Skriftlig tilbagemelding på tilsyn - HJP Nord Lyngvej - 24-06-2026

Oplysninger tilsynsbesøget, tilsynsform og deltagere
Navn på plejeenhed/leverandør og adresse:
HJP Nord Lyngvej
Strandvænget 14
6710 Esbjerg V

CVR-nummer: 29189803
P-nummer: 1013331916
SOR-ID: 1078621000016008
Dato for tilsynsbesøg: 04-06-2026
Tilsynet blev foretaget af: Jette Thomsen
Baggrund for tilsyn og tilsynsform: Risikobaseret tilsyn - enheden er udtrukket til risikobaseret tilsyn, som er planlagt ved årets start. Tilsynet er anmeldt.

Deltagere ved tilsynet:

• Tre social- og sundhedshjælpere
• En social- og sundhedsassistent
• En demensvidensperson
• En ergoterapeut
• Karin Kronborg Jørgensen, teamleder
• Konsulent i hjemmeplejen fra Esbjerg Kommune

Deltagere ved den mundtlige orientering:

• Tre social- og sundhedshjælpere
• En social- og sundhedsassistent
• En demensvidensperson
• En ergoterapeut
• Karin Kronborg Jørgensen, teamleder
• Konsulent i hjemmeplejen fra Esbjerg Kommune

Datagrundlag og metoder anvendt ved tilsynet:

Enkeltinterview med:

• Tre borgere
• Tre pårørende

Gruppeinterview med:

• Medarbejdere: Tre social- og sundhedshjælpere. En social- og sundhedsassistent. En demensvidensperson. En ergoterapeut.
• Ledelse: Karin Kronborg Jørgensen, teamleder. En konsulent i hjemmeplejen fra Esbjerg Kommune.

Observation af: Medarbejderes interaktion med borgere under tilsynet.
Sagsnr.: SAG-25/2325

Oplysninger om plejeenheden/leverandøren
Plejeenheden/leverandøren indgår i følgende organisation: Leverandøren er en kommunal hjemmeplejeleverandør beliggende i Esbjerg Kommune.
Følgende teams indgår i/hos plejeenheden/leverandøren: Leverandøren er inddelt i fire zoner:

• Grønland
• Fovrfeld
• Lyngvej
• Ådalen

Antal beboere/borgere plejeenheden/leverandøren leverer helhedspleje til: 648
Den daglige ledelse varetages af: Karin Kronborg Jørgensen, teamleder.

Samlet antal medarbejdere i/hos plejeenheden/leverandøren: 35 medarbejdere fordelt på:

• 20 social- og sundhedshjælpere
• 15 social- og sundhedsassistenter
• 1 ergoterapeut (ansat pr. 01.07.26 - derfor ikke tilstede under tilsynet)
• 2 ufaglærte
• Skiftende antal elever

Øvrige relevante oplysninger: Aftenvagten er forankret under anden ledelse og har ikke ind møde samme sted som leverandøren.

Samlet vurdering af kvalitet i helhedsplejen
Ældretilsynet vurderer at HJP Nord Lyngvej har: God kvalitet
På baggrund af tilsynet er det vurderet, at plejeenheden/leverandøren fremstår med:

• Leverandøren fremstår samlet set med god kvalitet.
• Ældretilsynet vurderer, at der ingen væsentlige udfordringer er med kvaliteten i helhedsplejen.
• Ældretilsynet vurderer, at borgerne oplever selvbestemmelse og har mulighed for, at justere hjælpen løbende ud fra borgerens ønsker og behov. Ældretilsynet vurderer, at medarbejderne har fokus på at lærer borgeren at kende, fx via livshistorien, for at kunne hjælpe borgeren bedst muligt. Ældretilsynet vurderer desuden, at medarbejderne udviser en respektfuld og professionel tilgang til borgerne og har fokus på at etablere og vedligeholde en tillidsfuld relation. Denne relation understøttes blandt andet ved igennem kontinuitet, hvor de begrænser antallet af medarbejdere i hjemmet, og ved at sikre, at medarbejderne har klar viden om indholdet af og metoderne for den hjælp, der skal ydes.
• Ældretilsynet vurderer, at borgere og pårørende har tillid til både medarbejdere og ledelse. Leverandøren har fokus på, at de rette kompetencer er til stede og der er mulighed for faglig refleksion med medarbejdere og ledelse. Desuden understøtter ledelsen faglig sparring og organisatoriske rammer for faglig refleksion, bl.a. via ergoterapeuten fra kommunen, der møder ind hver morgen i enheden.
• Ældretilsynet vurderer, at leverandøren har fokus på inddragelse af de pårørende, når det er relevant. Desuden vurderer ældretilsynet, at medarbejderne har kendskab til mange lokale fællesskaber og civilsamfund, og forsøger at inddrage disse i borgerens forløb, når det er relevant.

Beskrivelse af evt. sanktion:
Ingen.

Tema 1 – Den ældres selvbestemmelse
Begrundelse for vurdering:
Ældretilsynet vurderer, at leverandøren har god kvalitet i forhold til temaet "Den ældres
selvbestemmelse". Alle markører i temaet er opfyldt.
Ældretilsynet lægger vægt på:

• Borgerne oplever, at de har indflydelse på, hvordan hjælpen tilrettelægges. En borger forklarer, at tiderne for hjælp er meget fleksible, hvilket både borger og pårørende synes er rart. De har fx oplevet, at hjælpen til bad blev flyttet til en weekend, fordi det passede bedre ift. ægteparrets ønsker. En borger fortæller, at der har været et godt samarbejde med medarbejderne om, at få opgaverne hos borgeren til at passe ift. borgerens behov. Ældretilsynet vurderer derfor, at borgerne oplever at have selvbestemmelse og løbende indflydelse på tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen ud fra borgernes aktuelle behov og ressourcer.
• En borger oplever, at det nogenlunde er de samme medarbejdere, der kommer hos dem. En borger oplever, at der af og til kommer forskellige medarbejdere, men så længe borgeren ved, at der er en fast medarbejder, de kan tage fat i senere, så er det okay. En borger oplever, at der kommer mange forskellige medarbejdere i løbet af dagvagten. I aftenvagten oplever borgeren, at det er bedre planlagt, hvor det er den samme, der kommer til alle besøg. Borger og pårørende oplever det som forvirrende, at der pludseligt kommer en anden til et enkelt besøg. Det drøftes med medarbejdere og ledelse under tilbagemeldingen, og de beskriver, at den pågældende borger har mange besøg i løbet af dagen. De har struktureret det på den måde, at det stort set er den samme, der kommer til alle dagsvagtsbesøg, dog kan der af og til komme en anden over middag, grundet fri hos fast personale. Da den pågældende borger har mange besøg i løbet af dagen, forstår de oplevelsen hos borgeren. Ældretilsynet vejleder enheden i at være gennemsigtig ift. fordelingen af medarbejdere hos borgeren for at skabe en større forståelse og oplevelse af sammenhæng. Ældretilsynet vurderer, at borgerne samlet set oplever, at der er kontinuitet og sammenhæng i den hjælp og støtte de modtager.
• Både borgere og pårørende beskriver medarbejderne, som søde og venlige i tilgangen til dem. En borger oplevede på et tidspunkt, at medarbejderne ikke tilkendegav, hvem de var, når de kom ind ad døren. Det havde borgeren en snak med medarbejderne om, og så ændrede det sig. Medarbejderne beskriver, at det står beskrevet i besøgsplanen hos borgeren. En borger fortæller, at de har et særligt godt forhold til den faste medarbejder, der kommer i hjemmet. De har en god dialog, og borger og pårørende føler sig meget trygge ved den pågældende medarbejder. Ældretilsynet observerer en ligeværdig og tillidsfuld dialog mellem borgere og medarbejdere under tilsynet. Ældretilsynet vurderer derfor, at borgerne oplever at blive mødt med en respektfuld og værdig tone og adfærd.
• Medarbejderne beskriver, at de er fordelt i 4 zoner med 8-10 medarbejdere i hver zone. Om morgenen sidder de sammen i de enkelte zoner og kigger på planerne. Medarbejderne er med til at fordele opgaverne, da det er dem, der kender borgerne bedst. De har fokus på, at det er kendte medarbejdere, der kommer hos borgerne.Udgangspunktet er, at grundplanen ikke skal rettes for meget til. Hvis medarbejderne jævnligt justere i det samme besøg, er de opmærksomme på at melde ind til planlæggeren, så grundplanen er retvisende for, hvilken hjælp, der skal gives. Medarbejderne beskriver, at de ikke anvender vikarer - de dækker selv ind for sygdom og andet fravær. Ved sygdom trækker de besøg over på andre ruter, eller kigger på om nogen af opgaverne kan rykkes til andre dage. Ældretilsynet vurderer derfor, at leverandøren arbejder systematisk med at sikre, at der er kontinuitet i helhedsplejen samt færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet.
• Medarbejderne fortæller, at de benytter deres omsorgssystem til at beskrive hvilken hjælp borgerne skal have. De er opmærksomme på, at borgerens livshistorie også skrives ind i systemet sammen med andre relevante oplysninger, fx hvilke ønsker og behov borgeren har for hjælpen. Borgerne tilkendegiver, at de har indflydelse på, hvornår hjælpen gives, fx kan bad gives om aftenen, hvis borgeren har været vant til det. Medarbejderne beskriver også, at de hver måned har zonemøder, hvor ergoterapeut, demensvidensperson og visitator deltager. Her kan de drøfte, hvis en borgers funktion har ændret sig, og dele viden om den enkelte borger. Derudover er der mulighed for at indkalde til et borgerrettet møde - det er et struktureret møde, hvor der er en mødeleder og hvor der kun drøftes en borger. Til mødet inviteres relevante faggrupper. Medarbejderne tilkendegiver, at det er rart med et forum, hvor de tværfagligt kan gå i dybden omkring en borger. Esbjerg kommune er i gang med undervisning af alle medarbejdere i personcentreret omsorg - alle har endnu ikke været afsted, det rulles ud over flere år. Medarbejderne beskriver, at aftenvagten er forankret under anden ledelse.

De beskriver, at der ikke er en systematisk videndeling imellem de to vagtlag, hvilket de savner. De benytter omsorgs-systemet til at videregive oplysninger og teamleder har et godt samarbejde med lederen af aftenvagten. Borgerne giver ikke udtryk for, at informationer ikke gives videre imellem de to vagtlag. Ældretilsynet vurderer derfor, at leverandøren arbejder systematisk og fleksibelt med at inddrage borgerens ønsker og behov i helhedsplejen på tværs af døgnet og faggrupper. Derudover arbejder leverandøren systematisk med metoder, der tilgodeser selvbestemmelse hos borgerne og har fokus på borgere med særlige behov.

• Medarbejderne beskriver, at de er opmærksomme på, at borgerne skal bevare deres funktion så længe som muligt. En af de borgere tilsynskonsulenten skulle interviewe, var fx til træning på tidspunktet for tilsynet og kunne derfor ikke deltage alligevel. Medarbejderne fortæller, at de planlægger hjælpen, så borgeren, så vidt muligt, kan deltage i træningen, da det er vigtigt for borgeren at komme afsted til. Medarbejderne beskriver, at de har løbende dialog med ergoterapeuten ift. at justere hjælpen, så det passer til den enkelte borgers behov, og så det samtidig bevare borgerens færdigheder og selvhjulpenhed. Ergoterapeuten møder altid ind sammen med dagvagten, hvor de kan drøfte ændringer ved borgerne. Ældretilsynet vurderer derfor, at leverandøren arbejder systematisk med forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgang for at understøtte borgerens livsglæde og selvhjulpenhed.

Ældretilsynet vurderer, at leverandøren med fordel kan have fortsat fokus på:

• At sikre arbejdsgange for systematisk videndeling på tværs af døgnet.

Tema 2 – Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse
Begrundelse for vurdering
Ældretilsynet vurderer, at leverandøren har god kvalitet i forhold til temaet "Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse". Alle markører i temaet er opfyldt. Ældretilsynet lægger vægt på:

• Borgerne fortæller, at de føler sig meget trygge ved de medarbejdere, der kommer og hjælper dem. Det viser sig fx ved, at medarbejderne kommer til den tid, der er aftalt og, at medarbejderne kommer hurtigt, når der bliver kaldt nødkald. En borger fortæller, at medarbejderne kommer med god dialog og på den måde lærer de hinanden at kende og får en relation, hvilket giver tryghed. Ældretilsynet vurderer derfor, at borgerne udtrykker tillid til leverandørens medarbejdere og ledelse.
• Medarbejderne beskriver, at tilliden er god iblandt medarbejderne og til ledelsen. En medarbejder udtrykker det ved at "vi tager os af hinanden - der er ordentlighed". Medarbejderne beskriver, at når de lærer hinanden at kende, så ved de, hvad hinanden kan og kan derfor trække på hinandens ressourcer og kompetencer. Medarbejderne oplyser, at teamlederens dør altid er åben og de har oplevelsen af altid at kunne gå til hende. En medarbejder beskriver, at hun følger op og tager hånd om de spørgsmål eller de udfordringer medarbejderne har. Ældretilsynet observerer en tryg og tillidsfuld dialog imellem medarbejderne og ledelsen. Ældretilsynet vurderer derfor, at medarbejderne udtrykker tillid til samarbejdet med hinanden og ledelsen.
• Medarbejderne fortæller, at de kan stå inde for hinandens arbejde og de støtter hinanden i de faglige vurderinger de laver. Medarbejder oplever, at teamleder også har stor tiltro til deres faglige vurderinger. Teamleder bekræfter dette og italesætter, at det er medarbejderne, der kender borgerne bedst. Teamleder er opmærksom på at være til stede i de hjem, hvor det kan være svært. Hun fortæller, at hun vurderer fra gang til gang, hvad samarbejdet har brug for. Hun nævner, at en borger fx ønskede faste samtaler med teamleder i en periode, hvilket hun imødekom. Ældretilsynet vurderer derfor, at medarbejderne har medbestemmelse i tilrettelæggelsen og udførsel af hjælpen samt fagligt råderum til at tilpasse hjælpen. Derudover vurderer ældretilsynet, at leverandørens ledelse har kompetencer i forhold til at sikre borgernær ledelse og en organisering, der understøtter dette.
• Teamleder beskriver, at hun har fokus på, at medarbejderne samlet set har de rette kompetencer og, at medarbejderne kan bruge hinandens kompetencer i den faglige sparring de har i løbet af ugen. Teamleder har et årshjul, som er lavet i samarbejde med TRIO-gruppen. Heri er prioriteret, hvad der skal være fokus på. Teamleder fortæller, at der også er fokus på, at der skal være plads til det sociale i årshjulet. Alle medarbejdere har kompetence-skemaer hvor kompetencerne er beskrevet. Leverandøren har ligeledes en fast struktur for intro af nye medarbejdere, hvor de blandt andet følges med en kollega. Teamleder beskriver, at hun gerne vil have, at medarbejderne går ud ad døren med den faglige refleksion og derfor deltager hun både om morgenen og på diverse møder. Hun oplever, at medarbejderne er meget deltagende på zonemøderne, hvor de får mange gode drøftelser. Ældretilsynet vurderer derfor, at leverandørens ledelse sikrer, at medarbejderne samlet set har de nødvendige kompetencer i forhold til at varetage helhedsplejen. Derudover vurderer ældretilsynet, at leverandørens ledelse er tilgængelig for sparring.
• Medarbejderne oplyser, at hvis en borger falder i funktionsniveau, har de forskellige muligheder. Ergoterapeuten møder stort set altid ind sammen med dagvagterne kl. 7, så der har de allerede den første tværfaglige sparring, fx hvis der er noget der skal drøftes fra dagen før. Derudover har de to gange i ugen møde med sygeplejerskerne. Både medarbejdere og teamleder beskriver, at de afholder regelmæssige møder, som understøtter det tværfaglige samarbejde. Ergoterapeuten er forankret under anden ledelse, men er en fast del af leverandørens hverdag. Ældretilsynet vurderer derfor, at leverandørens organisering understøtter en tværfaglig og helhedsorienteret udførelse af hjælpen.

Tema 3 – Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Begrundelse for vurdering
Ældretilsynet vurderer, at leverandøren har god kvalitet i forhold til temaet "Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund". Alle markører i temaet er opfyldt.
Ældretilsynet lægger vægt på:

• Borgerne fortæller, at de oplever et godt samarbejde mellem pårørende og medarbejdere. En borger fortæller, at hustruen inddrages, når det er relevant. Hustruen bekræfter dette og fortæller, at hun bliver inddraget omkring hjælpen, og at der er lavet aftaler omkring, hvor meget hun skal være involveret. Borgerne oplyser, at de ikke har behovet for at lokale fællesskaber og civilsamfund inddrages i deres forløb, fordi de selv har aktiviteter de går til. En borger og pårørende fortæller, at medarbejderne er gode til at være fleksible i hjælpen, så hjælpen tilrettelægges, når borgeren ikke er til aktivitet. Det medvirker til, at borgeren kommer afsted til aktiviteten og at det ikke bliver besværligt at skulle afsted. Ældretilsynet vurderer derfor, at borgerne oplever, at pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund inddrages i den enkeltes forløb, hvor det er relevant.

Derudover vurderer ældretilsynet, at de pårørende oplever at blive inddraget, hvor det er relevant.

• Medarbejderne beskriver, at de er opmærksomme på, at pårørende kan have forskellige behov for at blive inddraget i borgerens forløb og hjælp. En medarbejder beskriver fx. et ægtepar, hvor hustru havde brug for at trække sig, når medarbejderne var i hjemmet for at hjælpe borgeren. Medarbejderne respekterede den pårørendes behov for ikke at være en del af hjælpen, og lavede nye aftaler. Medarbejderne beskriver, at det står beskrevet i deres omsorgssystem, hvor meget og hvordan de pårørende ønsker at være inddraget.
• En pårørende beskriver, at den pårørende i en periode følte sig overset af medarbejderne. Den pårørende fortæller, at det ikke er noget vedkommende har talt med medarbejdere eller ledelse om og beskriver i øvrigt, at det er blevet bedre den seneste tid. Medarbejderne beskriver mange forskellige lokale fællesskaber, som de kan inddrage fx. mandeklub og værksteder. Esbjerg Kommune har ansat en aktivitetsmedarbejder, der kan hjælpe leverandøren med at afdække, hvilke tilbud der findes. Aktivitetsmedarbejderen kommer rundt til alle leverandører, men har endnu ikke været hos HJP Nord Lyngvej. Nogle af medarbejderne havde dog hørt om funktionen og beskrev, at de ville få besøg inden længe. Ældretilsynet vurderer derfor, at medarbejderne samlet set har kompetencer til at inddrage og samarbejde med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund. Derudover vurderer ældretilsynet, at leverandøren arbejder systematisk med inddragelse af pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund, i det omfang borgeren ønsker det.
• Medarbejderne fortæller, at de i den daglige dialog med borgerne afdækker, om borgeren har ønsker om deltagelse i lokale fællesskaber eller aktiviteter. Mange borgere har i forvejen aktiviteter, de går til. Medarbejderne beskriver, at de forsøger at planlægge hjælpen, så borgerne kan fastholde deres aktiviteter. Medarbejderne bruger hinandens viden om, hvad der findes i området og inddrager lokale fællesskaber og civilsamfund, hvis de vurderer, at der er et behov. Ældretilsynet vurderer derfor, at leverandøren i nogen grad inddrager og har et samspil med lokale fællesskaber og civilsamfund som en del af det forebyggende, rehabiliterende sigte og understøtter borgerne i at deltage i meningsfulde aktiviteter og modvirke ensomhed.

Ældretilsynet vurderer, at leverandøren med fordel kan have fortsat fokus på:

• Systematisk opfølgning af ønsker og behov for inddragelse af og med pårørende
• Systematisk at afdække borgerens ønsker om deltagelse i lokale fællesskaber og civilsamfund.

Tema 1: Den ældres selvbestemmelse
Den bærende værdi om den ældres selvbestemmelse afspejles ved borgeres løbende indflydelse på den hjælp og støtte, som borgeren modtager i det daglige. Selvbestemmelse skal ske i overensstemmelse med borgerens aktuelle livssituation fra start til slut i et forløb.

1) Borgeren oplever at have selvbestemmelse og løbende indflydelse på tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen ud fra borgerens aktuelle behov og ressourcer.
Opfyldt

2) Borgeren oplever, at der er kontinuitet og sammenhæng i den hjælp og støtte, der modtages.
Opfyldt

3) Borgeren oplever at blive mødt med en respektfuld og værdig tone og adfærd.
Opfyldt

4) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med at sikre, at der er kontinuitet i helhedsplejen samt færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet.
Opfyldt

5) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk og fleksibelt med at inddrage borgerens ønsker og behov i helhedsplejen på tværs af døgnet og faggrupper.
Opfyldt

6) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med metoder, der tilgodeser selvbestemmelsen hos borgerne og har fokus på borgere med særlige behov såsom borgere med demenssygdomme, andre kognitive funktionsnedsættelser, psykiske lidelser, misbrug m.fl.
Opfyldt

7) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgange i helhedsplejen for at understøtte borgernes livsglæde og selvhjulpenhed.
Opfyldt

Tema 2: Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse
Den bærende værdi om tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse afspejles ved, at faglige beslutninger om hjælpen i forløbet foregår i mødet mellem borgeren og de udførende medarbejdere. Borgernær ledelse indebærer bl.a., at ledelsen er tilgængelig og sikrer faglig sparring i det daglige samt giver medarbejderne ansvar og medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen.

