleve et dårligt selvværd - https://mindhelper.dk/identitet/lavt-selvvaerd/
Hvis du oplever ensomhed - https://mindhelper.dk/ensomhed/ensom/
Eksempler på digitale krænkelser kan være ubehagelige oplevelser på digitale platforme. At blive udsat for en digital krænkelse, kan blandt andet få en person til at føle sig truet, udnyttet, tvunget, ydmyget, ked af det, seksualiseret, diskrimineret, bange eller bekymret – og det kan være lige så alvorligt som en fysisk krænkelse. Det kan være mobning online, afpresning, billeddeling og deling uden samtykke.
Deling uden samtykke betyder, at eksempelvis et billede er blevet delt uden du har givet lov. Det kaldes en digital krænkelse. Det kan være grænseoverskridende og ubehageligt – og det kan være ulovligt.
Afpresning sker, hvis du bliver truet eller presset til at gøre noget, som du ikke har lyst til – og det kan være ulovligt. F.eks. trusler og grooming.
Her kan du læse mere, der er gode råd til hvad du selv kan gøre hvis du oplever digital krænkelse og du kan også ringe og få fortrolig rådgivning, hvis du har oplevet digital krænkelse: https://sletdet.redbarnet.dk/
Her kan du læse mere om ensomhed og der er nogle gode råd til hvordan du kan komme ud af ensomhed:
https://mindhelper.dk/tema/ensomhed/
Her kan du få hjælp:
www.ventilen.dk – tlf:27495628 (de frivillige er andre unge)
www.bornsvilkar.dk; Børnetelefonen
Julemærkehjem; Julemaerket.dk
Du kan opleve at få energi af at lave noget der er sjovt og af at være aktiv. Men kroppen har også brug for energi til at fungerer og udvikle sig, og til det har din krop brug for at få nogle basale behov opfyldt. Det er blandt andet søvn (8 – 10 timer i døgnet), mad og drikke. For at sikre at kroppen får den næring den har brug for, har Fødevarestyrelsen lavet nogle officielle kostråd.
De officielle Kostråd er:
- Spis planterigt, varieret og ikke for meget
- Spis flere grøntsager og frugter
- Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
- Spis mad med fuldkorn
- Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
- Spis mindre af det søde, salte og fede
- Sluk tørsten i vand
Det er ikke ret præcist beskrevet i de officielle kostråd hvad de enkelte ting så er – men rådene skal gerne give inspiration til vaner med mad og drikke der det meste af tiden er næringsrige for kroppen.
Her kan du læse mere om de officielle kostråd der er med til at sikre kroppens behov for kulhydrater, protein, fedt samt vitaminer og mineraler.
https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/vil-du-vide-mere
I vinterhalvåret anbefales det at du tager en dagligt tilskud af D-vitamin. Det er i månederne fra oktober og til april – og tilskuddet bør være på 5 – 10 mikrogram dagligt.
Her kan du få gode råd hvis du oplever at du mangler energi:
https://mindhelper.dk/mental-fitness/ingen-energi/
Hvis du vejer for meget og hvis du gerne vil have bedre vaner for din sundhed, findes der et tilbud i kommunen som du kan benytte op til 17 år. Du kan læse mere om det og der er kontaktoplysninger på: https://www.esbjerg.dk/sundhed-og-sygdom/sundhedstilbud-og-kurser/vaegt/overvaegtige-boern-og-unge
Julemærkehjemmet findes der også mulighed for at få et ophold hvis du er under 14 år – her er der fokus på at du kommer til at trives godt og have almindelige vaner med bl.a. søvn, mad, drikke og bevægelse. Link til julemærkehjem https://www.julemaerket.dk/733/julemaerkefonden
Har du brug for gode råd i forbindelse med at dine forældre skal skilles, kan du læse mere her.
