Beboerlicens til gaderne omkring Esbjerg Sygehus
Med en beboerlicens kan du parkere tidsubegrænset i gaderne omkring Esbjerg Sygehus, hvor der er 2 timers tidsbegrænsning. Her kan du læse mere og søge om licensen.
Beboerlicens til gaderne omkring Esbjerg Sygehus
I beboerlicenszonen i gaderne omkring Esbjerg Sygehus er der 2-timers parkering i tidsrummet kl. 8 - 15.
Bor du inden for zonen, skal du have en beboerlicens for at kunne parkere din bil længere tid end de 2 timer i gaderne.
Læs mere om vilkårene under kortet og ansøg via en af genvejene i toppen og bunden af siden.
Vilkår for beboerlicenser i Esbjerg:
- Bjarkesgade
- Valdemarsgade
- Knudsgade
- Østergade
- Frihedsvej
- Lunde Allé
- Finsensgade
- Haraldsgade
- Svendsgade
- Gormsgade
- Rolfsgade, øst for Torvegade
- Nørrebrogade (fra Bjarkesgade til Frihedsvej)
- Torvegade (kun beboere med adresse på østsiden af Torvegade på strækningen mellem Rolfsgade og Frihedsvej)
For at købe en beboerlicens til gaderne omkring Esbjerg Sygehus skal du:
- have folkeregisteradresse i beboerlicenszonen (se zonen på kortet)
- være registreret som enten ejer, bruger eller sekundær bruger af køretøjet.
Vær opmærksom på, at der kun kan søges om beboerlicenser til køretøjer med en totalvægt op til 3.500 kg.
Beboerlicensen giver mulighed for at parkere tidsubegrænset indenfor beboerlicenszonen i gaderne omkring Esbjerg Sygehus.
Licensen koster 400 kr. og er gyldig i 2 år. Prisen dækker et administrationsgebyr, og er hæftet op på nummerpladen.
Skifter du derfor bil/nummerplade skal du huske at ændre din licens i EasyPark systemet.
Du søger om beboerlicensen hos EasyPark via linket her i teksten eller genvejene på siden. Husk at du skal have dit MitID, betalingskort og bilens registreringsnummer klar, når du går i gang med at søge.
Du betaler for beboerlicensen når du bestiller, men pengene hæves først fra dit kort, når din ansøgning er færdigbehandlet.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os via kontaktboksen til højre på siden.
Skifter du bil/nummerplade, skal du huske at ændre køretøjet på din licens i EasyPark systemet. Her kan også ændre dine kontaktoplysninger. Log ind med MitID via nedenstående link.