1) Borgerne udtrykker tillid til plejeenhedens/leverandørens medarbejdere og ledelse.
Opfyldt

2) Medarbejderne udtrykker tillid til samarbejdet med hinanden og ledelsen.
Opfyldt

3) Medarbejderne har medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen samt fagligt råderum til at tilpasse hjælpen ud fra borgerens behov.
Opfyldt

4) Plejeenhedens/leverandørens ledelse har kompetencer i forhold til at sikre borgernær ledelse og en organisering, som understøtter dette.
Opfyldt

5) Plejeenhedens/leverandørens ledelse sikrer, at medarbejderne samlet set har de nødvendige kompetencer i forhold til at varetage helhedsplejen.
Opfyldt

6) Plejeenhedens/leverandørens ledelse er tilgængelig for faglig sparring på tværs af døgnet og faggrupper.
Opfyldt

7) Plejeenhedens/leverandørens organisering understøtter en tværfaglig og helhedsorienteret udførelse af hjælpen.
Opfyldt

Tema 3: Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Den bærende værdi om et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund udmøntes i et gensidigt og ligeværdigt samarbejde mellem enheden og disse aktører.

En helhedsorienteret indsats har blik for, at pårørende er en vigtig del af borgerens liv. Pårørende kan være en vigtig samarbejdspartner, når det gælder den daglige hjælp og støtte for borgeren.

1) Borgerne oplever, at pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund inddrages i den enkeltes forløb, hvor det er relevant.
Opfyldt

2) Pårørende oplever at blive inddraget, hvor det er relevant.
Opfyldt

3) Medarbejderne har samlet set kompetencer til at inddrage og samarbejde med pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund.
Opfyldt

4) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med inddragelse af pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund, i det omfang borgeren ønsker det.
Opfyldt

5) Plejeenheden/leverandøren inddrager lokale fællesskaber og civilsamfund som en del af det forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte i helhedsplejen, når det er relevant for den enkelte borger i relation til borgerens ønsker og behov.
Opfyldt

6) Plejeenheden/leverandøren har et samspil med lokale fællesskaber og civilsamfund i forhold til at understøtte borgerne i at deltage i meningsfulde fællesskaber og modvirke ensomhed.
Opfyldt

Skriftlig tilbagemelding på tilsyn - HJP Midt Vesterhav

Oplysninger tilsynsbesøget, tilsynsform og deltagere
Navn på plejeenhed/leverandør og adresse:
HJP Midt Vesterhav
Spangsbjerggade 30
6700 Esbjerg

CVR-nummer: 29189803
P-nummer: 1003330596
SOR-ID: 1078711000016008
Dato for tilsynsbesøg: 19-02-2026

Tilsynet blev foretaget af: Jette Thomsen, tilsynskonsulent ved Ældretilsyn Syd

Baggrund for tilsyn og tilsynsform: Risikobaseret tilsyn - enheden er udtrukket til risikobaseret tilsyn, som er planlagt ved årets start. Tilsynet var anmeldt.

Deltagere ved tilsynet:

• En social- og sundhedsassistent.
• En pædagog.
• En demensvidens-person.
• En ergoterapeut.
• En konsulent fra Esbjerg Kommune - Hjemmeplejen.
• Teamleder Jette Mindedal-Lager.

Deltagere ved den mundtlige orientering:

• En social- og sundhedsassistent.
• En pædagog.
• En demensvidens-person.
• En ergoterapeut.
• To konsulenter fra Esbjerg Kommune - Hjemmeplejen.
• Teamleder Jette Mindedal-Lager.

Datagrundlag og metoder anvendt ved tilsynet:
Enkeltinterview af:

• Fire borgere.
• Fire pårørende.

Gruppeinterview af:

• Fire medarbejdere.
• Teamleder inkl. konsulenter fra Esbjerg Kommune - Hjemmeplejen.

Observation af:

• To medarbejderes dialog og interaktion med borgere.

Sagsnr.: SAG-25/2334

Oplysninger om plejeenheden/leverandøren

Plejeenheden/leverandøren indgår i følgende organisation: Esbjerg Kommune
Følgende teams indgår i/hos plejeenheden/leverandøren:
Leverandøren er inddelt i to zoner:
Ved havet.
Ved skoven.

Antal beboere/borgere plejeenheden/leverandøren leverer helhedspleje til: 245
Den daglige ledelse varetages af: Teamleder Jette Mindedal-Lager
Samlet antal medarbejdere i/hos plejeenheden/leverandøren: 36 medarbejdere fordelt som følger:

• 10 social- og sundhedshjælpere.
• 11 social- og sundhedsassistenter.
• En pædagog.
• Fem ufaglærte på faste timer (garantitimer).
• Ni afløsere, der alle studerer sundhedsfaglige fag.

Øvrige relevante oplysninger:

Samlet vurdering af kvalitet i helhedsplejen Ældretilsynet vurderer at HJP Midt Vesterhav har: God kvalitet
På baggrund af tilsynet er det vurderet, at plejeenheden/leverandøren fremstår med:
Leverandøren fremstår samlet set med god kvalitet.
Ældretilsynet vurderer, at der ingen væsentlige udfordringer er med kvaliteten i helhedsplejen indenfor temaet "Den ældres selvbestemmelse". Ældretilsynet vurderer, at borgerne oplever at have indflydelse på, hvilken hjælp de skal have. Ældetilsynet vurderer, at borgerne oplever kontinuitet både ift. at der er få medarbejdere i hjemmet og at medarbejderne har den samme tilgang til borgerne.
Ældretilsynet vurderer, at der ingen væsentlige udfordringer er med kvaliteten i helhedsplejen indenfor temaet "Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse". Ældretilsynet vurderer, at borgerne har tillid til medarbejdere og ledelse. Ældretilsynet vurderer, at medarbejderne har fagligt råderum og har mulighed for faglige sparring både med hinanden og ledelsen. Derudover er der fokus på, at de rette kompetencer skal være til stede og der er mulighed for faglig udvikling.
Ældretilsynet vurderer, at der ingen væsentlige udfordringer er med kvaliteten i helhedsplejen indenfor temaet "Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund”.
Ældretilsynet vurderer, at både borgere og pårørende oplever at de pårørende bliver inddraget, hvor det er relevant. Ældretilsynet vurderer i øvrigt, at medarbejderne har viden om vigtigheden af at inddrage pårørende, særligt ved borgere med særlige behov. Ældretilsynet vurderer at medarbejderne har kendskab til lokale fællesskaber de kan inddrage i helhedsplejen ved borgeren. Derudover har medarbejderne mulighed for at kontakte kommunens aktivitetsmedarbejder for inspiration og støtte til at sætte gang i eller finde aktiviteter der stemmer overens med borgerens ønsker.

Følgende temaer er belyst:
Tema 1 - Den ældres selvbestemmelse
Tema 2 - Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse
Tema 3 - Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Beskrivelse af evt. sanktion: Ingen.

Tema 1 – Den ældres selvbestemmelse
Begrundelse for vurdering Ældretilsynet vurderer, at leverandøren har god kvalitet i forhold til temaet "Den ældres selvbestemmelse". Alle markører i temaet er opfyldt.
Ældretilsynet lægger vægt på:

• Tre borgere giver udtryk for, at de har indflydelse på planlægningen af hjælpen. Borgerne oplever at blive spurgt i det daglige om, hvad de har brug for den pågældende dag. En borger fortæller, at borgeren har en tæt og god relation til særligt en medarbejder. Det betyder, at borgeren oplever at kunne dele udfordringer eller opgaver med medarbejderen, så de sammen kan finde en løsning. En anden borger fortæller, at borgeren oplevede at hjælpen pludseligt blev lavet om uden at borgeren havde fået en forklaring. Ved interview af medarbejderne giver de udtryk for, at borgeren havde brug for øget hjælp til medicinadministration efter en indlæggelse. Det betød flere besøg samt aflåsning af medicin. Ældretilsynet anerkender at medarbejderne har lavet en faglig vurdering, ved en borger med særlige behov. Borgerne oplever, at det nogenlunde er de samme medarbejdere der kommer hos dem og at alle medarbejdere er søde og venlige. Ældretilsynet vurderer derfor, at borgerne oplever at have selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen ud fra borgernes aktuelle behov og ressourcer. Ældretilsynet vurderer i øvrigt at, borgerne oplever at der er kontinuitet og sammenhæng i den hjælp de modtager og at de bliver mødt med en respektfuld og værdig tone og adfærd.
• Medarbejdere og teamleder beskriver, at leverandøren er inddelt i to zoner. Hver zone består af mindre teams bestående af fire-fem medarbejdere. Medarbejderne er som udgangspunkt to-tre medarbejdere om hver borger. Hver morgen fordeler de opgaver i zonerne, fx. hvis der er to-mands-opgaver. Efterfølgende er der tid til at læse op på de borgere, hver enkelt medarbejder skal ud til. Medarbejderne fortæller at de også er gode til at ringe til hinanden i løbet af dagen, hvis de oplever en ændring hos en borger eller hvis der er spørgsmål. Der er en pædagog ansat i gruppen, som går på tværs af zonerne og derudover har de et tæt samarbejde med ergoterapeut og sygeplejerske. Medarbejderne beskriver, at relationsdannelse til borgerne er meget vigtigt, og de oplever at dialogen om borgerens ønsker og behov er nemmere, når de kender borgeren. Ved nye borgere får medarbejderne en tjekliste med ud til borgeren, hvor der gives ekstra tid til at medarbejderne kan indhente de relevante oplysninger. Der er fokus på at tjeklisten skal være udfyldt inden for 14 dage. Leverandøren anvender besøgsplaner til at beskrive, hvad borgeren har brug for og hvordan hjælpen skal udføres. Derudover dokumenteres også hvad der er vigtigt for borgeren, fx at borgeren altid har været velsoigneret eller, at borgeren ønsker at vedligeholde funktion i sine ben for at kunne gå på trapper til sin lejlighed. Ældretilsynet vurderer derfor, at leverandøren arbejder systematisk med at sikre, at der er kontinuitet i helhedsplejen samt færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet og arbejder systematisk og fleksibelt med at inddrage borgerens ønsker og behov i helhedsplejen på tværs af døgnet og faggrupper.
• Medarbejdere og teamleder beskriver, at de afholder borgerrettede samarbejdsmøder, hvor relevante faggrupper deltager. Det er vigtigt at de medarbejdere, der har kontakt med pågældende borger, kan deltage i mødet og de planlægger mødet så flest mulige kan deltage. Teamleder fortæller at de også nogle gange inviterer pårørende med på disse møder, de kan både deltage fysisk, via telefon eller via Teams. På mødet drøftes hvad der skal ske hos borgeren og hvem der løser hvilke opgaver, og herefter skrives det i omsorgs-systemet så alle har adgang og mulighed for at læse hvad den fremadrettede plan er. Medarbejderne beskriver, at de anvender forskellige metoder til at afdække borgernes behov. De nævner fx. perspektivskifte, isbjerget og blomsten. Medarbejderne giver udtryk for, at modellerne bruges ubevidst ude ved borgerne. De fortæller at de har lommekort med i uniformen, så hvis de føler sig låst fast i en situation, kan de tage dem op og få inspiration. Pædagogen der er ansat i enheden, går på tværs af zonerne.

Pædagogen kan løse alle opgaver, men har særligt fokus på de borgere der har brug for pædagogisk støtte. Ældretilsynet observerer to medarbejderes tilgang, og dialog med to borgere med særlige behov. Medarbejderne er lyttende og rolige omkring situationen, og får skabt en god stemning til trods for at borgerne var nervøse for tilsynets besøg.
Ældretilsynet vurderer derfor, at leverandøren arbejder systematisk med metoder, der tilgodeser selvbestemmelse hos borgerne og har fokus på borgere med særlige behov såsom borgere med demenssygdomme, andre kognitive funktionsnedsættelser, psykiske lidelser, misbrug m.fl.

• Medarbejderne beskriver, at de har fokus på at inddrage borgerne i de daglige aktiviteter, hvis de kan. I Esbjerg kommune arbejders der med "spot en borger". Konceptet fungerer på den måde, at når en medarbejder oplever et funktionstab eller ændring hos borgeren, beskriver medarbejderen det i systemet under "spot en borger". Medarbejderen sender en besked til ergoterapeuten, som vurderer henvendelsen. Ergoterapeuten kan tage over på en opgave, for at vurdere borgeren. Det kommunikeres enten via systemet eller planlægger, hvis ergoterapeuten fx. overtager et morgenbesøg. Derudover afholdes der sygeplejefagligt møde to gange i ugen, hvor der drøftes sygeplejefaglige udfordringer.

Ældretilsynet vurderer derfor, at leverandøren arbejder systematisk med forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgange i helhedsplejen for at understøtte borgerens livsglæde og selvhjulpenhed.
Ældretilsynet vurderer, at leverandøren med fordel kan have fokus på:

• At sikre at borger forstår og føler sig inddraget i planen.

Tema 2 – Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse
Begrundelse for vurdering Ældretilsynet vurderer, at leverandøren har god kvalitet i forhold til temaet "Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse". Alle markører i temaet er opfyldt.
Ældretilsynet lægger vægt på:

• Borgerne beskriver, at de er trygge ved de medarbejdere der kommer i hjemmet. En borger siger: "jeg har det godt med dem (Red.: medarbejderne)". En borger fortæller om en større operation, borgeren skal igennem, og i den forbindelse kommer borgeren ind på, at medarbejderne har været en stor støtte for borgeren. Medarbejderne har givet sig tid til at lytte til borgerens bekymring og forsøgt at berolige borgeren. Borgeren beskriver et trygt rum, hvor bekymringer og glæder kan deles med medarbejderne. Ældretilsynet vurderer derfor, at borgerne udtrykker tillid til leverandørens medarbejdere og ledelse.
• Medarbejderne beskriver, at de kender hinanden på tværs og er gode til at bruge hinanden i det daglige arbejde. De ved hvem der er på arbejde, og hvem der kører hvor og derfor kan de nemt få sparring. Team Vesterhav har for nyligt været i et forløb, hvor fokus var at blive bedre til at bruge hinanden i det daglige. Medarbejderne beskriver at forløbet har gjort dem bevidste om hinandens styrker og svagheder, hvilket de kan bruge aktivt i arbejdet. Medarbejderne oplever en tydelig leder som har tillid til deres arbejde og at planlægningen er fleksibel. Det er den samme medarbejder, der kommer hos den samme borger i løbet af dagen, hvilket medvirker til at det er nemmere at tilpasse hjælpen til borgerens aktuelle behov. Ældretilsynet vurderer derfor, at medarbejderne udtrykker tillid til samarbejdet med hinanden og ledelsen og at medarbejderne har medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen samt fagligt råderum til at tilpasse hjælpen ud fra borgerens behov.
• Medarbejderne fortæller, at teamlederen altid er til stede. Teamlederen deltager i diverse møder og tager gerne dialogen med borgere og pårørende, hvis der brug for det. Teamlederen fortæller, at hvis medarbejderne selv kan, så støtter teamlederen dem i at tage opgaven selv. Teamlederen arbejder på at få lavet tydelige arbejdsgange og beskrivelser for at sikre en systematisk håndtering af opgaven. Teamlederen oplever, at det gør arbejdet nemmere både for medarbejderne og teamleder. Medarbejderne beskriver, at de altid kan få fat på teamlederen. Teamlederen er til stede om morgenen og også gerne i overlappet til aftenvagt - derudover kan medarbejderne altid ringe. Aftenvagten inviteres også med på teams til diverse møder, det er dog ikke altid de deltager, men de har muligheden. Ældretilsynet vurderer derfor, at ledelsen har kompetencer i forhold til at sikre den borgernære ledelse og en organisering, som understøtter dette og at ledelsen er tilgængelig for faglig sparring på tværs af døgnet og faggrupper.
• Teamlederen beskriver, at der er fokus på både faglige og personlige kompetencer hos medarbejderne. Leverandøren benytter kompetence-skemaer, med beskrivelser af hvad hver enkelt medarbejder har kompetencer indenfor. Der er mulighed for kompetenceudvikling både i kommunen og lokalt hos leverandøren. Ved nye medarbejdere har teamlederen også et fokus på hvilke kompetencer der mangler i gruppen - derfor blev der fx ansat en pædagog for nogle år siden. Teamlederen vurderede, at den borgergruppe leverandøren havde, kaldte på pædagogiske kompetencer. Medarbejderne fortæller, at de også bruger hinandens kompetencer og sparrer med hinanden ift. hvad der lykkes for den enkelte medarbejder. Medarbejder beskriver også, at ergoterapeut og demensvidens-person er gode tværfaglige samarbejdspartner. Der afholdes både faste møder med tværfaglig deltagelse og borgerrettede møder, hvor de faggrupper der er relevante indkaldes. Ældretilsynet vurderer derfor, at leverandørens ledelse sikrer, at medarbejderne samlet set har de nødvendige kompetencer i forhold til at varetage helhedsplejen og at leverandørens organisering understøtter den tværfaglig og helhedsorienteret udførelse af hjælpen.

Tema 3 – Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og
civilsamfund

Ældretilsynet vurderer, at leverandøren har god kvalitet i forhold til temaet "Et samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund". Alle markører i temaet er opfyldt. Ældretilsynet lægger vægt på:

• Borgerne fortæller, at leverandøren har en god kontakt med deres pårørende og de oplever, at pårørende bliver kontaktet når det er relevant. En borger giver udtryk for, at medarbejderne havde kontaktet en pårørende, selvom borgeren havde bedt om, at det var en elektriker der skulle kontaktes. Borgeren havde følt, at medarbejderne var gået lidt bagom ryggen på borgeren, hvilket ikke havde været rart. Medarbejderne bekræfter, at de ofte har kontaktet den pårørende, fordi den pårørende har været god til at få styr på de ting der skulle laves. Medarbejderne beskriver i øvrigt, at de er opmærksomme på at få samtykke fra borgeren, inden der tages kontakt til pårørende. En borger beskriver, at borgeren er opstartet til aktiviteter inden der var hjemmepleje i hjemmet og at medarbejderne har været med til at motivere til at komme afsted. Ældretilsynet vurderer derfor, at borgerne oplever, at pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund inddrages i den enkeltes forløb, hvor det er relevant.
• De pårørende beskriver, at de bliver kontaktet når der sker ændringer i borgers funktion eller hvis der mangler noget i hjemmet. En pårørende beskriver, at der ikke er lavet nogle aftaler om, hvem der skal kontaktes og at den pårørende undrer sig over, at det altid er pågældende pårørende, der bliver kontaktet og ikke en af de andre søskende. Den pårørende beskriver, at der ikke har været en forventningsafstemning af, hvor meget de pårørende skulle være involveret. Medarbejderne beskriver, at det altid har været den pårørende der har stået i deres system som primære kontakt. De pårørende giver udtryk for, at de ved hvem de skal kontakte hos leverandøren, hvis de har spørgsmål. En pårørende til en borger med særlige behov beskriver, at der har været afholdt flere møder under borgerens forløb, da det har været vigtigt at have en tæt dialog, grundet en svær situation. Ældretilsynet vurderer, at pårørende samlet set oplever at blive inddraget, hvor det er relevant.
• Medarbejderne beskriver, at det er meget situationsbestemt, hvordan og hvem der kontakter pårørende. Medarbejderne er bevidste om, at pårørende kan være en meget vigtig samarbejdspartner ift. at lykkedes med at hjælpe borgeren. Medarbejderne oplyser, at der netop har være en aktivitetsmedarbejder fra kommunen på besøg. Aktivitetsmedarbejderen har kendskab til aktiviteter rundt i kommunen og er en god samarbejdspartner for medarbejderne. Det har betydet, at nogle af deres borgere er kommet i gang med nye aktiviteter, fx en der er begyndt at spille guitar igen. Ældretilsynet vurderer derfor, at medarbejderne samlet set har kompetencerne til at inddrage og samarbejde med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.
• Teamleder fortæller, at den tjekliste de udfylder ved nye borgere, også indeholder information om borgerens ønsker og mål. Medarbejderne beskriver flere aktiviteter fx. mandeklub, strikkeklub, kortklub osv. I dialogen med borgeren, bliver medarbejderne opmærksomme på, om borgeren har et ønske om at deltage i aktiviteter og kan tage fat i kommunens aktivitetsmedarbejder. De afholder flere tværfaglige møder, hvor de deler den viden de har og får faglig sparring omkring, hvilke muligheder der er. Ældretilsynet vurderer derfor, at leverandøren arbejder systematisk med inddragelse af pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund, i det omfang borgeren ønsker det. Derudover inddrager leverandøren de lokale fællesskaber og civilsamfund og har et samspil i det omfang borgeren ønsker det.

Ældretilsynet vurderer, at leverandøren med fordel kan have fokus på:

• Løbende afklaring af ønsker om og behovet for inddragelse af pårørende.
• Systematisk at afdække borgernes ønsker om deltagelse i aktiviteter.

Tema 1: Den ældres selvbestemmelse
Den bærende værdi om den ældres selvbestemmelse afspejles ved borgeres løbende indflydelse på den hjælp og støtte, som borgeren modtager i det daglige. Selvbestemmelse skal ske i overensstemmelse med borgerens aktuelle livssituation fra start til slut i et forløb.

1) Borgeren oplever at have selvbestemmelse og løbende indflydelse på tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen ud fra borgerens aktuelle behov og ressourcer.
Opfyldt

2) Borgeren oplever, at der er kontinuitet og sammenhæng i den hjælp og støtte, der modtages.
Opfyldt

3) Borgeren oplever at blive mødt med en respektfuld og værdig tone og adfærd.
Opfyldt

4) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med at sikre, at der er kontinuitet i helhedsplejen samt færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet.
Opfyldt

5) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk og fleksibelt med at inddrage borgerens ønsker og behov i helhedsplejen på tværs af døgnet og faggrupper.
Opfyldt

6) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med metoder, der tilgodeser selvbestemmelsen hos borgerne og har fokus på borgere med særlige behov såsom borgere med demenssygdomme, andre kognitive funktionsnedsættelser, psykiske lidelser, misbrug m.fl.
Opfyldt

7) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgange i helhedsplejen for at understøtte borgernes livsglæde og selvhjulpenhed.
Opfyldt

Tema 2: Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse
Den bærende værdi om tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse afspejles ved, at faglige beslutninger om hjælpen i forløbet foregår i mødet mellem borgeren og de udførende medarbejdere. Borgernær ledelse indebærer bl.a., at ledelsen er tilgængelig og sikrer faglig sparring i det daglige samt giver medarbejderne ansvar og medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen.

1) Borgerne udtrykker tillid til plejeenhedens/leverandørens medarbejdere og ledelse.
Opfyldt

2) Medarbejderne udtrykker tillid til samarbejdet med hinanden og
ledelsen.
Opfyldt

3) Medarbejderne har medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen samt fagligt råderum til at tilpasse hjælpen ud fra borgerens behov.
Opfyldt

4) Plejeenhedens/leverandørens ledelse har kompetencer i forhold til at sikre borgernær ledelse og en organisering, som understøtter dette.
Opfyldt

5) Plejeenhedens/leverandørens ledelse sikrer, at medarbejderne samlet set har de nødvendige kompetencer i forhold til at varetage helhedsplejen.
Opfyldt

6) Plejeenhedens/leverandørens ledelse er tilgængelig for faglig sparring på tværs af døgnet og faggrupper.
Opfyldt

7) Plejeenhedens/leverandørens organisering understøtter en tværfaglig og helhedsorienteret udførelse af hjælpen.
Opfyldt

Tema 3: Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund Den bærende værdi om et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund udmøntes i et gensidigt og ligeværdigt samarbejde mellem enheden og disse aktører.
En helhedsorienteret indsats har blik for, at pårørende er en vigtig del af borgerens liv. Pårørende kan være en vigtig samarbejdspartner, når det gælder den daglige hjælp og støtte for borgeren.

1) Borgerne oplever, at pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund inddrages i den enkeltes forløb, hvor det er relevant.
Opfyldt

2) Pårørende oplever at blive inddraget, hvor det er relevant.
Opfyldt

3) Medarbejderne har samlet set kompetencer til at inddrage og samarbejde med pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund.
Opfyldt

4) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med inddragelse af pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund, i det omfang borgeren ønsker det.
Opfyldt

5) Plejeenheden/leverandøren inddrager lokale fællesskaber og civilsamfund som en del af det forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte i helhedsplejen, når det er relevant for den enkelte borger i relation til borgerens ønsker og behov.
Opfyldt

6) Plejeenheden/leverandøren har et samspil med lokale fællesskaber og civilsamfund i forhold til at understøtte borgerne i at deltage i meningsfulde fællesskaber og modvirke ensomhed.
Opfyldt

Skriftlig tilbagemelding på tilsyn - HJP BR Bramming
Oplysninger tilsynsbesøget, tilsynsform og deltagere
Navn på plejeenhed/leverandør og adresse:
HJP BR Bramming
Solgårdsvej 6
6740 Bramming

CVR-nummer: 29189803
P-nummer: 1011883210
SOR-ID: 1078641000016003
Dato for tilsynsbesøg: 20-01-2026

Tilsynet blev foretaget af:
Dorte Møller Salomonsson
Fie Bloch Kristensen

Baggrund for tilsyn og tilsynsform: Risikobaseret tilsyn - leverandøren er udtrukket til risikobaseret tilsyn ved årets start.
Tilsynet var anmeldt.
Efter anmeldelse af det risikobaserede tilsyn modtog Ældretilsyn Syd en
bekymringshenvendelse via ældrelinjen. Henvendelsen omhandlede markører inden for alle vurderingskonceptets temaer 'Den ældres selvbestemmelse,' 'Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse' samt 'Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.'
Deltagere ved tilsynet:
I tilsynet deltog:
• Teamleder Elisa Dyreborg.
• En konsulent i hjemmeplejen.
• En ergoterapeut.
• En social og sundhedsassistent, som fungerer som demensvidensperson i 3
hjemmeplejeenheder.
• En social og sundhedsassistent, som arbejder i aftenvagt.
• En social og sundhedshjælper, som arbejder i dagvagt.
Deltagere ved den mundtlige orientering:
Ved den mundtlige tilbagemelding deltog:
• Teamleder Elisa Dyreborg.
• Konsulent i hjemmeplejen.
• En ergoterapeut.
• En social og sundhedsassistent.
• En social og sundhedsassistent.
• En social og sundhedshjælper.
Datagrundlag og metoder anvendt ved tilsynet:
• Interview af: fire borgere, fire pårørende, fire medarbejdere og ledelsen.
• Observationer af borger- og medarbejderkontakt.
Sagsnr.: SAG-25/2327

Oplysninger om plejeenheden/leverandøren
Plejeenheden/leverandøren indgår i følgende organisation:
Hjemmeplejen Bramming indgår i Esbjerg kommune.
Følgende teams indgår i/hos plejeenheden/leverandøren:
Leverandøren er opdelt i to teams, som benævnes Zone Øst og Team Vest.
Antal beboere/borgere plejeenheden/leverandøren leverer helhedspleje til:
Leverandøren yder helhedspleje til 182 borgere – herunder er nogle kun tilknyttet som nødkald.
Den daglige ledelse varetages af:
Den daglige ledelse varetages af Elisa Dyreborg.
Samlet antal medarbejdere i/hos plejeenheden/leverandøren:
Enheden har i alt 58 fastansatte medarbejdere, heraf:
• 14 social og sundhedsassistenter.
• 30 social og sundhedshjælper.
• 5 ufaglærte medarbejdere.
• 1 i fleksjob.
• 8 afløsere.
Øvrige relevante oplysninger:
Side 4 af 15
Samlet vurdering af kvalitet i helhedsplejen
Ældretilsynet vurderer at HJP BR Bramming har: God kvalitet
På baggrund af tilsynet er det vurderet, at plejeenheden/leverandøren fremstår med:
Leverandøren fremstår samlet set med god kvalitet.
Ældretilsynet vurderer, at der ikke er væsentlige udfordringer med kvaliteten i helhedsplejen.
Ældretilsynet vurderer, at der generelt er kontinuitet i indsatsen, så borgerne oplever
sammenhæng i den hjælp og støtte, de modtager. Der arbejdes samtidig systematisk med at
understøtte borgernes selvhjulpenhed gennem forebyggende, vedligeholdende og
rehabiliterende tilgange.
Ældretilsynet vurderer, at borgerne mødes af kompetente medarbejdere, som formår at tilpasse
hjælpen efter borgernes individuelle behov. Både borgere, ledelse og medarbejdere giver udtryk
for at have tillid til hinanden.
Ældretilsynet vurderer endvidere, at leverandøren arbejder i samspil med pårørende, lokale
fællesskaber og civilsamfundet, men at leverandøren med fordel kan have øget fokus på at sikre
en systematik for den løbende dialog og opfølgning med pårørende.
Følgende temaer er belyst:
• Tema 1, den ældres selvbestemmelse
• Tema 2, tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse
• Tema 3, et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Beskrivelse af evt. sanktion:
Ingen
Side 5 af 15
Begrundelse for den samlede vurdering
Tema 1 – Den ældres selvbestemmelse
Begrundelse for vurdering
Ældretilsynet vurderer, at leverandøren har god kvalitet i forhold til temaet "Den ældres
selvbestemmelse".
Alle markører i temaet er opfyldt.
Ældretilsynet lægger vægt på:

• Borgerne fortæller, at de har medindflydelse på den hjælp, de modtager. De oplever, at medarbejderne tilpasser indsatsen efter deres aktuelle behov og ressourcer. Både borgere og pårørende giver konkrete eksempler på dette – fx at bad og morgenpleje flyttes, når borgeren udtrykker ønske herom. Borgerne oplever generelt en omsorgsfuld, respektfuld og værdig tone og adfærd fra medarbejderne. En borger fortæller dog, at det hænder, at afløsere ikke præsenterer sig og heller ikke bærer navneskilt. Borgeren oplever det som ubehageligt ikke at kende navnet på den person, der yder hjælpen. Ældretilsynet vurderer, at borgerne oplever selvbestemmelse og indflydelse på hjælpen samt bliver mødt med en respektfuld og værdig tilgang fra medarbejderne.
• Medarbejderne fortæller, at der ved opstartsmøder anvendes et struktureret interview med henblik på at afdække borgerens livshistorie, vaner og ønsker til hjælpen. Medarbejderne oplyser, at de så vidt muligt altid forsøger at imødekomme borgernes ønsker, og at ændringer ofte kan gennemføres med én dags varsel. Ændringer kan også imødekommes på baggrund af henvendelser fra pårørende, eksempelvis når pårørende har behov for at kunne deltage i en aktivitet. I sådanne tilfælde kan der tilbydes ekstra støtte den pågældende dag. Ved borgere med særlige behov – såsom demenssygdomme, psykiske lidelser og misbrug – ydes en ekstra indsats for at sikre selvbestemmelse og kontinuitet. Her er der særligt fokus på, at det så vidt muligt er de samme medarbejdere, der kommer i hjemmet, og der afholdes flere borgerrettede møder. For borgere med demens er der tilknyttet en demens vidensperson, som løbende følger op på forløbet. For borgere med psykiske sygdomme og misbrug indgår leverandøren i et tværfagligt samarbejde med relevante botilbud og bostøtten. Ældretilsynet vurderer, at leverandøren arbejder systematisk med metoder, der understøtter borgernes selvbestemmelse og har et særligt fokus på borgere med komplekse og særlige behov.
• Leverandøren oplyser, at der arbejdes målrettet med at sikre kontinuitet i de medarbejdere, der besøger borgerne. Dette sker i tæt samarbejde med planlæggeren og i forbindelse med den daglige justering af ruterne på morgenmøderne. Enkelte borgere oplever dog variation i kontinuiteten hen over ugen, særligt i weekenden, hvor hjælpen ofte gives senere end på hverdage. For en af de borgere, Ældretilsynet talte med, medførte ændringerne i de faste rutiner i weekenden så stor uro, at borgeren afslog at få støttestrømper på. Hjælpen kom først kl 11, hvor borger i hverdagene får hjælp kl 9.00. Teamlederen oplyser, at bemandingen i weekenden er lavere, hvilket kan gøre det vanskeligt at opretholde samme kontinuitet som på hverdage og medarbejderne er nød til at prioritere i opgaverne. Der indledes derfor en dialog med borgerne for at skabe forståelse for ændringerne. Leverandøren oplyser, at kontinuiteten i indsatsen yderligere understøttes af opdaterede besøgsplaner. Medarbejderne fortæller, at der er fokus på at dokumentere og følge op på ændringer i borgerens behov – eksempelvis ved forværring. Alle medarbejdere, herunder også afløsere, forventes at orientere sig i besøgsplanen før hvert besøg. Både borgere og enkelte pårørende fortæller dog, at ikke alle afløsere orienterer sig tilstrækkeligt i besøgsplanerne. Det opleves, at basale men vigtige opgaver kan glippe – eksempelvis at minde borgeren om at tage høreapparat i, sikre at døren låses eller benytte den korrekte indgang. Overordnet oplever borgerne dog, at medarbejderne er opdaterede i planerne. Medarbejderne oplyser, at der kun sjældent anvendes vikarer. Ved sygefravær, ferie og lignende dækkes opgaverne typisk af faste medarbejdere der tager ekstra vagter eller af de faste afløsere. Dette bidrager til kontinuitet og til, at medarbejderne har kendskab til borgernes behov. Teamlederen oplyser, at der pågår en proces med at omvisitere borgerne i henhold til den nye ældrelov, således at borgerne efter visitation modtager helhedspleje, hvor også rengøringsindsatsen indgår. Der er dog fortsat en del borgere, som modtager hjemmepleje fra leverandøren og rengøring fra et privat firma. Ældretilsynet vurderer, at leverandøren generelt sikrer kontinuitet i helhedsplejen og arbejder for at begrænse antallet af forskellige medarbejdere i hjemmet.
• Leverandøren oplyser, at der arbejdes systematisk med forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgange i helhedsplejen. Systematikken understøttes gennem månedlige zonemøder med tværfaglig deltagelse, teammøder og triageringsmøder, som afholdes tre gange om ugen. Terapeuterne har adgang til Cura og beskriver her indsatsen, når en borger skal tilbydes en særlig forebyggende eller rehabiliterende indsats. Medarbejderne fortæller, at de i hverdagen har fokus på de små handlinger, der kan bidrage til at vedligeholde borgerens færdigheder og funktionsniveau. Et eksempel er, når en borger beder om hjælp til at hente posten, og medarbejderen foreslår: “Skal vi ikke hente den sammen?” Medarbejderne beskriver også situationer, hvor de sammen med borgeren prioriterer, hvordan borgerens energi og ressourcer bedst anvendes. På dage med mange aktiviteter kan der derfor tilbydes lidt mere støtte. Ældretilsynet vurderer, at leverandøren arbejder systematisk med forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgange i helhedsplejen.

Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden/leverandøren med fordel kan have fokus på:

• At alle medarbejdere – herunder også afløsere – præsenterer sig og bærer tydelig identifikation.
• At alle medarbejdere – herunder også afløsere – orienterer sig i besøgsplanen vedrørende borgernes helhedspleje, inden de møder borgeren.
• At sikre tydelig dialog med borgerne ved ændringer i tidspunktet for indsatsen, særligt i weekenden.

Tema 2 – Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse
Begrundelse for vurdering
Ældretilsynet vurderer, at leverandøren har god kvalitet i forhold til temaet "Tillid til
medarbejderne og den borgernære ledelse."
Alle markører i temaet er opfyldt.
Ældretilsynet lægger vægt på:

• Borgerne giver udtryk for, at de har tillid til både medarbejdere og ledelse. En borger udtaler: "Der er ægte engagement" og fortæller om brugen af nødkald: "Der kommer de næsten med det samme." Ældretilsynet vurderer, at borgerne har en tillidsfuld relation til både ledelsen og medarbejderne.
• Medarbejderne oplever tillid i samarbejdet – både kollegialt og i relation til den daglige leder. De fortæller, at de har stor tillid til ledelsen, føler sig trygge ved at henvende sig, når noget er udfordrende, og oplever, at lederen har tillid til, at opgaverne bliver løst. Teamlederen oplyser, at borgernær ledelse sikres gennem synlighed og tilgængelighed i hverdagen – både for medarbejderne og for borgerne. Over for borgerne sker det via telefonkontakt eller ved at deltage i møder i hjemmet. Teamlederen udtaler fx: “Medarbejderne kan altid komme ind og snakke, og i forhold til borgerne tager jeg gerne ud.” Teamlederen deltager desuden i morgenmøder, zonemøder, teammøder og borgerrelaterede møder, når det er muligt. For at være til stede på tværs af vagtlag tilpasser teamlederen sine mødetider flere gange om ugen, så aftenvagterne har mulighed for at opsøge sparring. Ældretilsynet vurderer, at der er et tillidsfuldt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse, samt at der udøves borgernær ledelse gennem en synlig leder, der er tilgængelig for sparring.
• Teamlederen oplyser, at der er fokus på, at medarbejderne besidder de relevante kompetencer til at varetage helhedsplejen. Alle medarbejdere kompetenceafklares ved ansættelse, så det tydeliggøres, hvilke erfaringer de kommer med, og hvilke områder de har behov for oplæring i. Nye medarbejdere – herunder også afløsere – gennemgår et introduktionsforløb på to til tre uger, afhængigt af deres erfaring. Under forløbet gennemføres løbende evalueringer, som vurderer, hvornår den enkelte medarbejder er klar til selvstændigt at varetage opgaverne. Når der ansættes ufaglærte medarbejdere, følger de et fast oplæringsprogram, og de motiveres til – efter to års ansættelse – at påbegynde uddannelse på Social- og Sundhedsskolen med henblik på at blive social- og sundhedshjælpere. Ældretilsynet bemærker, at medarbejderne i dialogen demonstrerer kendskab til redskaber inden for personcentreret omsorg og anvender dem i deres faglige refleksioner. Medarbejderne fortæller, at der i Cura findes “lommekort”, som indeholder værktøjer som blomstermodellen, ISBAR, perspektivskifte og isbjerget, som kan støtte de faglige refleksioner, når en situation er udfordrende. Der afholdes desuden undervisning én gang om måneden. Næste undervisningsgang omhandler 'brobygning og civilsamfund'. Ældretilsynet vurderer, at ledelsen sikrer, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at levere helhedspleje.
• Leverandøren understøtter systematisk en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, idet der er ansat to ergoterapeuter og to fysioterapeuter, som fysisk er placeret på samme adresse som leverandøren, men understøtter 3 hjemmeplejeenheder. Terapeuterne deltager i zonemøderne og kan deltage i borgerrettede møder. Terapeuterne sikrer desuden synlighed og tilgængelighed for daglig sparring. Sygeplejerskerne deltager fast i triagemøderne og spiser aftensmad med hjemmeplejen to gange om ugen for at være tilgængelige for faglig sparring og løbende koordinering. Ældretilsynet vurderer, at enhedens organisering understøtter en tværfaglig og helhedsorienteret udførelse af hjælpen.

Tema 3 – Samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Begrundelse for vurdering
Ældretilsynet vurderer, at leverandøren har god kvalitet i forhold til temaet "Samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund."
Næsten alle markører i temaet er opfyldt.
Ældretilsynet lægger vægt på:

• Borgerne oplyser, at deres pårørende inddrages, når det er relevant og i overensstemmelse med borgernes egne ønsker. De pårørende fortæller, at de bliver kontaktet i forbindelse med praktiske opgaver og ved kritiske situationer. Nogle pårørende oplever dette som passende, mens en pårørende efterspørger en mere systematisk tilgang til samarbejdet mellem pårørende og hjemmeplejen. Den pårørende udtaler bl.a.: “Kommunikationen med de pårørende kunne være bedre” og “at have de snakke en gang imellem, så man får en ligeværdig snak – for at følge op på ting og få skitseret aftaler”. Generelt oplever de pårørende et godt samarbejde med de medarbejdere, de møder i hjemmet. Medarbejderne fortæller, at der ved opstart af et forløb er dialog med borgerne om samarbejdet med pårørende, forudsat at borgeren giver samtykke. De oplyser samtidig, at der ikke findes en generel systematik for at tilbyde opfølgende samtaler med de pårørende med henblik på forventningsafstemning og forebyggelse af misforståelser. Medarbejderne fortæller dog, at der er en systematik i samarbejdet med pårørende til borgere med demenssygdomme. Medarbejderne understreger desuden, at de har forståelse for betydningen af et godt samarbejde med pårørende, men at inddragelsen afhænger af borgerens ønsker. En medarbejder udtaler: "Der kan også være borgere, som ønsker, at deres pårørende gør det hele, og her kan de pårørende måske opleve, at der ikke er struktur fra vores side." Ældretilsynet vurderer, at borgerne oplever, at deres pårørende inddrages, når det er relevant, og at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til samarbejdet. Ældretilsynet vurderer samtidig, at leverandøren ikke har en systematik for inddragelse af pårørende på tværs af alle borgergrupper.
• Borgerne fortæller, at de har aktivitet og samvær i det omfang, de ønsker og formår. Medarbejderne oplyser, at de har fokus på at inddrage lokale fællesskaber og civilsamfundet, når det er relevant for den enkelte borger. De fortæller, at de har kendskab til lokale tilbud og aktiviteter, som de kan vejlede borgerne om – fx Røde Kors, besøgsvenner, dagscentre og vågetjenesten. En pårørende fortæller, at hjemmeplejen hjalp vedkommendes mor med at komme i dagcenter tre gange om ugen, herunder også at sikre transporten dertil. Ældretilsynet vurderer, at leverandøren har fokus på at inddrage lokale fællesskaber og civilsamfundet, når det er relevant for borgerne.

Ældretilsynet vurderer, at plejeenheden/leverandøren med fordel kan have fokus på:

• At sikre en systematik for den løbende dialog og opfølgning med pårørende.

Tema 1: Den ældres selvbestemmelse
Den bærende værdi om den ældres selvbestemmelse afspejles ved borgeres løbende indflydelse på den hjælp og støtte, som borgeren modtager i det daglige.
Selvbestemmelse skal ske i overensstemmelse med borgerens aktuelle livssituation fra start til slut i et forløb.

1) Borgeren oplever at have selvbestemmelse og løbende indflydelse på tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen ud fra borgerens aktuelle behov og ressourcer.
Opfyldt

2) Borgeren oplever, at der er kontinuitet og sammenhæng i den hjælp og støtte, der modtages.

3) Borgeren oplever at blive mødt med en respektfuld og værdig tone og adfærd.
Opfyldt

4) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med at sikre, at der er kontinuitet i helhedsplejen samt færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet.
Opfyldt

5) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk og fleksibelt med at inddrage borgerens ønsker og behov i helhedsplejen på tværs af døgnet og faggrupper.
Opfyldt

6) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med metoder, der tilgodeser selvbestemmelsen hos borgerne og har fokus på borgere med særlige behov såsom borgere med demenssygdomme, andre kognitive funktionsnedsættelser, psykiske lidelser, misbrug m.fl.
Opfyldt

7) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgange i helhedsplejen for at understøtte borgernes livsglæde og selvhjulpenhed.
Opfyldt

Tema 2: Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse
Den bærende værdi om tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse afspejles ved, at faglige beslutninger om hjælpen i forløbet foregår i mødet mellem borgeren og de udførende medarbejdere. Borgernær ledelse indebærer bl.a., at ledelsen er tilgængelig og sikrer faglig sparring i det daglige samt giver medarbejderne ansvar og medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen.

1) Borgerne udtrykker tillid til plejeenhedens/leverandørens medarbejdere og ledelse.
Opfyldt

2) Medarbejderne udtrykker tillid til samarbejdet med hinanden og ledelsen.
Opfyldt

3) Medarbejderne har medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen samt fagligt råderum til at tilpasse hjælpen ud fra borgerens behov.
Opfyldt

4) Plejeenhedens/leverandørens ledelse har kompetencer i forhold til at sikre borgernær ledelse og en organisering, som understøtter dette.
Opfyldt

5) Plejeenhedens/leverandørens ledelse sikrer, at medarbejderne samlet set har de nødvendige kompetencer i forhold til at varetage helhedsplejen.
Opfyldt

6) Plejeenhedens/leverandørens ledelse er tilgængelig for faglig sparring på tværs af døgnet og faggrupper.
Opfyldt

7) Plejeenhedens/leverandørens organisering understøtter en tværfaglig og helhedsorienteret udførelse af hjælpen.
Opfyldt


Tema 3: Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund

Den bærende værdi om et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund udmøntes i et gensidigt og ligeværdigt samarbejde mellem enheden og disse aktører.

En helhedsorienteret indsats har blik for, at pårørende er en vigtig del af borgerens liv. Pårørende kan være en vigtig samarbejdspartner, når det gælder den daglige hjælp og støtte for borgeren.


1) Borgerne oplever, at pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund inddrages i den enkeltes forløb, hvor det er relevant.
Opfyldt

2) Pårørende oplever at blive inddraget, hvor det er relevant.
Opfyldt

3) Medarbejderne har samlet set kompetencer til at inddrage og samarbejde med pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund.
Opfyldt

4) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med inddragelse af pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund, i det omfang borgeren ønsker det.
Ikke opfyldt
Leverandøren kan ikke redegøre for en systematisk inddragelse af pårørende og en pårørende efterspørger en systematik for let løbende samarbejde for at forventningsafstemme.

5) Plejeenheden/leverandøren inddrager lokale fællesskaber og civilsamfund som en del af det forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte i helhedsplejen, når det er relevant for den enkelte borger i relation til borgerens ønsker og behov.
Opfyldt

6) Plejeenheden/leverandøren har et samspil med lokale fællesskaber og civilsamfund i forhold til at understøtte borgerne i at deltage i meningsfulde fællesskaber og
modvirke ensomhed.
Opfyldt
 

 

Skriftlig tilbagemelding på tilsyn - HJP BR Tjæreborg - 25.11.25
Oplysninger tilsynsbesøget, tilsynsform og deltagere

Navn på plejeenhed/leverandør og adresse:
HJP BR Tjæreborg
Skolevej 35
6731 Tjæreborg

CVR-nummer: 29189803
P-nummer: 1003330729
SOR-ID: 1078661000016002
Dato for tilsynsbesøg: 25-11-2025
Tilsynet blev foretaget af: Jette Thomsen

Baggrund for tilsyn og tilsynsform:
Risikobaseret tilsyn - enheden er udtrukket til risikobaseret tilsyn, som er planlagt ved årets start.
Tilsynet var anmeldt.

Deltagere ved tilsynet:

• Tre medarbejdere.
• To konsulenter fra Esbjerg kommune, henholdsvis fra Myndighed og Faglig Udvikling og fra Hjemmeplejen.
• Susan Svedal, teamleder.

Deltagere ved den mundtlige orientering:

• Tre medarbejdere.
• To konsulenter fra Esbjerg kommune, henholdsvis fra Myndighed og Faglig Udvikling og fra Hjemmeplejen.
• Susan Svedal, teamleder.

Datagrundlag og metoder anvendt ved tilsynet:
Interview af:

• To borgere.
• Tre pårørende.
• Tre medarbejdere.
• Teamleder inkl. to konsulenter fra Esbjerg Kommune, henholdsvis fra Myndighed & Faglig Udvikling og fra Hjemmeplejen.

Observation af medarbejderes interaktion med borger/pårørende ved introduktion til
ældretilsynet.
Sagsnr.: SAG-25/2329

Oplysninger om plejeenheden/leverandøren
Plejeenheden/leverandøren indgår i følgende organisation: Esbjerg Kommune.
Følgende teams indgår i/hos plejeenheden/leverandøren: Leverandøren er inddelt i zone 1 og zone 2.
Antal beboere/borgere plejeenheden/leverandøren leverer helhedspleje til: 178.
Den daglige ledelse varetages af: Susan Svedal, teamleder.

Samlet antal medarbejdere i/hos plejeenheden/leverandøren:
17 social og sundhedsassistenter.
17 social og sundhedshjælpere.
17 ufaglærte.
Tre elever.

Øvrige relevante oplysninger:
Samlet vurdering af kvalitet i helhedsplejen
Ældretilsynet vurderer at HJP BR Tjæreborg har: God kvalitet
På baggrund af tilsynet er det vurderet, at plejeenheden/leverandøren fremstår med:
Leverandøren fremstår samlet set med god kvalitet.
Ældretilsynet vurderer, at der ingen væsentlige udfordringer er med kvaliteten i helhedsplejen. Den samlede vurdering tager udgangspunkt i, at borgerne beskriver en god og tryg dialog, og borgerne oplever selvbestemmelse og indflydelse på den daglige hjælp. Borgere og pårørende udtrykker, at de kender de medarbejdere, der kommer i hjemmet, hvilket giver tryghed. De oplever derudover, at medarbejderne har fokus på at styrke borgerens selvhjulpenhed, fx ved træning. Både borgere, pårørende og medarbejdere beskriver tillid til hinanden og ledelsen.
Medarbejderne oplever at have stort fagligt råderum og mulighed for sparring med både kollegaer, andre faggrupper samt teamleder. Teamleder har fokus på, at de rette kompetencer er til stede og er opmærksom på, hvis medarbejderne har brug for sparring eller opkvalificering indenfor et bestemt område. Pårørende giver udtryk for, at de føler sig inddraget, når det er relevant. Medarbejderne og teamleder har viden om, hvilke lokale fællesskaber der er og beskriver blandt andet mulighed for at deltage i aktiviteter på Tjæreborg plejecenter.
Følgende temaer er belyst:
Hele tema 1 - "Den ældres selvbestemmelse".
Hele tema 2 - "Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse".
Hele tema 3 - "Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund".
Beskrivelse af evt. sanktion: Ingen.

Begrundelse for den samlede vurdering
Tema 1 – Den ældres selvbestemmelse
Begrundelse for vurdering
Ældretilsynet vurderer, at leverandøren har god kvalitet i forhold til temaet "Den ældres selvbestemmelse". Alle markører i temaet er opfyldt.
Ældretilsynet lægger vægt på:

• Borgere og pårørende fortæller, at de oplever at have indflydelse på hjælpen ved, at den kan justeres ift. dagens aktiviteter og funktionsniveau. Selvom en borgers hjælp skal foregå på faste tider, og derfor kan være svær at justere på, så oplever borger og pårørende stor smidighed i planlægningen af hjælpen. En pårørende udtaler "jeg har kun ros tilovers for dem" (Red.: medarbejderne). Både borgere og pårørende oplever, at de kender de medarbejdere, der kommer i hjemmet. En pårørende fortæller, at de oplever det som positivt, at den pårørende ikke ved, hvem nattevagten er, da de kommer respektfuldt ind i hjemmet og ikke forstyrrer den pårørendes nattesøvn. En borger fortæller, at pågældende har et ønske om mere fleksibel sengetid, når der fx er noget spændende i fjernsynet. Dette drøftes med medarbejderne, og de er bekendte med borgerens ønske, der er dog faglige argumenter for nuværende sengetid. Ældretilsynet vurderer derfor, at borgere og pårørende oplever løbende indflydelse på hjælpen, kontinuitet i den hjælp de modtager samt oplever en god og respektfuld behandling.
• Medarbejderne fortæller, at de er opdelt i to zoner. Leverandøren dækker et stort geografisk område, og derfor skiller zonerne fra deres kontor i et forsøg på at ensarte kørslen for begge zoner. Medarbejderne oplyser, at de har nogenlunde faste ruter og et par springere, der fast dækker på tværs af de to zoner. Hver morgen mødes dagvagterne og planlægger dagens opgaver. De benytter triagering, og hvis en borger er rød eller gul i triageringen, prioriterer medarbejdere og leder, at det er kendt personale, der tager opgaven hos pågældende borger. Medarbejderne beskriver, at de dokumenterer borgerens behov i besøgsplanen. Ved borgere med særlige behov, har de større fokus på at beskrive besøgsplanen detaljeret, så de små nuancer kommer med. Medarbejderne fortæller om og viser en skabelon for, hvordan besøgsplanen skal udfyldes, så der er ensartethed omkring udfyldelsen. Ældretilsynet vurderer derfor, at leverandøren arbejder systematisk med at sikre kontinuitet samt har systematiske metoder, der tilgodeser selvbestemmelse samt har fokus på borgere med særlige behov.
• Borgerne oplever, at medarbejderne har fokus på træning og rehabilitering. En pårørende fortæller fx, at borgerens træning blev lavet om, så borgeren ikke skulle ligge så meget i sengen. Der havde i det pågældende tilfælde været en dialog imellem borger, pårørende, medarbejdere og terapeuter, og de havde sammen lavet en plan for, hvordan situationen kunne imødekommes. Medarbejderne fortæller, at de har tæt samarbejde med ergoterapeuterne, som kommer fast på deres kontor. Medarbejdere og leder fortæller, at de afholder zonemøder en gang om måneden, hvor de tværfagligt drøfter borgerne. Her deltager medarbejdere, visitator, terapeut og teamleder. Ældretilsynet vurderer derfor, at leverandøren arbejder systematisk med forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgange for at understøtte borgernes livsglæde og selvhjulpenhed.

Tema 2 – Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse
Begrundelse for vurdering
Ældretilsynet vurderer, at leverandøren har god kvalitet i forhold til temaet "Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse". Alle markører i temaet er opfyldt.
Ældretilsynet lægger vægt på:

• Borgerne fortæller, at de har tillid til både medarbejdere og ledelse. Tilliden bygger på, at de føler sig trygge i samarbejdet, de oplever, at der er åbenhed og god dialog, og de oplever, at informationer gives videre. En borger og en pårørende oplyser, at de efter en udskrivelse fra sygehuset havde oplevet et tæt, trygt og effektivt samarbejde med medarbejderne. Der blev bestilt hjælpemidler hurtigt, og medarbejderne havde været meget fleksible i hele tiden at justere hjælpen, så den imødekom det ændrede funktionsniveau. Ældretilsynet vurderer derfor, at borgerne udtrykker tillid til leverandørens medarbejdere og ledelse.
• Medarbejderne fortæller, at de kender hinanden godt og er gode til at bruge hinandens kompetencer. De oplever god sparring hos deres teamleder og oplever fleksibilitet i tilrettelæggelsen af deres vagtplan. En medarbejder fortæller, at medarbejderen i en svær personlig situation blev lyttet til, og vagtplanen blev ændret, så den stemte overens med privatlivet. Medarbejderne fortæller, at de oplever, at deres faglige vurderinger bliver hørt, og der bliver handlet ud fra dem. En medarbejder fortæller fx, at da de oplevede et ændret funktionsniveauet, ved en borger der blev udskrevet fra sygehuset, blev medarbejderens faglige observationer inddraget, og hjælpen blev justeret hos borgeren. Ældretilsynet vurderer derfor, at medarbejderne her tillid til samarbejdet med hinanden og ledelsen samt, at medarbejderne har fagligt råderum til at tilpasse hjælpen.
• Borgere, pårørende og medarbejdere beskriver en god dialog med teamleder. Borgere og pårørende oplever, at teamleder lytter til de problematikker, der kan opstå og forsøger at løse det. De har oplevelsen af, at teamleder altid er tilgængelig. Teamleder beskriver, at hun gerne tager med ud og besøger borgerne. Fx. er teamleder altid med ude og vurderer i de hjem, hvor APV (arbejdsplads vurdering) kan være udfordrende. Det er teamleder, der har det sidste ord ift., hvad der kan lade sig gøre i hjemmet. Teamleder er ligeledes med til planlægning af dagen - og har her fokus på at prioritere, at de rette kompetencer er til stede hos de enkelte borgere, fx ved sygdom. Ældretilsynet vurderer derfor, at ledelsen har kompetencer til at at sikre borgernær ledelse, samt sikre at medarbejderne samlet set har de nødvendige kompetencer i forhold til at varetage helhedsplejen.
• Medarbejderne beskriver, at der er rig mulighed for faglig sparring. Der er faste ergoterapeuter tilknyttet, som gør en indsats for at være synlige hos leverandøren for at fremme og sikre det tværfaglige samarbejde. Medarbejderne beskriver borgerrettede samarbejdsmøder og zonemøder, hvor der er mulighed for sparring. Medarbejderne beskriver, at de anvender "spot en borger", hvor de systematisk gennemgår borgeren og afklare om der er behov for forebyggelse eller rehabilitering. Teamleder har fokus på at italesætte dette. Der er mulighed for sparring og kompetenceudvikling på tværs af vagtlag, og teamleder har fx etableret, at aftenvagter kan deltage på møder via teams for en mere fleksibel løsning. Ældretilsynet vurderer derfor, at leverandørens ledelse er tilgængelig for sparring på tværs af døgnet og faggrupper, og der er en organisering, der understøtter en tværfaglig og helhedsorienteret udførelse af hjælpen.

Tema 3 – Samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Begrundelse for vurdering
Ældretilsynet vurderer, at leverandøren har god kvalitet i forhold til temaet "Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund". Alle markører i temaet er opfyldt.

Ældretilsynet lægger vægt på:

• Borgere og pårørende beskriver alle, at pårørende inddrages, hvor det er relevant. En pårørende beskriver, at det har været en lettelse, at hjemmeplejen har taget over på nogle opgaver og udtaler, at "samarbejdet flyder bare". Samme pårørende beskriver, at der løbende er en dialog imellem den pårørende og medarbejderne ift., at afklare hvilke opgaver den pårørende varetager. En anden pårørende fortæller "nogle ting er grænseoverskridende som pårørende, og det er rart, at hjemmeplejen tager over". Den pårørende beskriver, at medarbejderne har været forstående og lyttende ift., hvilket behov og tanker den pårørende havde i situationen. Ældretilsynet vurderer derfor, at borgere og pårørende oplever, at pårørende bliver inddraget, hvor det er relevant, og at medarbejderne samlet set har kompetencerne til at inddrage og samarbejde med pårørende.
• Medarbejderne fortæller, at der er mange tilbud i kommunen til borgerne. De har en bevidsthed om, at der er forskel på, hvad de enkelte borgere kan og vil. De beskriver, at de vidensdeler med hinanden ift. nye aktiviteter eller tiltag. Bl.a. beskriver de, at der er en aktiv vennekreds på Tjæreborg plejecenter, hvor borgere ude fra også kan deltage i aktiviteterne. Derudover beskriver de besøgstjeneste, det sociale kompas, frivillige ordninger via ældresagen og telefonstjernen. Under den mundtlige tilbagemelding oplyser konsulent fra hjemmeplejen, at det er et udviklingspunkt i Esbjerg kommune, at der på sigt kommer mere systematik omkring, hvilke aktiviteter der findes. Der er en aktivitetsmedarbejder, der gerne skal ud at være synlig i grupperne, så medarbejderne ved, hvem de kan gå til, hvis de oplever, at en borger har et specifikt ønske om en aktivitet. Ældretilsynet vurderer derfor, at leverandøren arbejder systematisk med inddragelse af lokale fællesskaber og civilsamfund som en del af det forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.

Vurderingskonceptet
Tema 1: Den ældres selvbestemmelse
Den bærende værdi om den ældres selvbestemmelse afspejles ved borgeres løbende indflydelse på den hjælp og støtte, som borgeren modtager i det daglige.
Selvbestemmelse skal ske i overensstemmelse med borgerens aktuelle livssituation fra start til slut i et forløb.

Tema 1: Den ældres selvbestemmelse
1) Borgeren oplever at have selvbestemmelse og løbende indflydelse på tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen ud fra borgerens aktuelle behov og ressourcer.
Opfyldt

2) Borgeren oplever, at der er kontinuitet og sammenhæng i den hjælp og støtte, der modtages.
Opfyldt

3) Borgeren oplever at blive mødt med en respektfuld og værdig tone og adfærd.
Opfyldt

4) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med at sikre, at der er kontinuitet i
helhedsplejen samt færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet.
Opfyldt

5) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk og fleksibelt med at inddrage borgerens ønsker og behov i helhedsplejen på tværs af døgnet og faggrupper.
Opfyldt

6) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med metoder, der tilgodeser selvbestemmelsen hos borgerne og har fokus på borgere med særlige behov såsom borgere med demenssygdomme, andre kognitive funktionsnedsættelser, psykiske lidelser, misbrug m.fl.
Opfyldt

7) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende tilgange i helhedsplejen for at understøtte borgernes livsglæde og
selvhjulpenhed.
Opfyldt

Tema 2: Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse
Den bærende værdi om tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse afspejles ved, at faglige beslutninger om hjælpen i forløbet foregår i mødet mellem borgeren og de udførende medarbejdere. Borgernær ledelse indebærer bl.a., at ledelsen er tilgængelig og sikrer faglig sparring i det daglige samt giver medarbejderne ansvar og medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen.

Tema 2: Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse

1) Borgerne udtrykker tillid til plejeenhedens/leverandørens medarbejdere og ledelse.
Opfyldt

2) Medarbejderne udtrykker tillid til samarbejdet med hinanden og ledelsen.
Opfyldt

3) Medarbejderne har medbestemmelse i tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen samt fagligt råderum til at tilpasse hjælpen ud fra borgerens behov.
Opfyldt

4) Plejeenhedens/leverandørens ledelse har kompetencer i forhold til at sikre borgernær ledelse og en organisering, som understøtterdette.
Opfyldt

5) Plejeenhedens/leverandørens ledelse sikrer, at medarbejderne samlet set har de nødvendige kompetencer i forhold til at varetage helhedsplejen.
Opfyldt

6) Plejeenhedens/leverandørens ledelse er tilgængelig for faglig sparring på tværs af døgnet og faggrupper.
Opfyldt

7) Plejeenhedens/leverandørens organisering understøtter en tværfaglig og helhedsorienteret udførelse af hjælpen.
Opfyldt

Tema 3: Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Den bærende værdi om et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund udmøntes i et gensidigt og ligeværdigt samarbejde mellem enheden og disse aktører.
En helhedsorienteret indsats har blik for, at pårørende er en vigtig del af borgerens liv. Pårørende kan være en vigtig samarbejdspartner, når det gælder den daglige hjælp og støtte for borgeren.
Tema 3: Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund

1) Borgerne oplever, at pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund inddrages i den enkeltes forløb, hvor det er relevant.
Opfyldt

2) Pårørende oplever at blive inddraget, hvor det er relevant.
Opfyldt

3) Medarbejderne har samlet set kompetencer til at inddrage og samarbejde med pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund.
Opfyldt

4) Plejeenheden/leverandøren arbejder systematisk med inddragelse af pårørende, lokale fællesskab og civilsamfund, i det omfang borgeren ønsker det.
Opfyldt

5) Plejeenheden/leverandøren inddrager lokale fællesskaber og civilsamfund som en del af det forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte i helhedsplejen, når det er relevant for den enkelte borger i relation til borgerens ønsker og behov.
Opfyldt

6) Plejeenheden/leverandøren har et samspil med lokale fællesskaber og civilsamfund i forhold til at understøtte borgerne i at deltage i meningsfulde fællesskaber og modvirke ensomhed.
Opfyldt

Ældretilsynet til tilsynsrapport

HJP Øst Østerby

Planlagt ældretilsyn, 2024

HJP Øst Østerby

Ribegade 169A

6700 Esbjerg

 

CVR- nummer: 29189803 P-nummer: 1003330110 SOR-ID: 1078761000016005

 

Dato for tilsynsbesøget: 03-12-2024

 

Tilsynet blev foretaget af: Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Vest

 

Sagsnr.: 35-2511-1043

 

 

Ældretilsynet til tilsynsrapport

Konklusion efter partshøring

Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget en handleplan, som opfylder vores henstillinger.

Vi afslutter dermed tilsynet.

Samlet vurdering efter tilsynsbesøg

Styrelsen for Patientsikkerhed har efter tilsynsbesøget den 03-12-2024 vurderet, at

plejeenheden indplaceres i kategorien:

Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet

 

1. Vurdering

Vurderingen af den fornødne kvalitet af hjælp, pleje og omsorg er baseret på observationer, interview med borgere og pårørende, interview af ledelse og medarbejdere samt journalgennemgang.

 

Borgernes selvbestemmelse

Plejeenheden havde ikke en fast praksis for rettidigt at indhente og dokumentere borgernes ønsker til livets afslutning.

Vi har i vurderingen af den fornødne kvalitet af hjælp, pleje og omsorg lagt vægt på, at alle medarbejdere ikke havde viden om borgernes ønsker til livets afslutning, hvilket har betydning for at kunne efterleve den enkeltes selvbestemmelse, værdighed og livskvalitet frem til livets afslutning.

 

Fokus på ændringer i borgernes funktionsevne samt sædvanlige tilstand

Ledelsen kunne ikke i tilstrækkeligt omfang redegøre for, at plejeenheden havde systematiske arbejdsgange til opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes tilstande i forhold til at forebygge ufrivilligt vægttab.

Vi har i vurderingen af den fornødne kvalitet af hjælp, pleje og omsorg lagt vægt på, at det udgør en risiko, hvis plejeenheden har manglende systematisk i arbejdsgange og metoder til at opspore og følge op på ændringer i borgernes tilstande samt forebygge ufrivilligt vægttab. Systematiske arbejdsgange og metoder er en forudsætning for at kunne understøtte, at borgerne vedligeholder eller fremmer deres funktionsevne længst mulig.

 

Plejeenhedens dokumentationspraksis

Der var manglende beskrivelse af ændringer og opfølgning i forhold til borgernes tilstande. Det var i forhold til beskrivelser af ændringer og opfølgning på en borgers nyopståede gener fra albue og hals.

Desuden i forhold til social- og plejefaglige indsatser til forebyggelse af vægttab hos en borger.

Vi har i vurderingen af den fornødne kvalitet af hjælp, pleje og omsorg lagt vægt på, at plejeenheden ikke havde systematiske arbejdsgange, der sikrede, at alle medarbejdere via dokumentationen kunne få den nødvendige viden om ændringer og opfølgning samt forebyggende tiltag. En fyldestgørende og løbende opdateret dokumentation danner grundlag for kontinuitet i plejen samt muliggør, at alle medarbejderne kan varetage den relevante tværfaglige hjælp, pleje og omsorg ud fra borgernes aktuelle behov, eller ved akut opståede situationer.

 

Konklusion

På baggrund af ovenstående vurderer vi, at der i plejeenheden er tale om mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet af hjælp, pleje og omsorg. Vi vurderer at plejeenheden kan rette op på manglerne ved at udarbejde og følge en handleplan, som beskriver, hvordan henstillingerne bliver løst, hvordan de implementeres, og hvordan der følges op på henstillingerne.

 

2. Henstillinger

 

Henstillinger

Fundene ved tilsynet giver anledning til, at Styrelsen for Patientsikkerhed henstiller følgende:

 

Målepunkt:

Borgernes selvbestemmelse, herunder en værdig død

 

Henstilling:

Plejeenheden skal sikre, at borgerne oplever at have selvbestemmelse, indflydelse og medinddragelse ved livets afslutning.

 

Målepunkt:

Målgrupper og metoder

 

Henstilling:

Plejeenheden har fokus på ændringer i borgernes sædvanlige tilstand samt forebyggelse af funktionsevnetab

 

Målepunkt:

Procedure og dokumentation

Henstilling:

• Plejeenheden skal sikre, at social- og plejefaglige indsatser med henblik  på forebyggelse af funktionsevnetab og forringet helbred er beskrevet
• Plejeenheden skal sikre, at ændringer i - og opfølgning på borgernes funktionsevne samt sædvanlige tilstand er beskrevet

Styrelsen for Patientsikkerhed forudsætter, at plejeenheden opfylder ovenstående henstillinger.

 

Borgernes selvbestemmelse, herunder en værdig død

1. Borgernes selvbestemmelse

Ikke opfyldt

Fund og kommentar:

Plejeenheden havde ikke en fastlagt og implementeret arbejdsgang for at indhente ønsker til livets afslutning.

 

Borgernes trivsel og relationer samt aktiviteter

2. Borgernes trivsel og relationer

Opfyldt

 

3. Borgere med kognitive funktionsnedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug

Opfyldt

 

4. Fokus på ændring i borgernes funktionsevne samt sædvanlige tilstand

Ikke opfyldt

Fund og kommentar:
Plejeenheden havde ikke i tilstrækkeligt omfang fokus på ændringer i borgernes sædvanlige tilstand samt forebyggelse af funktionsevnetab, idet de ikke konsekvent tilbød vægtmåling, når det var relevant for at forebygge ufrivilligt vægttab hos en borger.

 

5. Organisation, ledelse og kompetencer

Opfyldt

 

6. Plejeenhedens dokumentationspraksis

Ikke opfyldt

Fund og kommentarer

Plejeenheden havde ikke i tilstrækkeligt omfang sikret, at ændringer i - og opfølgning på borgernes funktionsevne samt sædvanlige tilstand var beskrevet. Det var i forhold til en borgers hævelse ved albuen samt halsgener, som ikke var beskrevet.
Plejeenheden havde ikke i tilstrækkeligt omfang sikret, at social- og plejefaglige indsatser med henblik på forebyggelse af funktionsevnetab og forringet helbred var beskrevet. Det var i forhold til en borgers vægttab efter indlæggelse samt i forhold til en borgers nedsatte mobilitet.

7. Borgere med behov for rehabiliteringsforløb efter §83a samt genoptræning og vedligeholdelsestræning efter §86

Opfyldt

 

3. Relevante oplysninger

 

Oplysninger om plejeenheden

• HJP Øst Østerby er en hjemmeplejeenhed i Esbjerg Kommune.

• Plejeenheden udfører personlig pleje og praktisk bistand hos ca. 321 borgere, herunder mennesker med et misbrug og mennesker med psykisk sygdom.

• Den daglige ledelse varetages af Pia Thomsen, teamleder.

• Der er i plejeenheden ansat medarbejdere med følgende faglige baggrunde: 10 social- og sundhedshjælpere, 12 social og sundhedsassistenter, to ufaglærte medarbejdere samt fem faste afløsere.

 

Begrundelse for tilsyn

Tilsynet var et planlagt - udgående tilsyn på baggrund af en stikprøve.

 

Om tilsynet

• Der blev gennemgået to journaler, i en journal blev en socialpædagogisk handleplan desuden

gennemgået.

• Der blev foretaget interview med to borgere.

• Der blev foretaget interview med to pårørende.

• Der blev foretaget interview med ledelse og medarbejdere.

• Der blev foretaget observation af plejeenhedens tone, adfærd og kultur.

• Målepunktsættet for ældretilsynet 2024 blev anvendt.

• Ved tilsynet og den afsluttende opsamling deltog:

o Pia Thomsen, teamleder

o Fem medarbejdere

o En konsulent

o Lisbeth Holm, vicekontorchef deltog under indledningen

• Tilsynet blev foretaget af:

o Sidsel Rohde, fysioterapeut

o Signe Boye Karlsen, sygeplejerske

 

4. Målepunkter

 

Borgernes selvbestemmelse, herunder en værdig død

 

1. Borgernes selvbestemmelse

Målepunktet handler om borgernes muligheder for selvbestemmelse, medinddragelse og indflydelse i eget liv frem til livets afslutning, samt plejeenhedens arbejde med at fremme værdighed og dermed den enkelte borgers livskvalitet. Målepunktet handler også om plejeenhedens arbejde med aktiverende og kompenserende hjælp til borgere, så de får mulighed for at vedligeholde funktionsevnen, og i så høj grad som muligt forblive selvhjulpne.

Vi vurderer målepunktet på baggrund af samtaler med borgerne og pårørende samt interview med ledelsen og medarbejderne.

Ved samtale med borgerne og pårørende skal det fremgå:

• at borgerne oplever selvbestemmelse, indflydelse og medinddragelse i eget liv

• at selvbestemmelse og værdighed bliver understøttet af tone, adfærd og kultur i plejeenheden

• at borgeren og pårørende oplever, at de i videst muligt omfang bliver inddraget i at sætte mål for personlig pleje og praktisk hjælp med aktiverende sigte

 

Ved interview af ledelsen og medarbejderne skal det fremgå:

• at ledelsen og medarbejderne kan redegøre for, hvordan borgernes ønsker til hjælp, pleje og omsorg ved livets afslutning bliver indhentet rettidigt og dokumenteret

 

Referencer:

• Bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen ( § 1 stk. 2), BEK nr. 70 af 21. januar 2019

• Bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen (§ 2 nr. 1-2), BEK nr. 70 af 21. januar 2019

• Bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen (§2 nr. 5), BEK nr. 70 af 21. januar 2019

• Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven (kapitel 1, pkt. 1, 4 og 5), VEJ nr. 9347 af 28. marts 2017

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 1, §1 stk. 2-3), LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §81), LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83 stk. 3, 5 og 6), LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §82 stk. 2), LBK nr. 1089 af 16.august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83), LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Undersøgelse af systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen - Sundhedsstyrelsen

• Vejledning om hjælp og støtte efter lov om social service (kapitel 63, pkt. 323, 324 og 327), VEJ nr. 9765 af 02. oktober 2023

• Vejledning om hjælp og støtte efter lov om social service (kapitel 8 og 9), VEJ nr. 9765 af 02.oktober 2023

 

Borgernes trivsel og relationer samt aktiviteter

 

2. Borgernes trivsel og relationer

Målepunktet handler om, hvordan plejeenheden understøtter borgernes trivsel og relationer til pårørende og det omgivende samfund. Herunder hvordan borgerne bliver inddraget i og motiveres til at deltage i meningsfulde aktiviteter.

Vi vurderer målepunktet på baggrund af samtaler med borgerne og pårørende.

Ved samtale med borgerne og pårørende skal det fremgå:

• at pårørende oplever at blive inddraget, og at der bliver lyttet til dem i overensstemmelse med borgernes ønsker og behov

• at borgerne oplever at have mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter

 

Referencer:

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §81), LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §82 stk. 2), LBK nr. 1089 af 16.august 2023

• Undersøgelse af systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen - Sundhedsstyrelsen

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §83 stk. 4) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §85) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 1, stk. 1) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

 

Målgrupper og metoder

 

3. Borgere med kognitive funktionsnedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug

Målepunktet handler om, hvordan plejeenheden bruger faglige metoder og arbejdsgange til hjælp, omsorg og pleje, samt forebygger magtanvendelse, hos borgere med særlige behov på grund af:

• kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens)

• psykisk sygdom

• misbrug

Vi vurderer målepunktet på baggrund af samtaler med borgerne og pårørende samt interview med ledelsen og medarbejderne.

Ved samtaler med borgerne og pårørende skal det fremgå:

• at borgerne og pårørende oplever, at borgerne får hjælp, omsorg og pleje, der tager højde for de særlig behov

Ved interview med ledelsen og medarbejderne skal det fremgå:

• at ledelsen og medarbejderne kan redegøre for de faglige metoder og arbejdsgange, der bliver brugt i plejeenheden til borgere med særlige behov

• at ledelsen og medarbejderne kan redegøre for, hvilke faglige metoder og arbejdsgange plejeenheden inddrager i deres indsats for at understøtte, at magtanvendelse så vidt muligt undgås

Referencer:

• Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper, VEJ nr. 10148 af 14. december 2019

• Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven Vejledning (kapitel 1, pkt. 5), VEJ nr. 9347 af 28. marts 2017

• Undersøgelse af systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen - Sundhedsstyrelsen

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83 stk. 1) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83 stk. 8) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §82 stk. 2) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Vejledning om hjælp og støtte efter lov om social service (kapitel 63, pkt. 316, 317, 320 og 322), VEJ nr. 9765 af 02. oktober 2023

• Vejledning om hjælp og støtte efter lov om social service (kapitel 9, pkt. 63-64), VEJ nr. 9765 af 02. oktober 2023

• Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter lov om social service, BEK nr. 1239 af 22. november 2019

 

4. Fokus på ændring i borgernes funktionsevne samt sædvanlige tilstand

Målepunktet handler om plejeenhedens faglige metoder og arbejdsgange, der skal sikre, at der bliver observeret og fulgt op på borgernes tilstand. Dette således, at der hurtigt kan reageres ved tegn på ændringer i fysisk og psykisk funktionsevne samt den sædvanlige tilstand, herunder forebyggelse af uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne.

Vi vurderer målepunktet på baggrund af samtaler med borgerne og pårørende samt interview med ledelsen og medarbejderne.

Ved samtaler med borgerne og pårørende skal det fremgå:

• at borgerne og pårørende oplever, at medarbejderne er opmærksomme på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt sædvanlige tilstand Ved interview med ledelsen og medarbejderne skal det fremgå:

• at ledelsen og medarbejderne kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder systematisk med opsporing og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt sædvanlige tilstand

 

Referencer:

• Undersøgelse af systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen - Sundhedsstyrelsen

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83 stk. 3, 4, 5 og 6) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Forebyggelse på ældreområdet - håndbog til kommunerne - Sundhedsstyrelsen

• Anbefalinger til ældre med uplanlagt vægttab

• Bedre måltider til ældre - Sundhedsstyrelsen

• National Klinisk Retningslinje for Forebyggelse af Tryksår hos voksne over 18 år

• Forebyggelse af inkontinens hos ældre - Sundhedsstyrelsen

• Anbefalinger til nationale redskaber til vurdering af funktionsevne - hos voksne med erhvervet hjerneskade (Kapitel 3 - Opsporing af dysfagi)

• Vejledning om hjælp og støtte efter lov om social service (kapitel 9), VEJ nr. 9765 af 02. oktober 2023

Organisation, ledelse og kompetencer

 

5. Organisation, ledelse og kompetencer

Målepunktet handler om plejeenhedens organisering, herunder medarbejdernes ansvars- og kompetenceforhold.

Vi vurderer målepunktet på baggrund af samtaler med ledelsen og medarbejderne.

Ved interview med ledelse og medarbejdere skal det fremgå:

• at ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer, samt at plejeenhedens organisering understøtter kerneopgaverne

 

Referencer:

• Undersøgelse af systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen - Sundhedsstyrelsen

• Vejledning om hjælp og støtte efter lov om social service (kapitel 14, pkt. 82), VEJ nr. 9765 af 02. oktober 2023

 

Procedure og dokumentation

 

6. Plejeenhedens dokumentationspraksis

 

Målepunktet handler om plejeenhedens dokumentationspraksis med henblik på at understøtte en sammenhængende social- og plejefaglig indsats.

Vi vurderer målepunktet på baggrund af journalgennemgang samt interview med ledelsen og medarbejderne.

Ved interview med ledelsen og medarbejderne og ved gennemgang af den social- og plejefaglige dokumentation skal det fremgå:

• at ledelsen har fastlagt en praksis for den social- og plejefaglige dokumentation, herunder hvornår, hvor og hvordan der skal dokumenteres

• at borgernes behov for hjælp, pleje og omsorg er beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation herunder:

• aktuelle ressourcer og udfordringer

• borgerens vaner og ønsker, herunder ønsker til livets afslutning

• relevante aftaler med pårørende

• mål for personlig og praktisk hjælp

• social- og plejefaglige indsatser

• særlig pædagogisk tilgang

• ændringer og opfølgning på funktionsevne samt sædvanlige tilstand

• forebyggende indsatser

• rehabiliterende forløb

• genoptræning og vedligeholdelsestræning

 

Referencer:

• Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86, BEK nr. 1575 af 27. december 2014

• Undersøgelse af systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen - Sundhedsstyrelsen

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §81 stk. 1) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83 stk. 5) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83a stk. 3) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven (kapitel 8 stk. 39, 40, 41, kapitel 9, kapitel 20, pkt. 128), VEJ nr. 9765 af 02. oktober 2023)

 

Rehabilitering og træning

 

7. Borgere med behov for rehabiliteringsforløb efter §83a samt genoptræning og vedligeholdelsestræning efter §86

Målepunktet handler om plejeenhedens arbejde med rehabilitering til borgere, så borgerne får mulighed for at forbedre funktionsevnen og blive mere selvhjulpne. Målepunktet handler også om plejeenhedens arbejde med genoptræning og vedligeholdelsestræning, som kan bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Vi vurderer målepunktet på baggrund af samtaler med ledelsen og medarbejderne.

Ved interview af ledelsen og medarbejdere skal det fremgå:

• at ledelsen og medarbejderne kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder med at tilrettelægge helhedsorienterede, og tværfaglige, rehabiliteringsforløb efter §83a, som tager udgangspunkt i borgernes egne mål

• at ledelsen og medarbejderne kan redegøre for, hvordan forløb ved genoptræning og vedligeholdelsestræning efter §86 bliver tilrettelagt og udført helhedsorienteret og tværfagligt, herunder at der bliver sat mål for de enkelte borgeres forløb

 

Referencer:

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §81), LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Undersøgelse af systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen - Sundhedsstyrelsen

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83a) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §86) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Vejledning om hjælp og støtte efter lov om social service, VEJ nr. 9765 af 02. oktober 2023

 

Lovgrundlag og generelle oplysninger

 

Baggrund

I satspuljeaftalen for 2018-2021 blev der oprindeligt indgået en aftale om, at Styrelsen for

Patientsikkerhed pr. 1. juli 2018 skal føre et risikobaseret tilsyn med den social- og plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder efter servicelovens §§ 83-87 i en forsøgsperiode på fire år1. Ved aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024 blev det besluttet, at forlænge ældretilsynet med yderligere 4 år fra 2021-2024, og at ældretilsynet forsat skulle varetages af Styrelsen for Patientsikkerhed2.

 

Formål

Formålet med tilsynet er at styrke det social- og plejefaglige tilsyn på ældreområdet samt vurdere om den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, som den enkelte plejeenhed yder, har den fornødne kvalitet. Formålet er også at bidrage til læring i forhold til den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, der ydes i de enkelte plejeenheder.

I bekendtgørelsen3 er der fastlagt følgende seks temaer, som tilsynet skal omfatte i forhold til at afdække den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige indsats:

• Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død

• Trivsel og relationer

• Målgrupper og metoder

• Organisation, ledelse og kompetencer

• Procedurer og dokumentation

• Aktiviteter og rehabilitering

På baggrund af de seks temaer, er der udarbejdet syv målepunkter, som repræsenterer vigtige risikotemaer i forhold til at vurdere den fornødne kvalitet.

Uddybning af målepunkter samt referencer ligger på vores hjemmeside på dette link:

 

Målepunkter | Styrelsen for Patientsikkerhed (stps.dk)

1 https://www.regeringen.dk/media/4365/satspuljeaftaletekst-paa-aeldreomraadet.pdf

2 Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024

3 Bekendtgørelse nr. 652 af 25. maj 2018 om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med ældreplejen

 

Vurdering af plejeenheder

På baggrund af tilsynet kategoriseres plejeenheder i disse kategorier:

• Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje

• Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje

• Større problemer af betydning for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje

• Kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje

Vores kategorisering sker på baggrund af samlet vurdering af den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige indsats med konkret afsæt i de målepunkter, der er gennemgået. Der er i vurderingen lagt vægt på både opfyldte og ikke opfyldte målepunkter. Vores vurdering er baseret på de forhold, der var tilstede ved vores aktuelle ældretilsyn, herunder fx i forbindelse med tilsynets interview med borgere, pårørende, medarbejdere og ledelse samt ved foretagne stikprøver i borgernes omsorgsjournaler på tilsynsdagen.

Vi har forskellige sanktionsmuligheder afhængigt af kategoriseringen af den enkelte plejeenhed i forhold til vurderingen af forhold af betydning for den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige indsats på stedet.

Afhængig af kategoriseringen kan et tilsynsbesøg blive fulgt op af henstillinger til plejeenheden om at udarbejde og fremsende en handleplan for, hvordan plejeenheden vil følge op på uopfyldte målepunkter.

Hvis vi vurderer, at der ved tilsynet var få forhold af større omfang eller problemer af betydeligt omfang, som medfører risiko for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje, kan vi give et påbud med krav til den social- og plejefaglige indsats. Hvis vi i stedet vurderer, at problemerne er af større omfang og medfører en væsentlig forøget risiko for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje, kan vi ligeledes give et påbud med krav til den social- og plejefaglige indsats. I dette tilfælde kan vi samtidig stille et midlertidigt krav om, at plejeenheden indstiller dele af driften eller driften i sin helhed.

Påbud kan blive fulgt op på forskellige måder afhængig af, hvilke målepunkter der ikke var opfyldt ved tilsynet. Det kan være i form af dokumentation af forskellige forhold eller i form af fornyet tilsynsbesøg, afhængig af hvilke målepunkter, der ikke er opfyldt.

Hvis vi ved ældretilsynet bliver opmærksomme på mangler, der ikke er omfattet af tilsynets kompetence, kan vi give disse informationer videre til den kompetente myndighed.

Tilsynet er et organisationstilsyn. Det vil sige, at det er plejeenheden, der er genstand for tilsynet, ikke de enkelte medarbejdere.

 

Modstridende krav fra tilsynsmyndigheder

Oplever behandlingsstedet, at styrelsen stiller krav, der strider mod krav fra andre tilsynsmyndigheder, kan behandlingsstedet gøre styrelsen opmærksom på det ved at skrive til [email protected].

Ældretilsynet Tilsynsrapport
HJP BR Tjæreborg

Planlagt ældretilsyn, 2024

HJP BR Tjæreborg
Skolevej 35
6731 Tjæreborg

CVR- nummer: 29189803 P-nummer: 1003330729 SOR-ID: 1078661000016002

 

Dato for tilsynsbesøget: 18-04-2024

 

Tilsynet blev foretaget af: Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Vest

Sagsnr.: 35-2511-954

 

1. Vurdering

Vurderingen af den fornødne kvalitet af hjælp, pleje og omsorg er baseret på observationer, interview med borgere og pårørende og interview af ledelse og medarbejdere samt journalgennemgang.

Vurdering

Vi konstaterede, at alle målepunkter var opfyldt. Plejeenheden fremstod velorganiseret med gode procedurer og høj grad af systematik, og vi identificerede ikke problemer af betydning for den fornødne kvalitet af hjælp, pleje og omsorg.

En pårørende gav udtryk for, at vedkommende manglede information fra hjemmeplejen i forhold til at der havde været en usikkerhed forbundet med overgang fra sygehus til kommunalt regi. Dette omhandlede en usikkerhed vedrørende hvilken hjælp borgeren var visiteret til. Dette havde medført, at borgeren var blevet utryg og ked af det. Den pårørende udtrykte ønske om større medinddragelse og information. Plejeenheden kunne redegøre for, at det beskrevne forløb lå forud borgerens tilknytning til deres plejeenhed. Personalet og ledelsen var opmærksom på, at borgerens og de pårørendes tidligere oplevelse havde afledt et øget behov for tydelig information og kommunikation fra plejeenheden omkring som tog udgangspunkt i borgerens særlige behov. Plejeenheden arbejdede i den forbindelse med kontaktpersonsordning og konkrete aftaler. Vi har ligeledes i vurderingen lagt vægt på, at borgeren havde været tilknyttet plejeenheden i kort tid.

Styrelsen stiller ingen krav eller henstillinger til plejeenheden på baggrund af det aktuelle tilsynsbesøg.

Konklusion

Det er Styrelsens samlede vurdering, at der i plejeenheden ingen problemer er af betydning for den fornødne kvalitet i forhold til den hjælp, pleje og omsorg, der ydes til borgerne.

Samlet vurdering efter tilsynsbesøg

Styrelsen for Patientsikkerhed har efter tilsynsbesøget den 18-04-2024 vurderet, at plejeenheden indplaceres i kategorien:

Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet

2. Fund ved tilsynet

Borgernes selvbestemmelse, herunder en værdig død

1. Borgernes selvbestemmelse

Opfyldt

 

Borgernes trivsel og relationer samt aktiviteter

2. Borgernes trivsel og relationer

Opfyldt

 

Målgrupper og metoder

3. Borgere med kognitive Funktionsnedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug

Opfyldt

 

4. Fokus på ændring i borgernes funktionsevne samt sædvanlige tilstand

Opfyldt

 

Organisation, ledelse og kompetencer

5. Organisation, ledelse og kompetencer

Opfyldt

 

6. Plejeenhedens dokumentationspraksis

Opfyldt

 

Rehabilitering og træning

7. Borgere med behov for rehabiliteringsforløb efter §83a samt genoptræning og vedligeholdelsestræning efter §86

Opfyldt

 

3. Relevante oplysninger

Oplysninger om plejeenheden

• HJP BR Tjæreborg er en hjemmeplejegruppe i Esbjerg Kommune.

• Plejeenheden udfører personlig pleje og praktisk bistand hos ca. 290 borgere.

• Den daglige ledelse varetages af Susan Svedal, teamleder

• Der er i plejeenheden samlet ansat 46 medarbejdere med følgende faglige baggrunde: Social- og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter samt ufaglærte. Hjemmeplejegruppen havde et tæt samarbejde med den kommunale sygepleje og terapeuter, som hørte under anden ledelse.

Om tilsynet

• Der blev gennemgået to journaler.

• Der blev foretaget interview med to borgere.

• Der blev foretaget interview med to pårørende.

• Der blev foretaget interview med ledelsen.

o Susan Svedal, teamleder

• Der blev foretaget interview med to medarbejdere.

• Der blev foretaget observation af plejeenhedens tone, adfærd og kultur.

• Afsluttende opsamling på tilsynet blev givet til ledelsen og deltagende medarbejdere samt en demensvidensperson, en vicekontorchef, en konsulent, en fysioterapeut og en ergoterapeut.

• Tilsynet blev foretaget af:

o Linda Bjerge Kok, tilsynskonsulent

o Signe Boye Karlsen, tilsynskonsulent

 

4. Målepunkter

Borgernes selvbestemmelse, herunder en værdig død

 

1. Borgernes selvbestemmelse

Målepunktet handler om borgernes muligheder for selvbestemmelse, medinddragelse og indflydelse i eget liv frem til livets afslutning, samt plejeenhedens arbejde med at fremme værdighed og dermed

den enkelte borgers livskvalitet. Målepunktet handler også om plejeenhedens arbejde med aktiverende og kompenserende hjælp til borgere, så de får mulighed for at vedligeholde funktionsevnen, og i så høj grad som muligt forblive selvhjulpne.

 

Vi vurderer målepunktet på baggrund af samtaler med borgerne og pårørende samt interview med ledelsen og medarbejderne.

 

Ved samtale med borgerne og pårørende skal det fremgå:

• at borgerne oplever selvbestemmelse, indflydelse og medinddragelse i eget liv

• at selvbestemmelse og værdighed bliver understøttet af tone, adfærd og kultur i plejeenheden

• at borgeren og pårørende oplever, at de i videst muligt omfang bliver inddraget i at sætte mål for personlig pleje og praktisk hjælp med aktiverende sigte

 

Ved interview af ledelsen og medarbejderne skal det fremgå:

• at ledelsen og medarbejderne kan redegøre for, hvordan borgernes ønsker til hjælp, pleje og omsorg ved livets afslutning bliver indhentet rettidigt og dokumenteret

 

Referencer:

• Bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen ( § 1 stk. 2), BEK nr. 70 af 21. januar 2019

• Bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen (§ 2 nr. 1-2), BEK nr. 70 af 21. januar 2019

• Bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen (§2 nr. 5), BEK nr. 70 af 21. januar 2019

• Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven (kapitel 1, pkt. 1, 4 og 5), VEJ nr. 9347 af 28. marts 2017

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 1, §1 stk. 2-3), LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §81), LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83 stk. 3, 5 og 6), LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §82 stk. 2), LBK nr. 1089 af 16.august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83), LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Undersøgelse af systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen - Sundhedsstyrelsen

• Vejledning om hjælp og støtte efter lov om social service (kapitel 63, pkt. 323, 324 og 327), VEJ nr. 9765 af 02. oktober 2023

• Vejledning om hjælp og støtte efter lov om social service (kapitel 8 og 9), VEJ nr. 9765 af 02.oktober 2023

 

Borgernes trivsel og relationer samt aktiviteter

2. Borgernes trivsel og relationer

Målepunktet handler om, hvordan plejeenheden understøtter borgernes trivsel og relationer til pårørende og det omgivende samfund. Herunder hvordan borgerne bliver inddraget i og motiveres til at deltage i meningsfulde aktiviteter.

Vi vurderer målepunktet på baggrund af samtaler med borgerne og pårørende.

Ved samtale med borgerne og pårørende skal det fremgå:

• at pårørende oplever at blive inddraget, og at der bliver lyttet til dem i overensstemmelse med borgernes ønsker og behov

• at borgerne oplever at have mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter

 

Referencer:

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §81), LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §82 stk. 2), LBK nr. 1089 af 16.august 2023

• Undersøgelse af systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen - Sundhedsstyrelsen

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §83 stk. 4) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §85) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 1, stk. 1) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

 

Målgrupper og metoder

3. Borgere med kognitive funktionsnedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug

Målepunktet handler om, hvordan plejeenheden bruger faglige metoder og arbejdsgange til hjælp, omsorg og pleje, samt forebygger magtanvendelse, hos borgere med særlige behov på grund af:

• kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens)

• psykisk sygdom

• misbrug

Vi vurderer målepunktet på baggrund af samtaler med borgerne og pårørende samt interview med ledelsen og medarbejderne.

Ved samtaler med borgerne og pårørende skal det fremgå:

• at borgerne og pårørende oplever, at borgerne får hjælp, omsorg og pleje, der tager højde for de særlig behov.

Ved interview med ledelsen og medarbejderne skal det fremgå:

• at ledelsen og medarbejderne kan redegøre for de faglige metoder og arbejdsgange, der bliver brugt i plejeenheden til borgere med særlige behov.

• at ledelsen og medarbejderne kan redegøre for, hvilke faglige metoder og arbejdsgange plejeenheden inddrager i deres indsats for at understøtte, at magtanvendelse så vidt muligt undgås.

Referencer:

• Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper, VEJ nr. 10148 af 14. december 2019

• Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven Vejledning (kapitel 1, pkt. 5), VEJ nr. 9347 af 28. marts 2017

• Undersøgelse af systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen - Sundhedsstyrelsen

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83 stk. 1) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83 stk. 8) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §82 stk. 2) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Vejledning om hjælp og støtte efter lov om social service (kapitel 63, pkt. 316, 317, 320 og 322), VEJ nr. 9765 af 02. oktober 2023

• Vejledning om hjælp og støtte efter lov om social service (kapitel 9, pkt. 63-64), VEJ nr. 9765 af 02. oktober 2023

• Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter lov om social service, BEK nr. 1239 af 22. november 2019

4. Fokus på ændring i borgernes funktionsevne samt sædvanlige tilstand

Målepunktet handler om, hvordan plejeenheden bruger faglige metoder og arbejdsgange til hjælp, omsorg og pleje, samt forebygger magtanvendelse, hos borgere med særlige behov på grund af:

• kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens)

• psykisk sygdom

• misbrug

Vi vurderer målepunktet på baggrund af samtaler med borgerne og pårørende samt interview med ledelsen og medarbejderne.

Ved samtaler med borgerne og pårørende skal det fremgå:

• at borgerne og pårørende oplever, at borgerne får hjælp, omsorg og pleje, der tager højde for de særlig behov.

Ved interview med ledelsen og medarbejderne skal det fremgå:

• at ledelsen og medarbejderne kan redegøre for de faglige metoder og arbejdsgange, der bliver

brugt i plejeenheden til borgere med særlige behov.

• at ledelsen og medarbejderne kan redegøre for, hvilke faglige metoder og arbejdsgange plejeenheden inddrager i deres indsats for at understøtte, at magtanvendelse så vidt muligt undgås.

Referencer:

• Undersøgelse af systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen - Sundhedsstyrelsen

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83 stk. 3, 4, 5 og 6) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Forebyggelse på ældreområdet - håndbog til kommunerne - Sundhedsstyrelsen

• Anbefalinger til ældre med uplanlagt vægttab

• Bedre måltider til ældre - Sundhedsstyrelsen

• National Klinisk Retningslinje for Forebyggelse af Tryksår hos voksne over 18 år

• Forebyggelse af inkontinens hos ældre - Sundhedsstyrelsen

• Anbefalinger til nationale redskaber til vurdering af funktionsevne - hos voksne med erhvervet hjerneskade (Kapitel 3 - Opsporing af dysfagi)

• Vejledning om hjælp og støtte efter lov om social service (kapitel 9), VEJ nr. 9765 af 02. oktober 2023

Organisation, ledelse og kompetencer

5. Organisation, ledelse og kompetencer

Målepunktet handler om plejeenhedens organisering, herunder medarbejdernes ansvars- og kompetenceforhold.

Vi vurderer målepunktet på baggrund af samtaler med ledelsen og medarbejderne.

Ved interview med ledelse og medarbejdere skal det fremgå:

• at ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer, samt at plejeenhedens organisering understøtter kerneopgaverne.

Referencer:

• Undersøgelse af systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen - Sundhedsstyrelsen

• Vejledning om hjælp og støtte efter lov om social service (kapitel 14, pkt. 82), VEJ nr. 9765 af 02. oktober 2023

Procedure og dokumentation

6. Plejeenhedens dokumentationspraksis

Målepunktet handler om plejeenhedens dokumentationspraksis med henblik på at understøtte en sammenhængende social- og plejefaglig indsats.

Vi vurderer målepunktet på baggrund af journalgennemgang samt interview med ledelsen og medarbejderne.

Ved interview med ledelsen og medarbejderne og ved gennemgang af den social- og plejefaglige dokumentation skal det fremgå:

• at ledelsen har fastlagt en praksis for den social- og plejefaglige dokumentation, herunder hvornår, hvor og hvordan der skal dokumenteres

• at borgernes behov for hjælp, pleje og omsorg er beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation herunder:

• aktuelle ressourcer og udfordringer

• borgerens vaner og ønsker, herunder ønsker til livets afslutning

• relevante aftaler med pårørende

• mål for personlig og praktisk hjælp

• social- og plejefaglige indsatser

• særlig pædagogisk tilgang

• ændringer og opfølgning på funktionsevne samt sædvanlige tilstand

• forebyggende indsatser

• rehabiliterende forløb

• genoptræning og vedligeholdelsestræning

Referencer:

• Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86, BEK nr. 1575 af 27. december 2014

• Undersøgelse af systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen - Sundhedsstyrelsen

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §81 stk. 1) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83 stk. 5) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83a stk. 3) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven (kapitel 8 stk. 39, 40, 41, kapitel 9, kapitel 20, pkt. 128), VEJ nr. 9765 af 02. oktober 2023)

Rehabilitering og træning

7. Borgere med behov for rehabiliteringsforløb efter §83a samt genoptræning og vedligeholdelsestræning efter §86

Målepunktet handler om plejeenhedens arbejde med rehabilitering til borgere, så borgerne får mulighed for at forbedre funktionsevnen og blive mere selvhjulpne. Målepunktet handler også om plejeenhedens arbejde med genoptræning og vedligeholdelsestræning, som kan bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Vi vurderer målepunktet på baggrund af samtaler med ledelsen og medarbejderne.

Ved interview af ledelsen og medarbejdere skal det fremgå:

• at ledelsen og medarbejderne kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder med at tilrettelægge helhedsorienterede, og tværfaglige, rehabiliteringsforløb efter §83a, som tager udgangspunkt i borgernes egne mål

• at ledelsen og medarbejderne kan redegøre for, hvordan forløb ved genoptræning og vedligeholdelsestræning efter §86 bliver tilrettelagt og udført helhedsorienteret og tværfagligt, herunder at der bliver sat mål for de enkelte borgeres forløb

Referencer:

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 15, §81), LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Undersøgelse af systematik i arbejdet med værdighed i ældreplejen - Sundhedsstyrelsen

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §83a) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Bekendtgørelse af lov om social service (Kapitel 16, §86) LBK nr. 1089 af 16. august 2023

• Vejledning om hjælp og støtte efter lov om social service, VEJ nr. 9765 af 02. oktober 2023

Lovgrundlag og generelle oplysninger

Baggrund

I satspuljeaftalen for 2018-2021 blev der oprindeligt indgået en aftale om, at Styrelsen for Patientsikkerhed pr. 1. juli 2018 skal føre et risikobaseret tilsyn med den social- og plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder efter servicelovens §§ 83-87 i en forsøgsperiode på fire år1. Ved aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024 blev det besluttet, at forlænge ældretilsynet med yderligere 4 år fra 2021-2024, og at ældretilsynet forsat skulle varetages af Styrelsen for Patientsikkerhed (2).

Formål

Formålet med tilsynet er at styrke det social- og plejefaglige tilsyn på ældreområdet samt vurdere om den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, som den enkelte plejeenhed yder, har den fornødne

kvalitet. Formålet er også at bidrage til læring i forhold til den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, der ydes i de enkelte plejeenheder.

I bekendtgørelsen (3) er der fastlagt følgende seks temaer, som tilsynet skal omfatte i forhold til at afdække den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige indsats:

• Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død

• Trivsel og relationer

• Målgrupper og metoder

• Organisation, ledelse og kompetencer

• Procedurer og dokumentation

• Aktiviteter og rehabilitering

På baggrund af de seks temaer, er der udarbejdet syv målepunkter, som repræsenterer vigtige risikotemaer i forhold til at vurdere den fornødne kvalitet.

Uddybning af målepunkter samt referencer ligger på vores hjemmeside på dette link:

Målepunkter | Styrelsen for Patientsikkerhed (stps.dk)

1 https://www.regeringen.dk/media/4365/satspuljeaftaletekst-paa-aeldreomraadet.pdf

2 Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024

3 Bekendtgørelse nr. 652 af 25. maj 2018 om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med ældreplejen

Vurdering af plejeenheder

På baggrund af tilsynet kategoriseres plejeenheder i disse kategorier:

• Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje

• Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje

• Større problemer af betydning for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje

• Kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje

Vores kategorisering sker på baggrund af samlet vurdering af den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige indsats med konkret afsæt i de målepunkter, der er gennemgået. Der er i vurderingen lagt vægt på både opfyldte og ikke opfyldte målepunkter. Vores vurdering er baseret på de forhold, der var tilstede ved vores aktuelle ældretilsyn, herunder fx i forbindelse med tilsynets interview med borgere, pårørende, medarbejdere og ledelse samt ved foretagne stikprøver i borgernes omsorgsjournaler på tilsynsdagen.

Vi har forskellige sanktionsmuligheder afhængigt af kategoriseringen af den enkelte plejeenhed i forhold til vurderingen af forhold af betydning for den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige indsats på stedet.

Afhængig af kategoriseringen kan et tilsynsbesøg blive fulgt op af henstillinger til plejeenheden om at udarbejde og fremsende en handleplan for, hvordan plejeenheden vil følge op på uopfyldte målepunkter.

Hvis vi vurderer, at der ved tilsynet var få forhold af større omfang eller problemer af betydeligt omfang, som medfører risiko for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje, kan vi give et påbud med krav til den social- og plejefaglige indsats.

Hvis vi vurderer, at problemerne er af større omfang og medfører en væsentlig forøget risiko for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje, kan vi ligeledes give et påbud med krav til den social- og plejefaglige indsats. I dette tilfælde kan vi samtidig stille et midlertidigt krav om, at plejeenheden indstiller dele af driften eller driften i sin helhed.

Påbud kan blive fulgt op på forskellige måder afhængig af, hvilke målepunkter der ikke var opfyldt ved tilsynet. Det kan være i form af dokumentation af forskellige forhold eller i form af fornyet tilsynsbesøg, afhængig af hvilke målepunkter, der ikke er opfyldt.

Hvis vi ved ældretilsynet bliver opmærksomme på mangler, der ikke er omfattet af tilsynets kompetence, kan vi give disse informationer videre til den kompetente myndighed.

Tilsynet er et organisationstilsyn. Det vil sige, at det er plejeenheden, der er genstand for tilsynet, ikke de enkelte medarbejdere.

Ældretilsynet tilsynsrapport
HJP Nord Gjesing-Landlyst
Planlagt tilsyn, 2023
Tilsyn med ældreplejen efter servicelovens §§ 83-87

HJP Nord Gjesing-Landlyst
Ulvevej 88
6715 Esbjerg N

CVR- nummer: 29189803 P-nummer: 1003330195 SOR-ID: 1078611000016004
Dato for tilsynsbesøget: 15-06-2023

Tilsynet blev foretaget af: Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning

Sagsnr.: 35-2511-735

 

1. Relevante oplysninger
Oplysninger om plejeenheden
HJP Nord Gjesing-Landlyst er en hjemmeplejeenhed i Esbjerg kommune. Plejeenheden udfører personlig pleje og praktisk bistand hos ca. 188 borgere.

Den daglige ledelse varetages af Pia Dam Pedersen

Der er i plejeenheden samlet ansat medarbejdere med følgende faglige baggrunde: social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, to ergoterapeuter, tre fysioterapeuter, syv ufaglærte medarbejdere og elever.

Om tilsynet
Der blev gennemgået tre journaler, og yderligere en journal vedrørende træning samt en journal vedrørende socialpædagogisk handleplan

• Der blev interviewet tre borgere
• Der blev interviewet to pårørende
• Der blev foretaget interview med ledelsen
  Pia Dam Pedersen
• Der blev foretaget interview med fire medarbejdere
• Der blev foretaget observation i borgernes hjem
• Afsluttende opsamling på tilsynet blev givet til ledelse og medarbejdere, en farmaceut og en konsulent
• Tilsynet blev foretaget af tilsynskonsulenter:
  Sidsel Rohde
  Linda Bjerge Kok.

2. Vurdering og sammenfatning

Konklusion efter partshøring
Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke modtaget bemærkninger i partshøringsperioden. Vi har vurderet, at der aktuelt er tale om mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet, som plejeenheden vil være i stand til at rette op på ud fra den rådgivning, der blev givet under tilsynet.

Vi afslutter dermed tilsynet.

Samlet vurdering efter tilsynsbesøg
Styrelsen for Patientsikkerhed har efter tilsynsbesøget den 15-06-2023 vurderet, at plejeenheden indplaceres i kategorien:
Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet

Det er styrelsens samlede vurdering, at der i plejeenheden er mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet. Baggrunden herfor er, at der ved tilsynet var uopfyldte målepunkter:

Borgere med kognitive funktionsnedsættelser, psykisk sygdom og/eller misbrug
I dokumentationen manglede beskrivelser af hjælp, pleje og omsorg i relevante situationer hos borgere med særlige behov. Det var vedrørende vigtigheden af at skabe en god relation til en borger med demens, der på baggrund af en manglende god relation kunne frasige sig den hjælp vedkommende tydeligt havde behov for.