Du kan også ringe til Børnenes skilsmissetelefon
Her kan du læse mere om forelskelse:
https://mindhelper.dk/tema/kaerlighed-og-sex/
Her kan du snakke med nogen om hvis du er i tvivl om noget med forelskelse eller du oplever der er noget der er svært i det med at være forelsket:
Her kan du som pige snakke med nogen om f.eks. forelskelse og få hjælp hvis noget er svært:
Her kan du finde nogle film omkring hvad personlige grænser kan være og overskridelse af grænser: Se filmene her
En måde at få overskredet en personlig grænse kan være mobning – læs mere og få gode råd her:
Flere unge oplever i dag et høretab, end tidligere generationer. Den måske største fare for at få en støjskade er fra musikafspillere. Mange musikafspillere kan spille over 100 dB. Det kan man kun tåle at lytte til i 15 minutter om dagen.
Hvis man lytter til sit yndlingsnummer på fuld styrke to gange på en dag, så har man brugt hele dagens ”kvote” for høje lyde!
Hvis man lytter længere, er der stor risiko for, at man med tiden vil få en støjskade i form af nedsat hørelse og/eller tinnitus.
Især unge, der lytter til meget musik i transportable musikafspillere (fx via deres telefoner) risikerer at ødelægge deres hørelse.
Hvis du har sunde lyttevaner, kan du sagtens høre musik uden at risikere at skade din hørelse. De sunde lyttevaner er:
- Skru ikke for højt op
- Lyt ikke for længe
- Hold lyttepauser, hvor du ikke hører musik eller andet.
Advarselssignaler
- Hvis du får tinnitus - altså oplever en susen eller ringen for ørerne - når du har lyttet til musik, så har du skruet for højt op.
- Hvis andre kan høre din musik, når du har høretelefoner på, så har du skruet for højt op.
- Hvis du får hovedpine, når du har lyttet til musik, har du skruet for højt op.
Høreforeningen anbefaler på deres hjemmeside at ved støj på 85 dB eller mere skal du bruge høreværn for at beskytte din hørelse. De giver nogle eksempler på lydniveauer ved forskellige aktiviteter:
- Hvisken: 30 dB
- Normal samtale: 60 dB
- Motorplæneklipper: 90 dB
- Boremaskine: 98 dB
- Smertegrænse: 125 dB
- Jetfly ved take-off: 140 dB
Bare en lille stigning i lydniveau kan give en stor risiko for hørelsen. En lille stigning i støjniveauet, f.eks. på tre decibel, kan være svær at bemærke. Der skal op til ti decibel til, før du virkelig oplever en forskel. Men tre decibel er alligevel nok til, at lydstyrken fordobles.
Hvis du er i tvivl om din hørelse kan du få lavet en høretest ved sundhedsplejersken på skolen.
Her kan du læse mere om de mange forskellige ting der sker med kroppen i puberteten:
Her kan du få gode råd til at få et bedre forhold til din krop:
https://mindhelper.dk/identitet/slut-fred-med-din-krop-og-med-dit-udseende/
Hvis du har det svært med din krop, kan du læse mere om
- Spiseforstyrrelser:
https://mindhelper.dk/spiseforstyrrelser-og-selvskade/spiseforstyrrelser-det-her-skal-du-vide/
- Træningsafhængighed
https://mindhelper.dk/mad-soevn-og-motion/traeningsafhaengighed/
Her kan du søge hjælp hvis du har en spiseforstyrrelse
I Esbjerg Kommune er der et gratis tilbud til unge der hedder Røgfri fremtid Esbjerg. Her tilbydes du 2 mødegange uden forældrekontakt. Hvis du ønsker at gøre brug af flere mødegange, vil rådgiveren kontakte dine forældre. Mødegangene kan også forløbe telefonisk. Tilbuddet er anonymt de første to mødegange. Mødegangens varighed forløber over 30-60 minutter på Kommunes Sundhedscentre eller i dit nærmiljø. Kontakt via hjemmesiden på linket https://www.esbjerg.dk/sundhed-og-sygdom/sundhedstilbud-og-kurser/tobaks-og-nikotinfri/bliv-tobaks-og-nikotinfri i boksen ’Kontakt os’ i højre side kan du skrive direkte og anmode om forløb. Der står mere om tilbuddet under Anonym rådgivning til unge – med mulighed for tobaks og nikotinforbrug.
