Parkeringslicenser for håndværkere
Som erhvervsdrivende har du mulighed for at søge om en særlig parkerings-tilladelse. Du kan enten købe en étårig håndværkerlicens eller søge en gratis tilladelse til en enkeltopgave.
Som håndværker har du mulighed for at søge en éngangstilladelse eller købe en årslicens, som ophæver tidsbegrænsningen på offentlige parkeringspladser, mens det håndværksmæssige arbejde udføres. Du kan orientere dig om priser og vilkår nedenfor:
Som som erhvervsdrivende inden for håndværksmæssige erhverv, kan du bestille enten:
- Enkelttilladelse (Gratis):
Tilladelsen søges til enkeltstående opgaver.
Link til ansøgning om en parkeringstilladelse til enkeltopgave.
- Håndværkerlicens (400 kr. pr. år):
Årslicens til tidsubegrænset parkering i forbindelse med udførelse af håndværksmæssige opgaver.
Link til køb af håndværkerlicens i EasyPark
Ordninger for håndværkere pr. 1. december 2025:
Har du en håndværksvirksomhed, der udfører praktiske arbejdsopgaver på ejendomme, bygninger, tekniske installationer eller anlæg hos kunder, og derfor har et dokumenteret behov for at transportere værktøj, materialer eller udstyr til arbejdsstedet, har du mulighed for at søge om en parkeringstilladelse, der ophæver tidsbegrænsningen på offentlige p-pladser.
Tilladelsen må kun anvendes i forbindelse med udførelse af håndværksmæssige arbejdsopgaver, benyttes den til parkering med andre formål kan tilladelsen annulleres.
- Gyldighedsperiode: 1 år
- Administrationsgebyr: 400 kr. /køretøj
- Udstedes kun til CVR registrerede virksomheder, som er ejere eller brugere af køretøjet.
- Køretøjet skal være på gule plader.
- Licensen er ikke gyldig i P-husene i Danmarksgade og Borgergade i Esbjerg.
- Licensen giver ikke dispensation til parkering, hvor der er parkering forbudt!
- Licensen kodes op på nummerpladen, og det er derfor ikke nødvendigt med en seddel i forruden.
Tilladelsen ophæver tidsbegrænsningen på offentligt administrerede parkeringspladser i et specificeret område, som er relevant for den konkrete opgave. Tilladelsen kan dog ikke udstedes til parkering i P-husene i Danmarksgade og Borgergade.
- Tilladelsen må kun anvendes i forbindelse med arbejdsopgaven, benyttes den til parkering med andre formål kan den inddrages.
- Gyldighedsperiode: Brugerdefineret (maksimalt 6 mdr)
- Takst: Gratis
- Denne tilladelse udstedes kun til køretøjer med relevant formål i forhold til opgaven.
- Tilladelse sendes som PDF til e-mail eller hentes fysisk på kontoret i Frodesgade 30, 2.sal. Tilladelsen skal printes og placeres i forruden på det anvendte køretøj.
- Denne tilladelse kan dispensere for parkeringsforbud, hvis dette er nødvendigt og skønnes muligt.
- Tilladelsen kan kombineres med en kørselstilladelse, hvis den konkrete opgave befinder sig, hvor kørsel ellers er forbudt, og det vurderes nødvendigt.
Ansøg om en parkeringstilladelse til enkeltopgave via dette link.