Vi vurderer, at det har betydning for den fornødne kvalitet, at alle medarbejdere kan tilgå viden om hjælp, pleje og omsorg i relevante situationer, når der ydes hjælp, pleje og omsorg hos borgere med særlige behov.

Fokus på ændringer i borgernes funktionsevne og helbredstilstand
Der var manglende beskrivelse af ændringer og opfølgning i forhold til en borgernes tilstand. Det drejede sig om en borger, som havde nedsat hørelse grundet et øreproblem. Borgeren havde i det konkrete tilfælde selv taget kontakt til lægen.
Vi vurderer, at det har betydning for den fornødne kvalitet af hjælp, pleje og omsorg, at alle medarbejdere via dokumentationen kan tilgå viden om, hvad den enkelte medarbejder skal være opmærksom på med hensyn til ændringer og opfølgning i borgernes tilstande. Dette er en forudsætning for at kunne iværksætte social- og
plejefaglige indsatser med fokus på ændringer af samt opfølgning på funktionsevne og helbredstilstande hos borgerne.

Forebyggelse af funktionsevnetab og forringet helbred hos borgerne

Der var hos en borger manglende beskrivelser af forebyggende indsatser i relation til trykaflastning.
Vi vurderer, at det har betydning for den fornødne kvalitet af hjælp, pleje og omsorg, at alle medarbejdere via
dokumentationen kan tilgå viden om indsatser til forebyggelse af tryksår, da dette er en forudsætning for at
hjælp, pleje og omsorg kan understøtte forebyggelse af forringet helbred og funktionsevnetab hos borgerne.

Opsamling

Plejeenheden fremstod ved tilsynet velorganiseret, og der blev benyttet relevante faglige metoder og systematiske arbejdsgange i forbindelse med at yde den daglige pleje, omsorg og hjælp til borgerne, herunder også en systematisk praksis for at indhente borgernes eventuelle ønsker til livets afslutning.
Borgerne oplevede at have indflydelse på deres eget liv og være inddraget i beslutninger med betydning for hverdagslivet, og der var mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter. Borgerne oplevede trivsel, og de oplevede, at nære relationer blev inddraget i det omfang, borgerne ønskede det.
Plejeenheden havde en systematisk praksis i forhold til at forebygge magtanvendelse, og de havde fokus på ændringer i borgernes funktionsevne og helbredstilstand samt fokus på at forebygge funktionsevnetab og forringet helbred hos borgerne.
Den social- og plejefaglige dokumentationspraksis understøttede de sammenhængende social- og plejefaglige indsatser til borgerne. Plejeenheden sikrede det tværfaglige samarbejde, når borgerne fik tilbud om træning for at forbedre eller vedligeholde deres fysiske og/eller psykiske færdigheder eller for at forebygge et øget behov for hjælp, omsorg og pleje. Plejeenheden havde også en praksis, der sikrede, at relevant viden om borgernes mål med træningen blev delt tværfagligt, og at formålet med træningsforløb samt ændringer i det konkrete træningsforløb blev dokumenteret, således at en sammenhængende og helhedsorienteret indsats blev understøttet.

Det er styrelsens vurdering, at der i plejeenheden er mindre problemer er af betydning for den fornødne kvalitet i forhold til den hjælp, pleje og omsorg der ydes til borgeren. Vi vurderer, at plejeenheden kan rette op på de får mangler i dokumentationen på baggrund af den vejledning, der blev givet under tilsynet.

Henstillinger
Fundene ved tilsynet giver anledning til, at Styrelsen for Patientsikkerhed henstiller følgende:

Målepunkt:
3.1 Borgere med kognitive funktionsnedsættelser, psykisk
sygdom og/eller misbrug

Henstilling:
At plejeenheden sikrer, at der hos borgere med særlige behov findes beskrivelser i den social- og plejefaglige dokumentation af den hjælp, pleje og omsorg, som ydes til disse borgere i relevante situationer.

Målepunkt:
3.3 Målgruppens særlige behov for hjælp, omsorg og pleje er i relevante
situationer beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation.

Henstilling:
At plejeenheden sikrer, at ændringer i borgernes fysiske og/eller psykiske funktionsevne og helbredstilstand samt opfølgning herpå fremgår af dokumentationen.

Målepunkt:
3.4 Social- og plejefaglige indsatser med henblik på at forebygge uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne er beskrevet i den
social- og plejefaglige dokumentation, hvor det er relevant.

Henstilling:
• At plejeenheden sikrer, at social- og plejefaglige indsatser med henblik på  forebyggelse af funktionsevnetab og forringet helbred fremgår af borgerenes dokumentation.

3. Fund ved tilsynet

1.1 Borgernes selvbestemmelse og livskvalitet

A Borgerne oplever selvbestemmelse, indflydelse og
medinddragelse i eget liv

Opfyldt

B Ledelsen kan redegøre for plejeenhedens arbejde med at bevare og fremme de
enkelte borgeres livsudfoldelse, herunder selvbestemmelse, medindflydelse og
livskvalitet

Opfyldt

C Medarbejdernes beskrivelse af praksis afspejler, at de arbejder med at bevare og fremme borgernes livsudfoldelse, herunder selvbestemmelse, medindflydelse og
livskvalitet

Opfyldt

D Borgernes vaner og ønsker er beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation

Opfyldt

E Selvbestemmelse og værdighed bliver understøttet af tone, adfærd og kultur i
plejeenheden

Opfyldt

 

1.2 Pleje af borgere ved livets afslutning

A Borgere oplever tryghed ved at tale med medarbejderne om ønsker til livets afslutning

Opfyldt

B B.1 Ledelsen kan redegøre for, hvordan borgernes ønsker til livets afslutning
bliver indhentet og om muligt imødekommet

Opfyldt

B B.2 Ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de fornødne kompetencer i
forhold til pleje og omsorg ved livets afslutning.

Opfyldt

C C.1 Medarbejderne kan redegøre for pleje og omsorg ved livets afslutning

Opfyldt

C C.2 Medarbejderne kan redegøre for, hvor de finder borgernes eventuelle
ønsker til livets afslutning i den social- og plejefaglige dokumentation.

Opfyldt

D. Aftaler der er indgået med de pårørende, som betyder noget for den daglige hjælp, pleje og omsorg, er beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation.

Opfyldt

 

3.1 Borgere med kognitive funktionsnedsættelser, psykisk sygdom
og/eller misbrug

A Borgerne og eventuelt pårørende oplever, at borgerne får hjælp, omsorg og pleje, der tager højde for de særlige behov.

Opfyldt

B Ledelsen kan redegøre for de faglige metoder og arbejdsgange, der bliver brugt i plejeenheden.

Opfyldt

C C.1 Medarbejderne kender de ovennævnte metoder og arbejdsgange til hjælp,
omsorg og pleje.

Opfyldt

C C.2 Medarbejderne bruger de ovennævnte metoder og arbejdsgange til hjælp,
omsorg og pleje.

Opfyldt

D Målgruppens særlige behov for hjælp, omsorg og pleje er i relevante situationer
beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation.

Ikke opfyldt

Fund og kommentar:
I en ud af tre stikprøver, hvor det var relevant, manglede beskrivelse af borgerens
særlige behov for at skabe en god relation, for at få en borgeren til at acceptere hjælpen.

Opfyldt

E Tone, adfærd og kultur afspejler, at borgerne får hjælp, omsorg og pleje, der tager højde for deres funktionsevnenedsættelse.

Opfyldt

 

3.2 Forebyggelse af magtanvendelse

A Ledelsen kan redegøre for, hvilke metoder og arbejdsgange plejeenheden
inddrager i deres indsats for at understøtte, at magtanvendelse så vidt muligt undgås.

Opfyldt

B B.1 Medarbejderne kender plejeenhedens faglige metoder og arbejdsgange for at forebygge magtanvendelse.

Opfyldt

B B.2 Medarbejderne bruger plejeenhedens faglige metoder og arbejdsgange
for at forebygge magtanvendelse.

Opfyldt

C Faglige metoder og arbejdsgange, der bliver brugt til at forebygge magtanvendelse hos konkrete borgere, er beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation.

Opfyldt

 

3.3 Fokus på ændringer i borgernes funktionsevne og helbredstilstand

A Borgeren og eventuelt pårørende oplever, at medarbejderne er opmærksomme på
ændringer i borgerens sædvanlige tilstand.

Opfyldt

B Ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder systematisk med
opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske
funktionsevne og helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metoder og
redskaber.

Opfyldt

C C.1 Medarbejderne kender ovennævnte arbejdsgange, faglige metoder og redskaber.

Opfyldt

C C.2 Medarbejderne bruger ovennævnte arbejdsgange, faglige metoder og redskaber.

Opfyldt

D Ændringer i borgerens fysiske og/eller psykiske funktionsevne og helbredstilstand samt opfølgning herpå er beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation.

Ikke opfyldt

Fund og kommentarer:
I en journal manglede beskrivelse af en ændring i forhold til en borgers øreproblem, der bevirkede nedsat hørelse, samt at borger selv ville kontakte en ørelæge.

 

3.4 Forebyggelse af funktionsevnetab og forringet helbred hos
borgerne

A Borgerne og eventuelt pårørende oplever, at hjælp, omsorg og pleje er rettet mod at forebygge uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne.

Opfyldt

B Ledelsen kan gøre rede for plejeenhedens arbejdsgange og faglige metoder for hjælp, omsorg og pleje til borgere i risiko for uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne.

Opfyldt

C C.1 Medarbejderne kender plejeenhedens fastlagte arbejdsgange og faglige metoder for hjælp, omsorg og pleje til borgere i risiko for uplanlagt vægttab, tryksår, fald,  dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne.

Opfyldt

C C.2 Medarbejderne bruger plejeenhedens fastlagte arbejdsgange og faglige metoder for hjælp, omsorg og pleje til borgere i risiko for uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne.

Opfyldt

D Social- og plejefaglige indsatser med henblik på at forebygge uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne er beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation, hvor det er relevant.

Ikke opfyldt

Fund og kommentarer:
Hos en borger med tendens til ødemer og tryksår på hælene, manglede der beskrivelse af den forebyggende indsat herfor.

 

4.1 Organisation, ledelse og kompetencer

A A.1 Ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenhedens organisering understøtter
kerneopgaverne.

Opfyldt

A A.2 Ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at varetage kerneopgaverne, herunder hvordan der bliver arbejdet med rekruttering og
introduktion af nye medarbejdere.

Opfyldt

A A.3 Ledelsen kan redegøre for ansvars- og opgavefordeling blandt medarbejderne, herunder for elever/studerende og vikarer.

Opfyldt

B B.1 Medarbejderne kender ansvars- og opgavefordelingen.

Opfyldt

B B.2 Medarbejderne følger ansvars- og opgavefordelingen.

Opfyldt

 

5.1 Plejeenhedens dokumentationspraksis

A.1 Ledelsen har fastlagt en praksis for den socialog plejefaglige dokumentation, herunder hvornår, hvor og hvordan der skal dokumenteres, hvem der har ansvaret for
at dokumentere, og hvordan viden bliver delt mellem medarbejderne.

Opfyldt

A A.2 Ledelsen kan redegøre for, hvordan dokumentationspraksis understøtter sammenhængende socialog plejefaglige indsatser.

Opfyldt

B B.1 Medarbejderne kender plejeenhedens praksis for den social- og plejefaglige
dokumentation.

Opfyldt

B B.2 Medarbejderne følger plejeenhedens praksis for den social- og plejefaglige
dokumentation.

Opfyldt

C C.1 Borgernes aktuelle ressourcer og udfordringer i forhold til egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet, mentale funktioner, samfundsliv og generelle oplysninger er beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation.

Opfyldt

C C.2 Borgerens behov for hjælp, omsorg og pleje er afdækket, og afledte socialog
plejefaglige indsatser er beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation.

Opfyldt

C C.3 Afvigelser fra de socialog plejefaglige indsatser er beskrevet i den social- og
plejefaglige dokumentation.

Opfyldt

 

6.1 Borgere med behov for rehabiliteringsforløb efter 83a

A Borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de bliver inddraget i at fastsætte mål for
rehabiliteringsforløbet.

Opfyldt

B Ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder med at tilrettelægge, helhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i
borgernes egne mål.

Opfyldt

C C.1 Medarbejderne kender plejeenhedens arbejdsgange for at gennemføre
helhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i
borgerens egne mål.

Opfyldt

C C.2 Medarbejderne følger plejeenhedens arbejdsgange for at gennemføre
helhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i
borgerens egne mål.

Opfyldt

D D.1 Ved opstart af rehabiliteringsforløb er en individuel vurdering med udgangspunkt i borgerens ressourcer, ønsker, behov og egne mål samt en tidsramme for forløbet beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation

Opfyldt

D D.2 Borgerens funktionsevne er ved afslutning af rehabiliteringsforløbet
beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation.

Ikke aktuelt

Fund og kommentarer:
Ikke aktuelt idet forløbet var uafsluttet.

 

6.2 Borgere med behov for hjælp med aktiverende sigte efter §83

A Borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de i videst mulig omfang bliver inddraget i at fastsætte mål for personlig og praktisk hjælp med aktiverende sigte.

Opfyldt

B Ledelsen kan redegøre for målfastsættelsen for personlig og praktisk hjælp med aktiverende sigte.

Opfyldt

C C.1 Medarbejderne kender plejeenhedens arbejdsgange for at fastsætte mål for personlig og praktisk hjælp med aktiverende sigte.

Opfyldt

C C.2 Medarbejderne følger plejeenhedens arbejdsgang for at fastsætte mål for personlig og praktisk hjælp med aktiverende sigte.

Opfyldt

D Mål for personlig og praktisk hjælp med aktiverende sigte er beskrevet i den social og plejefaglige dokumentation.

Opfyldt

 

6.3 Borgere med behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning
efter §86

A Borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de færdigheder, borgeren har brug for i sine daglige gøremål, er en del af forløbet ved genoptræning og vedligeholdelsestræning.

Opfyldt

B Ledelsen kan redegøre for, hvordan forløb ved genoptræning og vedligeholdelsestræning bliver tilrettelagt og udført helhedsorienteret og tværfagligt, herunder at der bliver sat mål for de enkelte borgeres forløb.

Opfyldt

C Medarbejderne kan redegøre for målene for forløbene ved genoptræning og vedligeholdelse hos relevante borgere, og hvordan de - hos disse borgere - inddrager
træningselementer og - aktiviteter i den daglige hjælp, pleje og omsorg.

Opfyldt

D D.1 Formål med borgerens forløb ved genoptræning og vedligeholdelsestræning er beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation.

Opfyldt

D D.2 Ændringer i forhold til borgerens forløb ved genoptræning og vedligeholdelse er løbende beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation.

Opfyldt

 

6.4 Tilbud om aktiviteter til borgere

A A.1 Borgeren og eventuelt pårørende har haft en samtale med medarbejdere i plejeenheden om, hvilke aktiviteter der er meningsfulde for borgeren.

Opfyldt

A A.2 Borgeren oplever at have mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter.

Opfyldt

B Ledelsen kan redegøre for, hvordan borgerne og eventuelt pårørende bliver
inddraget i og motiveres til at deltage i aktiviteter, der er meningsfulde for den
enkelte borger.

Opfyldt

C C.1 Medarbejderne kender borgernes ønsker og behov for deltagelse i meningsfulde aktiviteter.

Opfyldt

C C.2 Medarbejderne har fokus på, at borgerne bliver understøttet i deres evne til
selv at udføre meningsfulde aktiviteter.

Opfyldt

 

4. Begrundelse for tilsynet

I satspuljeaftalen for 2018-2021 blev der oprindeligt indgået en aftale om, at Styrelsen for Patientsikkerhed pr. 1. juli 2018 skal føre et risikobaseret tilsyn med den social- og plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder efter servicelovens §§ 83-87 i en forsøgsperiode på fire år (1). Ved aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024 blev det besluttet, at forlænge ældretilsynet med yderligere 4 år fra 2021-2024, og at ældretilsynet forsat skulle varetages af Styrelsen for Patientsikkerhed (2).

Formålet med tilsynet er at styrke det social- og plejefaglige tilsyn på ældreområdet samt vurdere om den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, som den enkelte plejeenhed yder, har den fornødne kvalitet. Formålet er også at bidrage til læring i  forhold til den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, der ydes i de enkelte plejeenheder.

I bekendtgørelsen (3) er der fastlagt følgende seks temaer, som tilsynet skal omfatte i forhold til at afdække den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige indsats:
• Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død
• Trivsel og relationer
• Målgrupper og metoder
• Organisation, ledelse og kompetencer
• Procedurer og dokumentation
• Aktiviteter og rehabilitering

På baggrund af de seks temaer, er der udarbejdet 13 målepunkter, som repræsenterer vigtige risikotemaer i forhold til at vurdere den fornødne kvalitet.

Tilsynet er et organisationstilsyn. Det vil sige, at det er plejeenheden, der er genstand for tilsynet. Eventuelle fejl og mangler bliver anskuet ud fra et organisatorisk synspunkt.

Uddybning af målepunkter samt referencer ligger på vores hjemmeside på dette link:
https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/social-og-plejefagligt-tilsyn-paa-aeldreomraadet/

 

(1) https://www.regeringen.dk/media/4365/satspuljeaftaletekst-paa-aeldreomraadet.pdf
(2) Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2 021-2024
(3) Bekendtgørelse nr. 652 af 25. maj 2018 om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med ældreplejen

 

5. Vurdering af plejeenhed
På baggrund af tilsynet kategoriseres plejeenheder i disse kategorier:
Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje
Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje
Større problemer af betydning for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje
Kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje.

Vores kategorisering sker på baggrund af samlet vurdering af den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige indsats med konkret afsæt i de målepunkter, der er gennemgået. Der er i vurderingen lagt vægt på både opfyldte og ikke opfyldte målepunkter. Vores vurdering er baseret på de forhold, der var tilstede ved vores aktuelle ældretilsyn, herunder fx i forbindelse med tilsynets interview med borgere, pårørende, medarbejdere og ledelse samt ved foretagne stikprøver i borgernes omsorgsjournaler på tilsynsdagen.

Vi har forskellige sanktionsmuligheder afhængigt af kategoriseringen af den enkelte plejeenhed i forhold til vurderingen af forhold af betydning for den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige indsats på stedet.

Afhængig af kategoriseringen kan et tilsynsbesøg blive fulgt op af henstillinger til plejeenheden om at udarbejde og fremsende en handleplan for, hvordan plejeenheden vil følge op på uopfyldte målepunkter.

Hvis vi vurderer, at der ved tilsynet var problemer af betydeligt omfang eller få forhold af større omfang, og at de medfører risiko for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje, eller vi vurderer, at der er problemer af større omfang, og at disse medfører en væsentligt forøget risiko for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje, kan vi give et påbud med krav til den social- og plejefaglige indsats eller om at virksomheden på plejeenheden skal indstilles helt eller delvist.

Påbud kan blive fulgt op på forskellige måder afhængig af, hvilke målepunkter der ikke var opfyldt ved tilsynet. Det kan være i form af dokumentation af forskellige forhold eller i form af fornyet tilsynsbesøg, afhængig af hvilke målepunkter, der ikke er opfyldt.

Hvis vi ved ældretilsynet bliver opmærksomme på mangler, der ikke er omfattet af tilsynets kompetence, kan vi give disse information videre til den kompetente myndighed.

Tilsynet er et organisationstilsyn. Det vil sige, at det er plejeenheden, der er genstand for tilsynet, ikke de enkelte medarbejdere.

Ældretilsynet – tilsynsrapport HJP BR Bramming

Planlagt tilsyn, 2023

Tilsyn med ældreplejen efter servicelovens §§ 83-87

 

HJP BR Bramming

Solgårdsvej 6

6740 Bramming

 

CVR- nummer: 29189803 P-nummer: 1011883210 SOR-ID: 1078641000016003

 

Dato for tilsynsbesøget: 15-05-2023

Tilsynet blev foretaget af: Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning

Sagsnr.: 35-2511-687

 

Relevante oplysninger

Oplysninger om plejeenheden

• HJP BR Bramming er en plejeenhed i Esbjerg Kommune, der udfører personlig pleje og praktisk bistand hos ca. 350 borgere i dag og aftentimer
• Den daglige ledelse varetages af Elisa Dyrberg, teamleder
• Der er i plejeenheden samlet ansat 45 medarbejdere med følgende faglige baggrunde: social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, en ufaglært medarbejder, faste ufaglærte afløsere.

Om tilsynet

• Der blev gennemgået tre borgerjournaler og i yderligere to journaler blev en træningsplan og en socialpædagogisk handleplan gennemgået
• Der blev interviewet tre borgere
• Der blev interviewet en pårørende
• Der blev foretaget interview med ledelsen: Elisa Dyrberg, teamleder
• Der blev foretaget interview med fem medarbejdere
• Der blev foretaget observation i forbindelse med besøg i borgernes hjem
• Afsluttende opsamling på tilsynet blev givet til ledelsen og fem medarbejdere samt to konsulenter fra kommunen
• Tilsynet blev foretaget af tilsynskonsulenter:
  o Sidsel Rohde
  o Tina Kolding.