Desuden kan du ringe på Stoplinien – de har en hjemmeside på linket https://stoplinien.dk/roegfri
Ungeliv er en klinik til unge i Esbjerg og Varde. I Esbjerg ligger klinikken på Spangsbjerg Kirkevej 51, 6700 Esbjerg. Tjek åbningstiderne, da de har åbent på bestemte dage og tidspunkter.
Ungeliv tilbyder anonym rådgivning, simpel og gratis test for sexsygdomme, hurtig og gratis test for graviditet, gratis prævention.
Du kan læse mere og se hvordan du kan booke en tid her https://ungeliv-varde.esbjerg.dk/
HPV – der findes en vaccine mod Human PappilomaVirus som HPV står for. Vaccine mod HPV virus er et gratis tilbud i Danmark – som en del af Det Danske vaccinationsprogram. Du kan få vaccinationen fra du er fyldt 12 år. Det anbefales at få vaccinen inden du har haft din seksuelle debut. Vaccinationen kan bestilles ved din egen læge.
Du kan læse mere om HPV virus her:
https://sexogsamfund.dk/krop-sex/viden-om-sexsygdomme/hvad-er-hpv
Du kan finde mere viden om seksualitet, krop, online, grænser, rettigheder, samtykke, prævention på https://determinkrop.dk/udskoling/
Prævention kan du også læse mere om her: https://sexogsamfund.dk/krop-sex/viden-om-praevention
Kønsidentitet. Hvis du er i tvivl om din kønsidentitet og har brug for rådgivning kan du få hjælp her: https://lgbt.dk/raadgivning/ samt ved https://ungeliv-varde.esbjerg.dk/
LGBT+ Danmark har en hjemmeside hvor du kan finde bl.a. viden og rådgivning: https://lgbt.dk/
Foreningen til støtte for transkønnede børn har en hjemmeside hvor du kan få mere viden: https://fstb.dk/
Sabaah er en forening der arbejder vi for og med minoritetsetniske LGBT+ personer, den henvender sig til for børn og unge med etnisk baggrund. Hjemmesiden er: https://sabaah.dk/
Sexlinien for Unge er en rådgivningsmulighed hvor du kan ringe anonymt og få råd og vejledning – de har åbent mandag til fredag mellem kl. 15 og kl. 17. Kontakt info på: www.sexlinien.dk
Andre rådgivningsmuligheder er:
Her kan du læse om hvad selvskade er:
https://mindhelper.dk/spiseforstyrrelser-og-selvskade/det-her-skal-du-vide-om-selvskade/
Her kan du få hjælp med nogle råd, hvis du selvskader:
https://mindhelper.dk/spiseforstyrrelser-og-selvskade/cutting/
Her kan du få hjælp – det er hos Foreningen for spiseforstyrrelser og selvskade:
https://spiseforstyrrelse.dk/raadgivning
Her kan du læse mere hvis du f.eks. er i tvivl om valgt af uddannelse. Du kan også få gode råd til hvis koncentrationen mangler i skolen eller du bliver nervøs op til eksamen.
Det anbefales at du får 8 – 10 timers søvn når du er ung. Det viser undersøgelser at der er mange unge der ikke når op på. Hvis du ikke sover nok, viser forskning at det kan påvirke mange forskellige ting som f.eks. din energifølelse, overskud til både skole og til at lave noget i din fritid, koncentration og indlæring. På sigt kan det betyde manglende overskud til at være social og dermed risiko for at opleve sig ensom.
Her kan du få råd til nye bedre søvnvaner, hvis søvn er et problem: