Kollektiv trafik
I Esbjerg Kommune finder du en række forskellige kollektive trafikformer, som du kan benytte dig af.
Kollektiv trafik i Esbjerg Kommune
Det samlede kollektive trafiktilbud i Esbjerg består af tog, bybusser og regionalruter samt skolebusser og Flextrafik, som sikrer transport til og fra skoler og for borgere med særlige behov. Læs mere om transportilbudene nedenfor.
Om de kollektive trafiktilbud
Sydtrafik administrerer den kollektive bustrafik i kommunen og varetager køreplanplanlægningen efter anvisninger fra os. Køreplanerne for den kollektive bustrafik ændres søndag i den sidste hele weekend i juni måned hvert år. .
Busbetjeningen omfatter:
- Bybusser i Esbjerg by
- Regional- og lokalruter
- Skoleruter
Du kan se rutekort og de gældende køreplaner via dette link til Sydtrafiks hjemmeside.
Plustur er kørsel mellem adresse og knudepunkt, hvor den videre rejse skal foretages med kollektiv trafik. Kriteriet for, at en tur tilbydes er, at der er mere end 500 m. til et Plusturstoppested, og at der rejses i kombination med bus og/eller tog. Plustur kan kun bestilles og betales gennem Rejseplanen, og skal bestilles senest 2 timer før.
Læs mere om Plustur på Sydtrafiks hjemmeside.
Vidste du, at du med et Ungdomskort har mulighed for at køre gratis med Plustur?
Det betyder, at du kan få et lift til eller fra bussen, hvis den ikke kører hele vejen til din destination.
Læs mere om ordningen på Sydtrafiks hjemmeside eller bestil din rejse via Rejseplanen.
Flextur er en særlig form for kollektiv trafik, hvor du kan blive transporteret fra dør til dør. Det er muligt at benytte Flextur til kørsel til nabokommunerne Varde, Vejen, Haderslev og Tønder Kommuner.
Læs mere på Sydtrafiks hjemmeside.
Som opfølgning på det nye busnet fra 2024 har Plan, By & Lokalsamfundsudvalget i april 2026 besluttet at gennemføre et 2-årigt forsøg med to flexruter i fra henholdsvis St. Darum-Tjæreborg (rute 245) og Vejrup-Endrup-Grimstrup (rute 148) til Esbjerg Busterminal. Forsøget gennemføres fra 28. juni 2026 til 25. juni 2028.
Flexrute er bestillingskørsel fra stoppested til stoppested inden for et afgrænset område. Prisen svarer til en almindelig voksen enkeltbillet til bussen og kørsel kan bestilles på 7660 8608.
Læs mere på Sydtrafiks hjemmeside via link til side om Flexrute
Her finder du stoppestederne
Flexrute 245: St. Darum-Tjæreborg-Esbjerg
Klik på kortet for at åbne i et større vindue
Flexrute 148: Vejrup-Endrup-Grimstrup-Esbjerg
Klik på kortet for at åbne i et større vindue
Endrup:
Du kan benytte Flexrute fra stoppestedet v. Bygaden 25 til Esbjerg Busterminal.
Vejrup
Du kan benytte Flexrute fra stoppestedet v. Min Købmand i Vejrup til Esbjerg Busterminal.
Grimstrup
Du kan benytte Flexrute fra stoppestedet v. Grimstrup Hovedvej 20 til Esbjerg Busterminal.
St. Darum
Du kan benytte Flexrute fra følgende busstoppesteder via Tjæreborg til Esbjerg Busterminal.:
- Gl. Darumvej v. Østertoften
- Feilbergvej v. Gl. Darumvej
- Feilbergvej v. Refshedevej
Esbjerg Busterminal
Du kan benytte Flexrute fra stoppestederne for rute 148 og 245 på Esbjerg busterminal.
Er du under 16 år og bor i Esbjerg Kommune, kan du rejse med Flextur til halv pris.
Flexjunior er en særlig variant af Flextur for børn og unge under 16 år.
Tilbuddet er velegnet til situationer, hvor forældre ikke kan køre deres børn og unge til for eksempel fritidsaktiviteter, eller hvor den nærmeste busforbindelse er for langt væk eller på anden vis ikke kan imødekomme behovet.
Læs mere og ansøg om Flexjunior på vores side om generelle kørselsordninger.
Flexung er en særlig variant af Flextur for unge med Ungdomskort.
Har du ikke et Ungdomskort i forvejen, kan du ansøge om et Ungdomskort via Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Med et Ungdomskort i hånden, kan du søge om at blive bruger af Flexung.
Læs mere om FlexUng og ansøg om at blive bruger via Sydtrafiks hjemmeside.
Læs mere på Esbjerg Lufthavn
Læs mere om fanøtrafikken herunder sejlplan, bestilling af billetter og priser.
Start din rejse på Rejseplanen eller læs mere på DSBs hjemmeside eller GoCollectives (tidligere Arriva) hjemmeside
Med Esbjerg Nærbane får du nem og hurtig adgang til transport i og omkring Esbjerg.
Esbjerg Nærbane er et togsystem, der forbinder flere banestrækninger med forskellige operatører, i dette tilfælde GoCollective (Vestbanen) og DSB. Med hyppige afgange og korte rejsetider er Nærbanen et attraktivt alternativ til bilen for både pendlere, studerende og andre rejsende.
Der er halvtimes-drift på de centrale strækninger mellem Varde, Esbjerg, Bramming og Ribe. Derudover er lokalbetjeningen i Esbjerg blevet forbedret med den nye nærbanestation i Jerne, som åbnede i december 2020. Nærbanestationen forbedrer adgangen til kollektiv transport i det østlige Esbjerg og gør det nemmere at komme rundt i byen.
Læs mere om nærbanen via link til hjemmesiden om Esbjerg Nærbane.