 

2. Vurdering og sammenfatning

 

Konklusion efter partshøring

Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke modtaget bemærkninger i partshøringsperioden. Vi har vurderet, at der aktuelt er tale om mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet, som plejeenheden vil være i stand til at rette op på ud fra den rådgivning, der blev givet under tilsynet.

Vi afslutter dermed tilsynet.

 

Samlet vurdering efter tilsynsbesøg

Styrelsen for Patientsikkerhed har efter tilsynsbesøget den 15-05-2023 vurderet, at plejeenheden indplaceres i kategorien:

Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet

Det er styrelsens samlede vurdering, at der i plejeenheden er mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet. Baggrunden herfor er, at der ved tilsynet var uopfyldte målepunkter i temaerne:

• Målgrupper og metoder

Fokus på ændringer i borgernes funktionsevne og helbredstilstand

Der var i en stikprøve manglende beskrivelse af opfølgning i forhold til borger tilstand med ændret afføringsmønster. Vi vurderer, at det har betydning for den fornødne kvalitet af hjælp, pleje og omsorg, at alle medarbejdere via dokumentationen kan tilgå viden om, hvad den enkelte medarbejder skal være opmærksom på med hensyn til ændringer og opfølgning i borgernes tilstande. Dette er en forudsætning for at kunne iværksætte social- og plejefaglige indsatser med fokus på ændringer af samt opfølgning på funktionsevne og helbredstilstande hos borgerne.

Forebyggelse af funktionsevnetab og forringet helbred hos borgerne

Der var i en stikprøve manglende der en fyldestgørende beskrivelse af forebyggende indsatser af tryksår hos en borger, der aktuelt skulle observeres herfor.

Vi vurderer, at det har betydning for den fornødne kvalitet af hjælp, pleje og omsorg, at alle medarbejdere via dokumentationen kan tilgå viden om indsatser til forebyggelse af uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne, da dette er en forudsætning for at hjælp, pleje og omsorg kan understøtte forebyggelse af forringet helbred og funktionsevnetab hos borgerne.

Opsamling

Vi konstaterede at manglerne var få og alene omhandlede dokumentationen.

Plejeenheden fremstod ved tilsynet velorganiseret, og der blev benyttet relevante faglige metoder og systematiske arbejdsgange i forbindelse med at yde den daglige pleje, omsorg og hjælp til borgerne, herunder også en systematisk praksis for at indhente borgernes eventuelle ønsker til livets afslutning.

Borgerne oplevede at have indflydelse på deres eget liv og være inddraget i beslutninger med betydning for hverdagslivet, og der var mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter. Borgerne oplevede trivsel, og de oplevede, at nære relationer blev inddraget i det omfang, borgerne ønskede det.

Plejeenheden havde en systematisk praksis i forhold til at forebygge magtanvendelse, og de havde fokus på ændringer i borgernes funktionsevne og helbredstilstand samt fokus på at forebygge funktionsevnetab og forringet helbred hos borgerne.

Plejeenheden sikrede det tværfaglige samarbejde, når borgerne fik tilbud om træning for at forbedre eller vedligeholde deres fysiske og/eller psykiske færdigheder eller for at forebygge et øget behov for hjælp, omsorg og pleje. Plejeenheden havde også en praksis, der sikrede, at relevant viden om borgernes mål med træningen blev delt tværfagligt, og at formålet med træningsforløb samt ændringer i det konkrete træningsforløb blev dokumenteret, således at en sammenhængende og helhedsorienteret indsats blev understøttet.

Vi vurderer, at plejeenheden kan rette op på manglerne ud fra den vejledning, der blev givet under tilsynet.

 

Henstillinger

Fundene ved tilsynet giver anledning til, at Styrelsen for Patientsikkerhed henstiller følgende:

3.3 Fokus på ændringer i borgernes funktionsevne og helbredstilstand         

• At plejeenheden sikrer, at ændringer i borgernes fysiske og/eller psykiske funktionsevne og helbredstilstand samt opfølgning herpå fremgår af dokumentationen.

3.4 Forebyggelse af funktionsevnetab og forringet helbred hos borgerne       

• At plejeenheden sikrer, at social- og plejefaglige indsatser med henblik på forebyggelse af funktionsevnetab og forringet helbred fremgår af borgerenes dokumentation.

 

3. Fund ved tilsynet

1.1 Borgernes selvbestemmelse og livskvalitet

A. Borgerne oplever selvbestemmelse, indflydelse og medinddragelse i eget liv 

Opfyldt                                                 

B. Ledelsen kan redegøre for plejeenhedens arbejde med at bevare og fremme de enkelte borgeres livsudfoldelse, herunder selvbestemmelse, medindflydelse og livskvalitet

Opfyldt

C. Medarbejdernes beskrivelse af praksis afspejler, at de arbejder med at bevare og fremme borgernes livsudfoldelse, herunder slevbestemmelse, medindflydelse og livskvalitet

Opfyldt

D. Borgernes vaner og ønsker er beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation

Opfyldt

E. Selvbestemmelse og værdighed bliver understøttet af tone, adfærd og kultur i plejeenheden

Opfyldt

 

1.2 Pleje af borgere ved livets afslutning

A. Borgere oplever tryghed ved at tale med medarbejderne om ønsker til livets afslutning

Opfyldt                                            

B. 
B.1 Ledelsen kan redegøre for, hvordan borgernes ønsker til livets afslutning bliver indhentet og om muligt imødekommet

Opfyldt                                                 

B               
B.2 Ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de fornødne kompetencer i forhold til pleje og omsorg ved livets afslutning.

Opfyldt

C               
C.1 Medarbejderne kan redegøre for pleje og omsorg ved livets afslutning    

Opfyldt                                                 

C               
C.2 Medarbejderne kan redegøre for, hvor de finder borgernes eventuelle ønsker til livets afslutning i den social- og plejefaglige dokumentation.         

Opfyldt

 

2.1 Borgernes trivsel og relationer

A
A.1 Borgerne oplever - så vidt muligt - at få hjælp til at kunne leve det liv, de ønsker   

Opfyldt

A 
A.2 Pårørende oplever at blive inddraget, og at der bliver lyttet til dem i overensstemmelse med borgernes ønsker og behov.

Opfyldt         

B               
B.1 Ledelsen kan redegøre for plejeenhedens arbejde med at understøtte borgernes trivsel.

Opfyldt

B
B.2 Ledelsen kan redegøre for, at plejeenheden understøtter borgernes relationer, herunder inddragelse af og samarbejde med pårørende samt borgernes deltagelse i det omgivende samfund, hvis borgerne ønsker det.                                                        

Opfyldt

C               
C.1 Medarbejdernes beskrivelse af praksis afspejler, at de inddrager borgerne og tager udgangspunkt i deres behov og ønsker i omsorgen og plejen.    

Opfyldt                                                 

C               
C.2 Medarbejderne kan redegøre for, hvordan de understøtter borgernes tilknytning til eventuelle pårørende og det omgivende samfund. 

Opfyldt                                                 

D              
Aftaler der er indgået med de pårørende, som betyder noget for den daglige hjælp, pleje og omsorg, er beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation.                                                                 

Opfyldt

 

3.1 Borgere med kognitive funktionsnedsættelser, psykisk sygdom og/eller misbrug

A               
Borgerne og eventuelt pårørende oplever, at borgerne får hjælp, omsorg og pleje, der tager højde for de særlige behov.

Opfyldt

B
Ledelsen kan redegøre for de faglige metoder og arbejdsgange, der bliver brugt i plejeenheden. 

Opfyldt                                         

C               
C.1 Medarbejderne kender de ovennævnte metoder og arbejdsgange til hjælp, omsorg og pleje.          

Opfyldt

C
C.2 Medarbejderne bruger de ovennævnte metoder og arbejdsgange til hjælp, omsorg og pleje.                                                                  

Opfyldt

D
Målgruppens særlige behov for hjælp, omsorg og pleje er i relevante situationer beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation.            

Opfyldt                                                 

E               
Tone, adfærd og kultur afspejler, at borgerne får hjælp, omsorg og pleje, der tager højde for deres funktionsevnenedsættelse.

Opfyldt

 

3.2 Forebyggelse af magtanvendelse

A               
Ledelsen kan redegøre for, hvilke metoder og arbejdsgange plejeenheden inddrager i deres indsats for at understøtte, at magtanvendelse så vidt muligt undgås.           

Opfyldt                                                 

B               
B.1 Medarbejderne kender plejeenhedens faglige metoder og arbejdsgange for at forebygge magtanvendelse. 

Opfyldt

B               
B.2 Medarbejderne bruger plejeenhedens faglige metoder og arbejdsgange for at forebygge magtanvendelse.      

Opfyldt

C
Faglige metoder og arbejdsgange, der bliver brugt til at forebygge magtanvendelse hos konkrete borgere, er beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation.  

Opfyldt                                                 

 

3.3 Fokus på ændringer i borgernes funktionsevne og helbredstilstand

A               
Borgeren og eventuelt pårørende oplever, at medarbejderne er opmærksomme på ændringer i borgerens sædvanlige tilstand.            

Opfyldt

B               
Ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder systematisk med opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne og helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metoder og  redskaber.               

Opfyldt

C               
C.1 Medarbejderne kender ovennævnte arbejdsgange, faglige metoder og redskaber.

Opfyldt

C               
C.1 Medarbejderne kender ovennævnte arbejdsgange, faglige metoder og redskaber.           

Opfyldt

C               
C.2 Medarbejderne bruger ovennævnte arbejdsgange, faglige metoder og redskaber.    

Opfyldt

D
Ændringer i borgerens fysiske og/eller psykiske funktionsevne og helbredstilstand samt opfølgning herpå er beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation.

Ikke opfyldt

Fund og kommntarer:
I en ud af tre stikprøver manglede beskrivelse af opfølgning vedrørende ændret afføringsmønster hos en borger.

 

3.4 Forebyggelse af funktionsevnetab og forringet helbred hos borgerne

A               
Borgerne og eventuelt pårørende oplever, at hjælp, omsorg og pleje er rettet mod at forebygge uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne.                    

Opfyldt                                  

B               
Ledelsen kan gøre rede for plejeenhedens arbejdsgange og faglige metoder for hjælp, omsorg og pleje til borgere i risiko for uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne.

Opfyldt

C               
C.1 Medarbejderne kender plejeenhedens fastlagte arbejdsgange og faglige metoder for hjælp, omsorg og pleje til borgere i risiko for uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne.   

Opfyldt

C               
C.2 Medarbejderne bruger plejeenhedens fastlagte arbejdsgange og faglige metoder for hjælp, omsorg og pleje til borgere i risiko for uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne.                           

Opfyldt

D              
Social- og plejefaglige indsatser med henblik på at forebygge uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne er beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation, hvor det er relevant.                   

Ikke opfyldt

Fund og kommentarer:
I en ud af tre stikprøver manglede beskrivelse af observation af hud hos en borger, der var i risiko for tryksår.

 

4.1 Organisation, ledelse og kompetencer

A               
Ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenhedens organisering understøtter kerneopgaverne.

Opfyldt

A               
A.2 Ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at varetage kerneopgaverne, herunder hvordan der bliver arbejdet med rekruttering og introduktion af nye medarbejdere. 

Opfyldt

A               
A.3 Ledelsen kan redegøre for ansvars- og opgavefordeling blandt medarbejderne, herunder for elever/studerende og vikarer.      

Opfyldt

B               
Ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at varetage kerneopgaverne, herunder hvordan der bliver arbejdet med rekruttering og introduktion af nye medarbejdere.               

Opfyldt

B               
B.1 Medarbejderne kender ansvars- og opgavefordelingen.       

Opfyldt                

B               
B.2 Medarbejderne følger ansvars- og opgavefordelingen          

Opfyldt                

C               
Ledelsen kan redegøre for ansvars- og opgavefordeling blandt medarbejderne, herunder for elever/studerende og vikarer.

Opfyldt

D              
D.1 Medarbejderne kender ansvars- og opgavefordelingen.       

Opfyldt                

D              
D.2 Medarbejderne følger ansvars- og opgavefordelingen          

Opfyldt                

 

5.1 Plejeenhedens dokumentationspraksis

A               
A.1 Ledelsen har fastlagt en praksis for den social- og plejefaglige dokumentation, herunder hvornår, hvor og hvordan der skal dokumenteres, hvem der har ansvaret for at dokumentere, og hvordan viden bliver delt mellem medarbejderne.  

Opfyldt                                                

A               
A.1 Ledelsen har fastlagt en praksis for den social- og plejefaglige dokumentation, herunder hvornår, hvor og hvordan der skal dokumenteres, hvem der har ansvaret for at dokumentere, og hvordan viden bliver delt mellem medarbejderne.  

Opfyldt                                                 

A               
A.2 Ledelsen kan redegøre for, hvordan dokumentationspraksis understøtter sammenhængende social- og plejefaglige indsatser.   

Opfyldt

A               
A.2 Ledelsen kan redegøre for, hvordan dokumentationspraksis understøtter sammenhængende social- og plejefaglige indsatser.   

Opfyldt

B               
B.1 Medarbejderne kender plejeenhedens praksis for den social- og plejefaglige dokumentation.              

Opfyldt

B               
B.2 Medarbejderne følger plejeenhedens praksis for den social- og plejefaglige dokumentation.              

Opfyldt

C               
C.1 Borgernes aktuelle ressourcer og udfordringer i forhold til egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet, mentale funktioner, samfundsliv og generelle oplysninger er beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation.

Opfyldt                 

C               
C.2 Borgerens behov for hjælp, omsorg og pleje er afdækket, og afledte social- og plejefaglige indsatser er beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation.

Opfyldt

C               
C.3 Afvigelser fra de social- og plejefaglige indsatser er beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation.

Opfyldt

 

6.1 Borgere med behov for rehabiliteringsforløb efter 83a

A               
Borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de bliver inddraget i at fastsætte mål for rehabiliteringsforløbet.

Opfyldt

B               
Ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder med at tilrettelægge, helhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i borgernes egne mål.

Opfyldt

C               
C.1 Medarbejderne kender plejeenhedens arbejdsgange for at gennemføre helhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i borgerens egne mål.

Opfyldt

C               
C.2 Medarbejderne følger plejeenhedens arbejdsgange for at gennemføre helhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i borgerens egne mål.

Opfyldt

C               
C.2 Medarbejderne følger plejeenhedens arbejdsgange for at gennemføre helhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i borgerens egne mål.

Opfyldt

D              
D.1 Ved opstart af rehabiliteringsforløb er en individuel vurdering med udgangspunkt i borgerens ressourcer, ønsker, behov og egne mål samt en tidsramme for forløbet beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation

Opfyldt                                      

D              
D.2 Borgerens funktionsevne er ved afslutning af rehabiliteringsforløbet beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation.

Opfyldt

 

6.2 Borgere med behov for hjælp med aktiverende sigte efter §83

A               
Borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de i videst mulig omfang bliver inddraget i at fastsætte mål for personlig og praktisk hjælp med aktiverende sigte.

Opfyldt                            

B
Ledelsen kan redegøre for målfastsættelsen for personlig og praktisk hjælp med aktiverende sigte.

Opfyldt

C
C.1 Medarbejderne kender plejeenhedens arbejdsgange for at fastsætte mål for personlig og praktisk hjælp med aktiverende sigte.

Opfyldt

C               
C.2 Medarbejderne følger plejeenhedens arbejdsgang for at fastsætte mål for personlig og praktisk hjælp med aktiverende sigte. 

Opfyldt

D              
Mål for personlig og praktisk hjælp med aktiverende sigte er beskrevet i  den social og plejefaglige dokumentation.

Opfyldt

 

6.3 Borgere med behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter §86

A               
Borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de færdigheder, borgeren har brug for i sine daglige gøremål, er en del af forløbet ved genoptræning og  vedligeholdelsestræning.

Målepunktet er ikke aktuelt, da ingen af borgerne var i et forløb.

B               
Ledelsen kan redegøre for, hvordan forløb ved genoptræning og vedligeholdelsestræning bliver tilrettelagt og udført helhedsorienteret og tværfagligt, herunder at der bliver sat mål for de enkelte borgeres forløb. 

Opfyldt

C               
Medarbejderne kan redegøre for målene for forløbene ved genoptræning og vedligeholdelse hos relevante borgere, og hvordan de - hos disse borgere - inddrager træningselementer og aktiviteter i den daglige hjælp, pleje og omsorg. 

Opfyldt                                                 

D         
D.1 Formål med borgerens forløb ved genoptræning og vedligeholdelsestræning er beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation.                  

Opfyldt

D
D.2 Ændringer i forhold til borgerens forløb ved genoptræning og vedligeholdelse er løbende beskrevet i den social- og plejefaglige dokumentation. 

Opfyldt                                                 

 

6.4 Tilbud om aktiviteter til borgere

A               
A.1 Borgeren og eventuelt pårørende har haft en samtale med medarbejdere i plejeenheden om, hvilke aktiviteter der er meningsfulde for borgeren.

Opfyldt

A 
A.2 Borgeren oplever at have mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter.

Opfyldt

B
Ledelsen kan redegøre for, hvordan borgerne og eventuelt pårørende bliver inddraget i og motiveres til at deltage i aktiviteter, der er meningsfulde for den enkelte borger.

C               
C.1 Medarbejderne kender borgernes ønsker og behov for deltagelse i meningsfulde aktiviteter. 

Opfyldt

C 
C.2 Medarbejderne har fokus på, at borgerne bliver understøttet i deres evne til selv at udføre meningsfulde aktiviteter.

Opfyldt

 

4. Begrundelse for tilsynet

I satspuljeaftalen for 2018-2021 blev der oprindeligt indgået en aftale om, at Styrelsen for Patientsikkerhed pr. 1. juli 2018 skal føre et risikobaseret tilsyn med den social- og plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder efter servicelovens §§ 83-87 i en forsøgsperiode på fire år . Ved aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024 blev det besluttet, at forlænge ældretilsynet med yderligere 4 år fra 2021-2024, og at ældretilsynet forsat skulle varetages af Styrelsen for Patientsikkerhed .

Formålet med tilsynet er at styrke det social- og plejefaglige tilsyn på ældreområdet samt vurdere om den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, som den enkelte plejeenhed yder, har den fornødne kvalitet. Formålet er også at bidrage til læring i forhold til den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, der ydes i de enkelte plejeenheder. 

I bekendtgørelsen  er der fastlagt følgende seks temaer, som tilsynet skal omfatte i forhold til at afdække den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige indsats:

•                Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død

•                Trivsel og relationer

•                Målgrupper og metoder

•                Organisation, ledelse og kompetencer

•                Procedurer og dokumentation

•                Aktiviteter og rehabilitering

På baggrund af de seks temaer, er der udarbejdet 13 målepunkter, som repræsenterer vigtige risikotemaer i forhold til at vurdere den fornødne kvalitet.

Tilsynet er et organisationstilsyn. Det vil sige, at det er plejeenheden, der er genstand for tilsynet. Eventuelle fejl og mangler bliver anskuet ud fra et organisatorisk synspunkt.

Uddybning af målepunkter samt referencer ligger på vores hjemmeside på dette link: https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/social-og-plejefagligt-tilsyn-paa-aeldreomraadet/

 

5. Vurdering af plejeenhed

På baggrund af tilsynet kategoriseres plejeenheder i disse kategorier:

Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje

Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje

Større problemer af betydning for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje

Kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje

Vores kategorisering sker på baggrund af samlet vurdering af den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige indsats med konkret afsæt i de målepunkter, der er gennemgået. Der er i vurderingen lagt vægt på både opfyldte og ikke opfyldte målepunkter. Vores vurdering er baseret på de forhold, der var tilstede ved vores aktuelle ældretilsyn, herunder fx i forbindelse med tilsynets interview med borgere, pårørende, medarbejdere og ledelse samt ved foretagne stikprøver i borgernes omsorgsjournaler på tilsynsdagen.

Vi har forskellige sanktionsmuligheder afhængigt af kategoriseringen af den enkelte plejeenhed i forhold til vurderingen af forhold af betydning for den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige indsats på stedet.

Afhængig af kategoriseringen kan et tilsynsbesøg blive fulgt op af henstillinger til plejeenheden om at udarbejde og fremsende en handleplan for, hvordan plejeenheden vil følge op på uopfyldte målepunkter.

Hvis vi vurderer, at der ved tilsynet var problemer af betydeligt omfang eller få forhold af større omfang, og at de medfører risiko for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje, eller vi vurderer, at der er problemer af større omfang, og at disse medfører en væsentligt forøget risiko for den fornødne kvalitet i personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje, kan vi give et påbud med krav til den social- og plejefaglige indsats eller om at virksomheden på plejeenheden skal indstilles helt eller delvist.

Påbud kan blive fulgt op på forskellige måder afhængig af, hvilke målepunkter der ikke var opfyldt ved tilsynet. Det kan være i form af dokumentation af forskellige forhold eller i form af fornyet tilsynsbesøg, afhængig af hvilke målepunkter, der ikke er opfyldt.

Hvis vi ved ældretilsynet bliver opmærksomme på mangler, der ikke er omfattet af tilsynets kompetence, kan vi give disse information videre til den kompetente myndighed.

Tilsynet er et organisationstilsyn. Det vil sige, at det er plejeenheden, der er genstand for tilsynet, ikke de enkelte medarbejdere.